Når vejret tillader gallakørsel med åben vogn, sker det ofte, at Kongehuset kører med den såkaldte à la d’Aumont forspænding (udtales a la domong). Det vil sige, at der er ryttere på de nærmer (venstre) heste i forspandet i stedet for kusk på vognen. Selv om kørsel à la d’Aumont tidligt blev populært i andre europæiske kongehuse, var det tilsyneladende først i 1907, at det danske kongehus introducerede denne forspændingsmåde. [1]
Til formålet har Stald-Etaten i dag to vogne, der er specielt byggede til kørsel à la d’Aumont. Tidligere var der tre vogne, men den ene blev solgt på auktion i 1948. I det følgende vil vi se nærmere på den ene vogn, der blev bygget hos Neuss i Tyskland.
Der er ikke entydighed i benævnelse af vognen. På fakturaen fra vognfabrikanten blev den benævnt Vis-a-vis, à la Daumont. Vognen blev også vist i et katalog fra vognfabrikken og der benævnt Victoria demi-Gala – altså en victoriavogn til halvgalla. I andre sammenhænge blev vogntypen kaldt barouche. Men generelt kaldes de to bevarede vogne i daglig tale blot daumontvogne.
Daumontvognen fra Neuss
Den tyske daumontvogn blev leveret i december 1906 fra den kongelige preussiske hofvognfabrikant Jos. Neuss, Friedrich Strasse 225 i Berlin. Virksomheden var da ejet af vognfabrikant Karl Trutz.
Den originale faktura [2] dateret 28. december 1906 viser, at vognen kostede 5.950,- Mark. Desuden beskrev virksomheden vognen således:
Nr. 6780. 1 Vis-a-vis, à la Daumont, med langvogn og C-fjedre, klapbart ryglæn, klap på forsiden af bukkassen, tjenersæde til to personer, med dobbelt galleri og klapbart ryglæn, todelte klapbare trin med gummibetræk, sporede Kellygummihjul, Forhjul “zum Durchlenken” (uklar betydning), spindelbremse ved tjenersædet.
Lakering: mørk rødbrun med rød staffering, våben på dørene.
Garnering: modefarvet kotelin, hæftepolstret, læderbetrukne gallerier, stor kaleche, modefarvet klæde til tjenersædet.
Plettering: sølv. Dørgreb og vognlygter med kroner, stangbeslag med aftagelig brille og tredelt sølvpletteret forskær.
Et bilag fra Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank dateret 2. januar 1907 viser, at den tyske Mark stod i kurs 0,8925 og at vognen derfor kostede 5.310,38 danske kroner. [3]
Den 21. december 1906 afleverede vognfabrikken den nye vogn på hovedbanegården i Berlin. Her blev vognen vejet til 844 kg og sendt med jernbane via Vamdrup til København, hvor den ankom den 24. december. Den 27. december var vognen indfortoldet og klar til afhentning. [4]
Kongehuset havde anskaffet endnu en ny daumontvogn fra Tyskland, og ifølge samtidige aviser blev vognene anvendt første gang i forbindelse med kongen af Siam, Chulalongkorns ankomst til København 30. juni 1907. Få dage senere var de nye vogne igen i brug ved den tyske kejser Wilhelm, kejserinden og prins Adelberts ankomst til København den 4. juli 1907. Ribe Stifts-Tidende berettede fra dagen:
“… Det er halvlukkede Vogne med en bag ved Kaleschen anbragt Agestol, paa hvilken to rødklædte Lakajer har Plads. Der er intet Kuskesæde, hestene køres af to rødklædte Stafetter, som ride paa Fjermerheste, foran red to Forridere i røde Dragter med høje, sorte Jockeyhuer.”
Journalisten må have taget fejl af nærmer (venstre) og fjermer (højre), for fotografier viser, at rytterne som normalt red på de nærmer heste.
