Kristian Kusk, herskabskusk på Gunderslevholm 1906-1970

Denne artikel fortæller om Kristian Kusk, eller rettere Kristian Hansen (1882-1973), der det meste af sit liv var ansat som herskabskusk på Gunderslevholm Gods på Sydsjælland.  Nederst i artiklen er det muligt at downloade Nationalmuseets beretning om ham samt høre Kristian selv fortælle i et enestående radiointerview fra 1973. I 50-året for hans død bringes denne artikel.

I Dansk Køre Forbund arbejder Udvalget for Traditionel Kørekultur med at bevare en levende dansk kørekultur, der har sin oprindelse i den tid, hvor kørsel med hest og vogn eller redskab var en naturlig del af dagligdagen både i byerne og på landet. Det var dengang, hesten var en nødvendighed, for automobil og traktor havde endnu ikke taget over.

En del af den konkurrencekørsel, der i dag udøves ved stævner i den såkaldte Traditionel Kørsel i ind- og udland har rødder i de traditioner og metoder, som ansatte kuske praktiserede, når de kørte for deres herskab.

For at kunne sætte sig ind i denne kørekultur er det vigtigt med gode, autentiske kilder. En af disse er herskabskusken Kristian Hansen (1882-1973), der i 64 år var ansat på Gunderslevholm Gods.

Kristian Kusk, som han blev kaldt, var en af de sidste herskabskuske, der stort set hele livet havde passet og trænet heste, ordnet vogne og seletøj og kørt for herskabet både i hverdagen og til fest. Selv om bilen havde vundet indpas, holdt godsejeren helt frem til 1958 også fast i herskabsstalden. Til alt held fortalte Kristian Hansen om sit arbejde til både Nationalmuseet og Danmarks Radio, så vi i dag har hans egne beretninger.

Kristian Kusk holder foran hovedtrappen ved Gunderslevholm i 1930'erne. Ukendt fotograf, Næstved Museum.
Kristian Kusk holder med kalechevognen og tospand foran hovedtrappen ved Gunderslevholm i 1930’erne. Ukendt fotograf, Næstved Museum.

Nationalmuseets fokus på landbefordring og transport

I årene 1921-1938 tilhørte Gunderslevholm godsejer Ferdinand Lorenz de Neergaard. Efter hans død i 1938 overgik godset til enken Marie H. D. de Neergaard. I 1947 solgte hun godset, men disponerede fortsat over hovedbygningen og herskabsstalden.

Gunderslevholm hovedbygning set fra parken i 1920'erne. Foto: Erik Frederik Larsen Demuth, NæstvedBilleder, NæstvedArkiverne.
Gunderslevholm hovedbygning set fra parken i 1920’erne. Foto: Erik Frederik Larsen Demuth, NæstvedBilleder, NæstvedArkiverne.

Fra midt i 1950’erne havde Nationalmuseet fokus på indsamling inden for området landbefordring og transport. Historikeren Erik Kjersgaard var dengang ansat som konservatorassistent og senere museumsinspektør, og bl.a. takket være ham skabte museet en enestående vognsamling og en vis dokumentation af kørekulturen.

Nationalmuseets indsamling skabte kontakt til fru de Neergaard, der besluttede at donere Gunderslevholms vognsamling, seletøj, kuskeliberi m.v. til museet. Erik Kjersgaard fik også kontakt til Kristian Hansen, der gerne fortalte om sit liv og de mange år som herskabskusk på Gunderslevholm.

Gunderslevholms vognport. I forgrunden holder  landaueren. Nationalmuseets foto 1956, gengivet efter Budstikken 1961.
Gunderslevholms vognport. I forgrunden holder landaueren med blankpudset kaleche og forlæder. På væggen til venstre hænger to kørepiske med vægtlod i spidsen, så de kunne holde sig rette. Nationalmuseets foto 1956, gengivet efter Budstikken 1961.

Kristian Hansen

Anders Kristian Albert Hansen var født den 3. april 1882 i Vallensved sogn mellem Næstved og Fuglebjerg som søn af boelsmand Hans Eriksen og hustru Anne Margrethe Hansen. 1

Kristian voksede op med heste, for faderen havde blandt andet to remonter fra dragonregimentet i Næstved. Efter konfirmationen kom Kristian ud at tjene på en gård, hvor han tog sig af de unge heste. Desuden kørte han sognekørsel, dvs. hyrekørsel for passagerer med gårdmandens vogn.

