N. Larsens Vognfabrikker i København var kendt for sin store produktion af hestekøretøjer, sporvogne og omnibusser, men i 1897 fremstillede virksomheden sit første automobil, der skulle blive til flere.
Det begyndte i 1896, hvor Holger Hassel fra Maskin- og Ingeniør-Forretningen “Stieltjes” i København fremviste en tysk Daimler motorvogn. Berlingske og flere andre aviser skrev om vognen, og hvis man sammenholder de forskellige artikler, får man et fint samlet indtryk.
Automobile Vogne
Maskin- og Ingeniør-Forretningen “Stieltjes” foreviste idag paa Rosenborg Exerceerplads en selvkjørende “Daimler” Motor Vogn i Virksomhed.Vognen har i det Hele en ret almindelig Facon. Den har to Sæder, men egentlig kun det bageste er beregnet til Siddeplads, altsaa kun for to Personer. Bevægkraften er Benzin; Maskinen er anbragt umiddelbart under Bagsædet. Vognen styres ved en meget simpel Mechanisme; den kan meget hurtigt standses. Dens Fart kan bringes op til 2¼ Miil i Timen. Benzinforbruget anslaaes til ca. 25 Øre i Timen. Hele Vognen koster noget over 3.000 Kr.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. juli 1896, 2. udgave, s. 3
En Motorvogn
I Gaar forevistes for Pressen paa Rosenborg Eksercerplads en saakaldet Motorvogn, hvorved forstaas et Køretøj, der er i Stand til at bevæge sig frem uden Anvendelse af Hestekraft.Opfinderen er en tysk Ingeniør Daimler, som allerede har udtaget Patent paa Vognen i de fleste evropæiske Lande; her paa Pladsen repræsenteres Opfindelsen af Maskinforretningen “Stieltjes” ved Hr. Holger Hassel.
Vognens Drivkraft er Benzin, og den er i Stand til at gøre en Fart af indtil 2¼ Mil i Timen. Motoren, som gør et yderst sammensat, men ingenlunde utiltalende Indtryk, er anbragt under Sædet og arbejder under Kørslen omtrent lydløst. Derimod er de ikke fri for nu og da at udsende en ilde Dunst, og der klæber saaledes Ulæmper ved den som ved alle Opfindelser, der endnu er i deres Barndom.
Hvorvidt Motorvognen vil faa nogen praktisk Anvendelse i den nærmeste Fremtid er et Spørgsmaal, vi ingenlunde drister os til at besvare bekræftende. I hvert Fald faar vi den næppe at se paa Københavns Gader i dette Aarhundrede.
København, 3. juli 1896, s. 2
En selvkørende Vogn forevistes i Gaar Middags paa Rosenborg Eksercerplads for Pressen. Den er bragt frem herhjemme af Maskin- og Ingeniørforretningen “Stieltjes”, hvis Indehaver er Holger Hassel, Bredgade 28. Vognen, der har navnet Daimler, drives ved Benzin og kan med en Paafyldning køre i en Snes Timer for en Pris af 25 Øre Timen. Farten kan sættes op til 2½ Mil i Timen.
Vognen er let at styre og byder den Fordel, at Afkølingsvandet passerer under de kørendes Fødder, som saaledes holdes varme under koldt Vejrlig. Den afgiver Plads til 2 Voksne og 2 Børn. Ulemperne er, at Vognen ikke kan gaa baglængs og under Tiden kan gaa i Staa. Men den besidder dog saa store Fordele, at den utvivlsomt vil have en Fremtid for sig.
Social-Demokraten, 3. juli 1896, s. 2
En ny Motorvogn
Efter Indbydelse af Maskin- og Ingeniørforretningen “Stieltjes”, Bredgade 28, hvis Indehaver er Hr. Holger Hassel, overværede vi i Gaar paa Rosenborg Excerplads en Prøve med en Motor-Vogn fra Formaet Daimler i Cannstadt, hvis Repræsentant her paa Pladsen Hr. Hassel er.Vognen, der drives ved en Benzinmotor, der er anbragt bag Sædet, er overordenlig simpel at betjene og betegner utvivlsomt et Fremskridt i de avtomobile Kjøretøjers Fabrikation. Den kan endvidere standses meget hurtigt, er ganske behagelig at kjøre med, og Maskineriet gjør ikke synderligt Spektakel.
For en mindre, tosædet Vogn vil Prisen blive godt 3.000 Kr. Denne kan i det højeste præstere en Fart af 2¼ dansk Mil i Timen, men kan ved en simpel Mekanisme indstilles til at kjøre med forskjellig Hastighed.
Dannebrog (København), 3. juli 1896, s. 3
Henrik Larsen og Holger Hassel besøger Daimler i 1897
Direktør Henrik Larsen fra N. Larsens Vognfabrikker havde set en fremtid i automobiler, og i februar 1897 rejste han og Holger Hassel til Cannestad ved Stuttgart for at besøge Daimlers fabrik og for at lave aftale om at bygge automobiler med Daimlers motorer.