Eksempler på brug af daumontvognen fra Neuss
Via dette link til Det danske Filminstitut / Danmark på Film kan man se en film fra kronprinsparrets bryllup i 1935. Sidst i filmen ankommer kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid til Danmark efter brylluppet i Stockholm. Man ser indsejlingen til København, modtagelse ved Toldboden og derfra karettur gennem byen med det danske folks modtagelse af de nygifte.
Se film fra Det danske Filminstitut / Danmark på Film, hvor regentparret kører i vognen fra Neuss ved kong Christian 10.s 25-års regeringsjubilæum den 15. maj 1937.
Efter vielsen kørte brudeparret også i daumontvognen fra Neuss. Danmarks Radio transmiterede begivenheden, og fra minuttal 39:10 i filmen kan man følge karetturen. Se filmen via dette link.
En tilsvarende daumontvogn findes i Tyskland
I Tyskland er en næsten identisk daumontvogn fra Jos. Neuss bevaret. Den tilhørte kronprins Wilhelm af Preussen (1882-1951) og blev angiveligt købt i 1905 i forbindelse med kronprinsens bryllup med hertuginde Cecilie af Mecklenburg-Schwerin (1886-1954), der var søster til den danske dronning Alexandrine.
I årene 1913-17 fik den tyske kejser Wilhelm II bygget slottet Cecilienhof i Potsdam nær Berlin til sin søn kronprins Wilhelm og hans kronprinsesse Cecilie. Da slottet stod færdigt flyttede vognen med der til.
I 1945 eksproprierede den sovjetiske besættelsesmagt slottet. Hvad der præcis skete med den fornemme vogn er uklart, men på et tidspunkt blev den overtaget af Filmstudio Babelsberg i Potsdam. Her blev vognen anvendt som filmrekvisit og ommalet og forandret flere gange.
Efter nogle år var daumontvognen i dårlig stand og endte sammen med andre vogne hos en bilforhandler i Bad Meinberg. Den nu hvidmalede vogn stod på gaden og blev i 1995 opdaget af vognkenderen Horst Fehr fra Lohfelden. Blandt andet på dørhåndtagene med kroner og vognens facon genkendte han en interessant vogn muligvis med kongelig proveniens.
Horst Fehr fandt frem til vognens spændende historie og kontaktede vognkenderen Rudolf Stief fra Augsburg, der gik ind i projektet med at få vognen restaureret og ført tilbage til det oprindelige udseende. Der blev lavet en del research, og blandt andet ved hjælp af gamle fotos og besøg i Den kgl. Stald i København fandt man frem til, hvordan vognen havde set ud.
Vognen blev nu sendt til firmaet Stolk i Holland, der er et af Europas absolut førende inden for vognrestaurering. Stolk har blandt andet arbejdet for det hollandske kongehus, førende vognsamlere og museer.
Inden det omfattende restaureringsarbejde gik i gang, lavede man hos Stolk yderligere undersøgelser af vognen og fandt blandt andet rester af den oprindelige bemaling og polstring. Desuden dukkede det kejserlige våben op under mange lag maling på dørene. Der var nu et godt grundlag for at igangsætte arbejdet med at føre vognen tilbage til fordums glans.
Efter et par år var vognen klar og blev udstillet i Horst Fehrs vognmuseum i Lohfelden. Her havde forfatteren af denne artikel den store glæde at se den smukke vogn under en studietur i 2005. Nu indgår vognen i Rudolf Stiefs samling.
Se billeder fra restaureringsprocessen hos Stolk via dette link.
Kilder
- Artikel af Ole Jespersen: Kørsel à la d’Aumont via dette link
- Original faktura dateret 28. december 1906. Vognfabrikant K. Trutz kvitterer 3. januar 1907 for modtaget betaling. Den kgl. Stald-Etats arkiv.
- Nota fra Kjøbenhavns Laane- og Diskontobank dateret 2. januar 1907. Den kgl. Stald-Etats arkiv.
- Fragtbrev, Internationaler Eisenbahntransport, dateret 21. december 1906. Den kgl. Stald-Etats arkiv.
