I perioden 1826-42 udgav professor i matematik på kunstakademiet, Georg Frederik Ursin (1797-1851), et stort og omfattende dansk polyteknisk tidsskrift. Det udkom først under navnet Magazin for Kunstnere og Haandværkere og fra 1836 til 1842 under navnet Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere.
I Magazin for Kunstnere og Haandværkere, 2. række, 3. bind, side 43-46 skrev Ursin om en ny Hamborgervogn, som blev bygget hos vognfabrikant Hansen i København til at indsætte som postvogn på ruten København-Helsingør. Ursin sammenlignede også de danske postvogne med de preussiske. Den ganske interessante artikel gengives nedenfor i sin helhed:
Den Kongelige Danske Pakkepost mellem Kjøbenhavn og Helsingøer og preussiske IilPoster og Pakkeposter.
“Det er bekjendt, Hvormeget der i de sidste 20 Aar er gjort i de fleste Lande for det offentlige Befordringsvæsen, og Hvormeget derved er vundet for de Reisende, der hurtigen, beqvemt og, som oftest, temmeligen billigt blive kjørte fra Sted til andet. Ligesom i England og Frankrig bruges Disse Vogne, som hist og her fandtes ogsaa allerede tidligere i Tydskland, kjørte ofte da langsomt nok, hvorimod de nu befordres med en Hurtighed af omtrent 3/4 Time hver Miil.
Hos os ere før 1807 ogsaa et Par saadanne Diligencer forsøgte; een gik imellem Kjøbenhavn og Helsingøer dagligen, en anden, saavidt erindres, til Korsøer; men enten det nu var deres mindre hensigtsmæssige Construction eller andre Aarsager, der virkede, saa er det vist, at disse Vogne snart ophørte at være i Gang, og at man nøiedes med fremdeles at anvende til Passager-Befordringen, ligesom til Postpakkers Transport, de sædvanlige Formandsvogne.
Den Vogn, som i denne Sommer er sat i Gang paa Routen mellem Kjøbenhavn og Helsingøer, har til Hensigt særdeles hurtigt at befordre Passageer- og Pakkeposten; dette skeer, idet den lette Vogn, som findes afbildet i medfølgende Tegning (Tab. IV & V), ved at kjøres med 4 Heste, som skifte midtveis, i Hirschholm, befordres ad den, om ikke gode, dog taalelige Vei herfra til Helsingsøer, med en Hurtighed af mindre end 5 Timer, hvori endog Opholdet i Hirschholm, saavidt vides af en halv Time, er beregnet.
Vognen er en saakaldet Hamborgervogn, der hviler paa Trykfjedre; altsaa skaaner den baade Godset og Passagererne, ja Trækket bliver ogsaa lettere for Hestene, idet Lasten modvirker saaledes mere stadigt, ei stødviis; Passagererne, 5 i Antallet, sidde paa de tre Sæder, der staae fast i Vognen; under det forreste Sæde er anbragt en Postlade eller eu laaset Kasse for Breve og Penge; bagtil er Rum for større Paksager og Passagerernes Reisegods, hvilket Rnm er bedækket med et tillaaset Læderdække. Passagererne have foran sig endvidere et Læder-Fordække, saa at intet Vand kan løbe ned paa Fødderne, og de kunne antages ved en Parapluie at være fuldkomment beskyttede mod Regn. Dette Fordække kan tillukkes med en Laas, naar ingen Passagerer sidde paa Sædet, og saaledes forebygges Mislighed af Postkarlen ved undervejs at optage uberettigede Personer.
Det vil maaskee ikke være uden Interesse ved Siden af den Afbildning, vi her meddele af en dansk Postvogn, forfærdiget as Hr. Vognfabricant Hansen her i Staden, at sae Afbildninger af de preussiske postvogne, saaledes som disse forfærdiges af Hr. Postcommissair Haacke i Berlin. Ved den Beredvillighed, der vistes os i Berlin som i Almindelighed, saa i Særdeleshed af det preussiske Postvæsen, have vi havt Leilighed til at besee alle de Arter af Vogne, som anvendes ved de preussiske Poster; vi have ladet optage, ved Hr. Olsens Hjælp, Tegning af fire af disse, hvoraf hosfølgende Afbildning er en formindsket Copi.
De preussiske Postvogne ere to Slags, det ene, hvorved Schnellposterne eller Iilposterne, der ere Passageer- og Brevposter, befordres, det andet, der ere Ageposter, og hvorved fornemmeligen Paksager og Sager af Værdi og tillige Passagerer for en modereret Betaling befordres.