Direktør Henrik Larsen (Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker) samt Ingeniør Holger Hassel rejser paa Mandag Aften til Tyskland. De to Herrer agter sig til Cannestad ved Stuttgart, hvor de skal slutte Kontrakt med “Daimlers Motoren-Fabrik” angaaende Bygningen af Motorvogne her i Landet efter nævnte Fabrikssystem. Denne Fabrik anvender Benzinmotor til avtomobile Vogne.
Larsens Fabrikker, der kjøber Patentet paa dette System, tænker foreløbig kun paa at bygge avtomobile Vogne til Lastbrug. Fabrikken har allerede paa Forhaand en Del Bestillinger paa disse Vogne.
Dannebrog, 20. februar 1897, s. 1
Første automobil fra N. Larsens Vognfabrikker
Allerede i foråret 1897 havde man tilsyneladende på N. Larsens Vognfabrikker fået bygget det første automobil, for 13. april 1897 beskrev avisen Dannebrog indgående vognen og en køretur fra København til Helsingør. Der findes så vidt vides ingen fotografier af vognen, men da den er omtalt som en Victoria, kan det meget vel have været en vogn som på tegningen ovenfor, men med kaleche over bagsædet. Dannebrog skrev:
Pr. Avtomobilvogn til Helsingør
Den første Rekord med Avtomobilvogn her i Landet blev sat i Søndags paa en Kjøretur fra Kjøbenhavn til Helsingør og tilbage til Hovedstaden. Turen foretoges af et privat Selskab, i hvilket der befandt sig en af vore Medarbejdere.Vognen, der blev benyttet, var en Victoria med Benzin-Motor. Denne Drivkraft skal være den bedste og mest praktiske til lettere Avtomobile Vogne, Landauere, Victoriaer, Jagtvogne m. fl., der er beregnede til 4 à 6 Personer. Kjøretøjet adskiller sig ikke i det ydre fra en almindelig Victoria til Hesteforspand, naar undtages den store Kasse til Motoren, som er anbragt over de meget høje Baghjul. Selve Vognen er bygget her i Landet paa Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrik; Motoren er derimod fra “Daimlers Motoren-Fabrik” i Stuttgart, hvis Patent det nævnte Aktieselskab har erhvervet.
Man sidder yderst bekvemt i Vognen. Særlig er Bagsædets Pladser meget behagelige. Indvendig sad der tre paa Udturen: desuden var der en Passager paa Bukken foruden Vognstyreren (en udsending fra Fabrikken i Stuttgart).
Kjørselen foregaar saa let umærkelig, at man næsten synes at flyve gjennem Luften. Om Hjulene er lagt Gummiringe. I Udlandet bruges Luftringe.
Vognstyrerens Arbejde er meget nemt, men kræver megen Paapasselighed og Agtpaagivenhed ; og jo større Hastigheden er, hvormed der kjøres, i desto højere Grad maa Vognstyreren passe paa. Hele Styreapparatet, et Hjul, for Igangsætning, Bremsning og Standsning er anbragt i passende Højde ud for Vognstyrerens Plads paa Bukken. Der kan standses paa en halv Vognlængde, og Vognen kan ogsaa dirigeres baglængs.
Svingningerne sker selv ved meget skarpe Kurver med stor Lethed. Vognstyreren er derpaa Herre over to Signalapparater, et Tudehorn, der lader sit Brøl høre, naar der trykkes paa en Gummibold, der sidder i Centret paa det omtalte Hjul; dette Signal anvendes til Advarsel for Fodgængere: til Hestene bruges en Alarmklokke. Endnu maa det tilføjes, at der under Vognen findes et Varmeapparat.
Efter disse indledende Bemærkninger skal vi omtale selve Kjøreturen. Der blev startet kl.9,35 om Formiddagen fra den indre By. Man kjørte ad Langelinje, ad Strandvejen og langs hele Kysten til Helsingør. I Bellevue blev der gjort et Frokostophold paa akkurat en Time: Ankomsten til Helsingør fandt sted Kl. 12½ præcis, og hele Kjørselen til Helsingør fra Kjøbenhavn havde saaledes varet knapt to Timer.
Men det er givet, at denne Tur kunde være blevet tilbagelagt meget hurtigere – med Lethed i halvanden Time – hvis man ikke havde været nødt til at standse næsten hvert Øjeblik af Hensyn til, at de Heste man mødte, jo endnu ikke er fortrolige med det nye Befordringsmiddel. Hver gang man mødte et Kjøretøj, hvis Hesteforspand var uroligt paa Grund af Synet af den avtomobile Vogn, blev standset, indtil Hestene var kjørte forbi.
Hestene synes dog ikke at blive særlig ængstelige ved Mødet med den avtomobile vogn – en Del Dyr lader sig endog slet ikke afficere af synet.
Der skete kun et lille Uheld paa hele Vejen til Helsingør: Hesten foran en Bondevogn satte sig paa Bagbenene og knækkede en Skagle.
