Mange kender den violette klokkeranke, Cobaea scandens, og den fine hvide variant Cobaea scandens ‘Alba’. De er begge blevet vældig populære i danske haver, men ingen af dem er dog vinterhårdføre her i landet. Derfor dyrker nok de fleste disse klokkeranker som sommerblomster, der sås i det tidlige forår.
I de senere år er flere også begyndt at stifte bekendtskab med den mere hårdføre Cobaea pringlei, der ligeledes har råhvide klokkeformede blomster. Den er endnu lidt svær at skaffe, men vi fandt den fx selv på et plantemarked i Tyskland.
Efter nogle år med klokkeranker i haven spirede hos os en interesse for Cobaea-slægten, hvor der findes omkring 20 arter. Nogle er meget sjældne og udrydningstruede.
Cobaea campanulata indsamlet og registeret
En af de sjældne arter er Cobaea campanulata, der er hjemmehørende i Ecuador.
Tilbage i 1836 indsamlede og registrerede den skotskfødte botaniker og naturforsker George W. Barclay et eksemplar nær kystbyen Atacames i Esmeraldas provinsen.
Allerede i 1833 blev G. W. Barclay ansat som gartner og botaniker ved den kongelige botaniske have Kew Gardens nær London, og som officielt udsendt fra Kew var Barclay med ombord på skibet HMS Sulphur, der i 1836-42 gennemførte en opmålingsekspedition i Stillehavet.
Det indsamlede materiale fra ekspeditionen blev deponeret på British Museum, men senere udlånt til Kew Gardens, hvor den indsamlede Cobaea campanulata i 1880 blev beskrevet af den engelske botaniker og plantesamler William Botting Hemsley (1843-1924).
Han publicerede sin artikel om Cobaea-arter i det engelske tidsskrift The Garden: an illustrated weekly journal of gardening in all its branches, nr. 17, s. 352-353, 1880. Læs artiklen her. Fra 1860 og størstedelen af sit liv arbejdede Hemsley som gartner og botaniker ved Kew Gardens.
Det accepterede botaniske navn for den omtalte art er nu: Cobaea campanulata Hemsl. Den er synonym med: Rosenbergia campanulata. Se Kew Gardens registrering af arten her.
Barclays indsamlede materiale findes endnu bevaret i det naturhistoriske museum i London. Flere gange er materialet blevet gennemgået – senest af Alan Prather i 1995.
Kun fire kendte bestande af Cobaea campanulata
Cobaea campanulata er på den internationale organisation IUCN’s rødliste over truede arter.
World Conservation Union eller IUCN er en uafhængig international organisation, hvis formål det er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. IUCN blev oprettet i 1948 og har sit hovedkvarter i den schweiziske by Gland.
Ifølge Libro rojo de las plantas endémicas del Ecuador 2000 er der nu kun fire kendte og vildvoksende bestande af arten. De findes alle i det nordvestlige Ecuador. En af bestandene er i fare for udrydelse på grund af oversvømmelser fra Palenque floden. Se kort via linket her.
Frø til Cobaea campanulata
Efter gode erfaringer med både Cobaea scandens og Cobaea pringlei, syntes vi, det kunne være spændende at dyrke en af de mere sjældne klokkeranker.
I foråret 2018 fik vi kontakt til en klokkeranke-entusiast i England, og han ville gerne dele lidt af sine frø til den sjældne Cobaea campanulata. Han beklagede, at frøene var nogle år gamle, og at han ikke vidste, om spiringsevnen stadig var intakt. Men fra England kom snart en pose med 10 frø. Vores gode haveven Ege Bech fik en lille portion, og vi såede selv resten.
Frøene blev sået i let fugtet så- og priklejord, og de små potter blev stillet lyst ved 20-22 grader. To uger senere begyndte den første spire at titte frem. Desværre var der kun dette ene frø, der spirede hos os, og ingen hos Ege. Men vores lille spire blev ret hurtigt til en fin plante.
Midt i maj flyttede vi planten ud i drivhuset, hvor den blev afklimatiseret over en god uges tid. Herefter blev den plantet ud i en krukke på terrassen på en lun plads med rigelig sol. Maj måned var ekstraordinær solrig og lun dette år, og det var uden tvivl godt for planten.
Så snart planten var stor nok, tog vi nogle stiklinger, der blev sat i ren kokosjord. Vi anvendte en overskåret plastflaske, der holder på fugtigheden og fungerer som minidrivhus.
Ret hurtigt slog stiklingerne rod og blev plantet om i så- og priklejord. Senere kunne vi aflevere en pottet plante til Ege Bech. På den måde fik vi én backup et andet sted, mens flere stiklinger var på vej.
Verificering af arten
Sidst i juni var vores plante blevet mere end 2 meter høj og havde sat en del blomsterknopper. Den 1. juli sprang den første blomst ud. Men vi blev lidt overraskede over blomsten, for på internettet havde vi set nogle få fotos af en meget lysegrøn blomst med svage rødlige striber. Den første blomst på vores plante havde noget kraftigere rødlige aftegninger.
For at være sikker på arten kontaktede vi den amerikanske forsker Alan Prather, Ph.d., der er associate professor ved Michigan State University. Alan Prather er direktør for universitets herbarium og har forsket en del i Cobaea-slægten.
Prather fik nogle billeder tilsendt og var vældig interesseret i planten. Netop på grund af farven var han i første omgang usikker på, om der var tale om Cobaea campanulata. Men efter at have fået flere detaljebilleder var han sikker. Alan Prather vendte tilbage med besked om, at der uden tvivl var tale om Cobaea campanulata. Om det danske klima eller jordbundsforhold spiller ind på blomstens farve, ved vi ikke.
Blomsten og bestøvning
Cobaea campanulata er en kraftigt voksende klokkeranke som de øvrige, men de klokkeformede blomster er noget anderledes end på de kendte arter C. scandens og C. pringlei. Blomsterne på C. campanulata er mindre – ca. 5 cm lange – og nærmest limegrønne med rødviolette striber på klokken. Blomsten er rigtig køn og spændende, men falder lidt i med løvet.
Vi har tidligere haft god succes med håndbestøvning af både C. scandens og C. pringlei, så det forsøgte vi naturligvis også med den nye Cobaea campanulata. Til alt held lykkedes det fint, og vi fik flere modne frøstande og spiringsdygtige frø.
Siden har vi hvert år bestøvet den sjældne klokkeranke og har fået gode frø ud af det.
Frø og opbevaring
Det er vigtigt, at frøstandene modner mest muligt på planten. Cobaea campanulata blomstrer over en relativ lang periode, så de første frøstande når fint at modne. Man skal holde godt øje med dem, for pludselig åbner de sig, og så falder de tørre frø ud. Pluk dem derfor lige inden, eller sæt eventuelt et lille net eller et af de lange tefiltre over for at fange frøene.
Senere på sæsonen er det ikke sikkert, at frøstandene når at modne og tørre på planten. Vi plejer at plukke de sidste, før der bliver den mindste risiko for nattefrost, for de tåler ikke frost.
Så lader vi frøstandene ligge varmt og tørt til de åbner sig og frøene kan tages ud. Frøene lader vi så tørre yderligere, inden vi kommer dem i en papirspose og lægger den i køleskabet. Her ligger frøene så indtil februar, hvor vi normalt begynder at så klokkeranker.