De første kjøre hver Miil i 45 til 50 Minuter og skifte Heste hver 2den eller 3die Miil, hvorved Opholdet er i det Høieste paa hver Station 10 til 15 Minuter, naar undtages hvor et større Ophold gjores, for at Passagererne kunne faae Frokost, Middags-, og Aftens-Mad. Tegningen viser to saadanne Postvogne: een til 6 Personer, hvorhos der tilstaaes hver Passageer 20 Pund Gods; altsaa er Læsset omtrent 1000 Pund, idet hver Passageer anslaaes til 130 preussiske Pund, eller, efter vor Postregning, hvor en Passageer uden Gods regnes til 150 Pund eller 9 Lpd. 6 Pd., noget over 1000 Pund, isæer naar tillige Brevposten regnes med. Denne Vogn befordres paa de rigtigtnok fortrinligen gode Chausseer med 2 Heste, stundom, hvis Veien er mindre god, med 3 Heste. Vognen er særdeles beqvem, ja endogsaa paa en vis Maade elegant; det Exemplar, som her er afbildet, var bestemt til at gaae mellem Berlin og Halle; den var, skjøndt, som det sees, indrettet som en Karet, bedækket foroven og paa den øverste Deel af Siderne med spartlet Presenningdug, istedetfor Læder. Rummet bag til er bestemt til Passageergods og de mindre Paksager, som det tillades at befordre med Iilposten.
Den anden Iilpost, der her er afbildet, er bestemt til at befordre 8 Passagerer og en Postfører, 6 Passagerer sidde indvendigen og 2 tilligemed Postførerne i Chaisen foran. Disse Vogne gaae paa de længere Router, og derfor tilstaaes Passagererne 30 Pund Gods, dog maa dette ikke være pakket i Kufferter, men kun i Vadsække; da den egentlige Post ogsaa kan antages at være større, kan Læsset anslaaes til omtrent 2000 Pund. Passageer- og Post-Godset faaer Plads deels i det store Rum bagtil, deels i den saakaldte Vache, der er spændt foroven paa Vognen. Vognen befordres stedse med 4 Heste, og Postkarlen rider paa een af Stanghestene. De Reisende have i samme alle de Beqvemmeligheder, som med Billighed kunne ønskes, og man kan særdeles beqvemt sove i Vognen, hvilket ogsaa bliver nødvendigt, da Reisen fortsættes uafbrudt Dag og Nat.
Ageposterne, der forhen befordredes i Preussen ved særdeles ubeqvemme Vogne, have nu ogsaa, forsaavidt de kjøre paa Chausseer, erholdt nye, gode Vogne; paa de andre og slettere Veie anvendes de ældre Vogne, hvilke dog have modtaget flere Forbedringer. De nyere Agepostvogne hvile paa Fjedre og forskaffe Godset, ligesom de medfølgende Passagerer, en fuldkommen Bedækning; de ere indrettede omtrent som Iilpostvognene, undtagen med mindre Ziirlighed; paa Tegningen ere tvende fremstillede, een til 6 Personer med et Rum bagtil for Paksager og et mindre fortil; paa disse Vogne antages transporteret indtil 1500 Pund Gods med 2 eller høist 3 Heste.
Den anden Vogn er til 9 Personer, 6 i Kareten indvendigen og 3 foran, af hvilke dog den ene antages at være Conductøren eller Postføreren; Pakrummet bagtil er særdeles rummeligt, fortil hos Conductøren bevares mindre Sager, som skulle afgives underveis, Passageer-Gods o. desl. Denne Vogn, der skal modtage øver 3000 Pund, saavidt erindres, 3500 Pund, trækkes af 4 Heste.
Man har saaledes ved disse Vogne, ligesom ved Iilpostvognene, sørget for en fuldkommen Bedækning, som vistnok, naar undtages et Par Uleilighedcr, f. Ex. naar Passagererne ryge Tobak, maa ansees hensigtsmæssig; ja, hvis man antager, at Befordringen skeer uafbrudt Nat og Dag, endog kan antages at være nødvendig; endvidere hvile Vognene paa Fjedre, nemlig dobbelte Trykfjedre, hvilke forene Styrke med Magelighed.
En anden Sammenligning mellem den danske og den preussiske Postvogn, end den blotte Sammenstilling paa een Tegning, ansee vi her ikke passende; vore Veie ere ikke i Almindelighed af den Beskaffenhed, som de preussiske Chausseer, og derfor kræves ogsaa en større Kraft, eller Læsset maa være mindre, end i Preussen.”
Læs også om kuglepostvognen, der blev bygget på undervognen fra en kongelig karet i 1935