Den daværende læge i Fuglebjerg, doktor Nielsen, lod ofte Kristian køre for sig, og da Gunderslevholm i 1906 søgte en karl til herskabsstalden med syv heste, anbefalede dr. Nielsen Kristian overfor herskabet. Efter halvandet år blev Kristian forfremmet til kusk – en stilling han havde i mere end 50 år.

Den 2. oktober 1914 blev Kristian Hansen gift med den 28-årige stuepige Karen Marie Larsen, der var født 5. marts 1886 i Holløse, Gunderslev sogn. Hun var husjomfru i Holløse Mølle, hvor godsejerparrets søn og svigerdatter boede. 2

Kristian Kusk pudser en kumtesele. Nationalmuseets foto 1956, gengivet efter Budstikken 1961.
Kristian Kusk pudser en kumtesele. Nationalmuseets foto 1956, gengivet efter Budstikken 1961.

Nationalmuseets artikel 1961

I forbindelse med indsamlingen fra Gunderslevholm fortalte Kristian Hansen til Erik Kjersgaard om sit arbejde som herskabskusk. Hovedvægten i artiklen er lagt på tiden indtil 1938, hvor hestebestanden blev væsentligt reduceret. Kristians beretning giver en enestående indsigt i både staldarbejdet, træning af hestene, vedligeholdelse af vogne og seletøj, herskabskørsel m.m. 3

Radiointerview med Kristian Kusk 1973

Ud over i Erik Kjersgaards artikel er det også muligt at stifte bekendtskab med Kristian Kusk i et radiointerview fra 1973, hvor han levende og underfundigt fortæller til journalist Arne Honoré. Udsendelsen blev sendt den 4. januar 1973 under titlen Godtfolk i fortællehjørnet. 4 Hør udsendelsen via linket nedenfor.

4. januar 1973 bragte DR P1 et interview med den 90-årige Kristian Hansen, der havde været herskabskusk på Gunderslevholm gennem mange år. Udsendelsen varer ca. tre kvarter og var redigeret af journalist Arne Honoré (1922-2008).

Kristian Hansens død

Kristian Hansen døde som 91-årig den 21. maj 1973 på Fuglebjerg Alderdomshjem. Han blev begravet to dage senere. Det var få måneder efter, at interviewet med ham havde været bragt i radioen. Avisen Aktuelt bragte omtale af dødsfaldet den 25. maj 1973. 5

Kuskekasket fra Gunderslevholm. Foto: Nationalmuseets billedsamling.
Kristian Hansens kuskekasket fra Gunderslevholm med læderskygge, guldsnor og kronet knap. Foto: Nationalmuseets billedsamling.
Høj kuskehat fra Gunderslevholm. Foto: Nationalmuseets billedsamling.
Høj kuskehat af fabrikatet A.F. Bodecker, Kongens Nytorv 20, Kjøbenhavn. Kristian Hansens høje hat fra Gunderslevholm har bred guldgalon med sløjfe og sort kokarde med kronet knap. Foto: Nationalmuseets billedsamling.

Kilder

    1. Kontraministerialbog, Vallensved sogn, Præstø amt, fødte mænd 1879-1891, opslag 12, nr. 6. Se kirkebog. ↩︎
    2. Kontraministerialbog, Vallensved sogn, FKVD 1904-1924, opslag 160, nr. 4. Se kirkebog. ↩︎
    3. Erik Kjersgaard: Kristian Kusk på Gunderslevholm. I Budstikken 1961, Årbog for Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet, Nationalmuseet, København, s. 89-104. ↩︎
    4. Godtfolk i fortællehjørnet. Den 90-årige tidligere herskabskusk Chr. Hansen, Fuglebjerg, mindes 64 års tjeneste på en herregård. Tilrettelagt af Arne Honoré. DR P1, 4. januar 1973, kl. 14.00. ↩︎
    5. Sognepræst Maria Spillemose, Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille sogn, og Aktuelt, København, 25. maj 1973, s. 14. ↩︎

    Læs også om herskabskusken Niels Peter Hansen på Brahetrolleborg.