Til de mere humoristiske Hændelser hørte det, at en Cyklist øjensynlig blev saa forskrækket over Motorvognen, at han med Cyklen faldt paa Hovedet i en Grøft – heldigvis dog uden at komme det mindste til Skade i Faldet.
De spadserende fulgte overalt den pilsnare avtomobile Vogn med Interesse og Beundring, der i Skovshoved gav sig Udslag i følgende Replik, som en Skare Fiskere sendte efter Vognen: “Kjør Pokker i Vold med det Skab.”
De fleste Folk troede iøvrigt, at Vognen blev drevet ved Elektricitet og hyppigt hørtes: “Der er den elektriske.”
I Helsingør vakte det avtomobile Kjøretøj – det første, der er set i den nordsjællandske Kystby – en enorm Opsigt. Medens Passagererne aflagde Besøg i Stengade i Helsingør Avis’s Bygning hos Redaktør Welsch og hans elkværdige Frue, samledes 3-400 Helsingørianere om Vognen.
I Helsingør blev Selskabet forøget med en stedlig Journalist, Redaktionssekretær Hensen, der gjorde Turen med derfra til Ny Holte. Denne Kjørsel varede fra Kl. 2 1⁄4 til 3 3⁄4 og foregik af Kongevejen gjennem Hørsholm. Efter et Middagsophold i Ny Holte, vendte Selskabet tilbage til Kjøbenhavn; Vejen fra sidstnævnte Sted til Hovedstanden blev tilbagelagt i 35 Minutter. I alt blev der Kjørt en samlet Vejlængde af 12 danske Mil i et Tidsrum af 4 Timer og 5 Minutter.
Som Kuriosum skal til Slutning anføres, at Bommændene foreløbig foreløbig indtager en tilbagetrukken Holdning overfor de avtomobile Vogne. Hvad skal de forlange i Bompenge? Her er jo hverken to eller en Hest for Vognen, men slet intet Forspand.
Den Sum, der skal opkræves for en saa mærkelig Vogn, findes slet ikke i Reglementet. Bommændene viser sig slet ikke, naar Motorvognen kommer, og lader den indtil videre passere gratis. Naar først de avtomobile Vogne bliver mere almindelige, vil Bommændene sikkert nok sørge for at faa fastsat en Pris for Kjøretøjet uden Heste.
Anatole.
Dannebrog, 13. april 1897, s. 1
Bilvæddeløb i Paris
Direktør Henrik Larsen (Larsens Vognfabrikker) agter sig om faa Dage til Paris for at overvære nogle avtomobile Væddekjørsler. Larsens Fabrikker er, som det vil vides, det første Etablissement, der herhjemme er begyndt at fabrikere Motorvogne.
Dannebrog, 29. juli 1897, s. 1
Postautomobil til Langeland
Avtomobile Vogne til Postkjørsel.
Dannebrog, 3. september 1897, s. 1
Paa Langeland vil der mulig i en nær Fremtid blive indført avtomobile Vogne til Postbesørgelsen. Direktør Henrik Larsen (Larsens Vognfabrikker) skal i disse Dage over paa Langeland for at holde Prøvekjørsler med en Motorvogn for en Del af Amtsraadets Medlemmer, der har ønsket at stifte Bekjendtskab med det moderne Befordringsmiddel.
Motorvogne paa Langeland
En Korrespondent fra Langeland skriver til os: En Plan, som en entreprenant Mand her fra Øen, Forpagter Fabricius, for Tiden søger at realisere, har vakt den største Opmærksomhed her. Hr. Fabricius mener – og sikkert med Rette – at det har lange Udsigter med Langelandsbanen paa Øens Nordspids til dens Sydspids. Han har nu faaet den Tanke at sætte automobile Vogne i Gang mellem disse to Punkter (en Afstand af ca. 8 Mil). Faaer Hr. Fabricius Tilladelsen til at kjøre med disse Vogne, vil han søge ogsaa at faa Postbefordringen og etablere to Vogne i hver Retning daglig.I disse Dage er afholdt en Række Prøvekjørsler med en Kaleschevogn, dreven ved Benzin. De forskjellige Autoriteter, Medlemmer af Svendborg Amtsraad og Rudkjøbing Byraad, Borgmester Krarup, Postmester Nielsen o. Fl. samt den stedlige Presse udtale sig meget anerkjendende om dette Befordringsmiddels Hurtighed, Behagelighed og tilsyneladende Sikkerhed i Manøvreringen. Vognen er konstrueret efter Daimlers System og bygget af Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker, Kjøbenhavn.
Hr. Fabricius arbejder energisk for sit Projekt. Han agter, om han faaer den søgte Tilladelse, at lade Vognene bygge som Omnibusser med Plads til ca. 14 Personer og at kjøre to Ture i hver Retning daglig.
Dette Forsøg er, saa vidt vides, det første herhjemme i denne Retning udenfor Hovedstaden og dens nærmeste Omegn.
Dagens Nyheder, 8. september 1897, s. 2
Den yderligere produktion af automobiler hos N. Larsens Vognfabrikker er ikke undersøgt til denne artikel.
