Vogntyper i Danmark

Gig

Giggen er en tohjulet hestevogn med ét topersoners tværstillet sæde med front i kørselsretningen.

Giggen findes i mange varianter med navne som Dennet-gig, Liverpool-gig eller Stanhope-gig – forskellene er især fjedersystemet. Nogle fornemme gigger havde plads til en vogntjener, der sad på et lille tjenersæde bagest.

Giggen blev ofte foretrukket af læger, dyrlæger og handelsrejsende på grund af vognens lethed.

Jumbe

Jumben er en lav tohjulet hestevogn til enspand. Jumber til tospand er sjældne. Jumben har plads til fire personer, som sidder i en afrundet vognkasse med to langsgående sæder. Adgang til vognkassen sker via en dør bagi. Selvom jumben ikke har særligt gode køreegenskaber, vandt den stor udbredelse i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

På grund af det lave tyngdepunkt og adgang bagtil – langt fra hesten, blev vogntypen betragtet som en af de sikreste. Det engelske navn Governess car (guvernantevogn) vidner også om, at vogntypen blev anvendt af velstilledes barnepiger. Blandt sportskuske er jumben dog ikke populær, da kusken sidder lav og med siden til kørselsretningen.

Der blev produceret et utal af jumber, og mange er bevaret på museer og hos private kuske og vognsamlere. I særdeleshed Aalborg havde en meget stor produktion af jumber. Vognfabrikanterne Peter Petersen og A.M. Andersen etablerede jumbefabrikker og massefremstillede jumber også til eksport.

Tohjulet dogcart

Dogcarten findes både i en tohjulet og en firhjulet udgave. Den tohjulede dogcart er beregnet til enspænder og er ofte bygget med høje hjul.

Navnet stammer fra, at vogntypen ofte havde plads til jagthunde under sæderne. Derfor var vognsiderne ofte lavet som jalousier.

Dogcarten er kendetegnet ved, at de to topersoners sæder er placeret dos-à-dos, hvilket er fransk for ryg mod ryg. Passagererne sidder således med ryggen mod kørselsretningen. Ofte kan en bagklap slås ned og fungere som fodstøtte for passagererne.

Ponyvogn

Ponyvogn er ikke blot en lille vogn beregnet til ponyer. Ponyvogne blev i stort stil bygget til enspænder og tospand heste.

Ponyvognen er altid firhjulet og har et mageligt sæde bagest. Overfor dette er der ofte et mindre sæde beregnet for børn. Kusken sidder i det bageste sæde og kører hestene med linerne ud mellem forsædepassagererne. Det giver et dårligt udsyn for kusken og kan være ubehageligt for passagererne på forsædet.

En del ponyvogne var forsynet med en kuskebuk forrest. Det blev så benævnt “ponyvogn med buk”. Det gav vognen plads til to personer mere og kusken en bedre kørestilling. Vogntypen er praktisk og let at komme op i på grund af den lave indstigning i siderne.

Nogle ponyvogne har fået eftermonteret uoriginal kuskebuk. Det kan give vognen et forkert tyngdepunkt og kan ikke anbefales.

Char-à-banc

Char-à-banc er fransk og betyder vogn med bænke. På dansk skrives navnet også charabanc.

Vognen er firhjulet og kendetegnet ved at have et tværstillet kuskesæde forrest og to langsgående bænke bagest. Her sidder passagererne med front mod hinanden. Adgang til bagsæderne sker via en dør bagest.

På mange sekspersoners char-à-bancer kan bagsæderne tages af, så vognen kan fungere som ladvogn. Et enkelt bagsæde kan ofte tværstilles og fungere som passagersæde.

Jagtvogn

Jagtvogn er en fælles betegnelse for en række af sportsvogne med mindre forskelle. En jagtvogn er altid firhjulet og har typisk to magelige og velpolstrede sæder med front i kørselsretningen. En del jagtvogne har døre i siderne.

Ofte er jagtvogne forsynet med en såkaldt vildtbro (bagagebærer) bagest, hvor jagtbyttet kunne lægges. Og man ser ofte læderstropper bag på ryglænene, hvor geværer kunne fastgøres.

Jagtvognen blev også anvendt som almindeligt sportskøretøj. Omkring 1900 havde man jagtvogn på enhver større gård, og velhavere i byerne kørte også i jagtvogn. Mange jagtvogne var ådret eller lakeret i naturtræ.

Firhjulet dogcart

Dogcarten findes som nævnt både i en tohjulet og en firhjulet udgave. Den firhjulede dogcart er beregnet til enspænder eller tospand og er ofte bygget med høje hjul.

Navnet stammer fra, at vogntypen oprindeligt havde plads til jagthunde under sæderne. Derfor var vognsiderne ofte lavet som jalousier.

Dogcarten er kendetegnet ved, at de to topersoners sæder er placeret dos-à-dos, hvilket er fransk for ryg mod ryg. Passagererne sidder således med ryggen mod kørselsretningen. Ofte kan en bagklap slås ned og fungere som fodstøtte for passagererne.

Vis-à-vis

En vis-à-vis er en firhjulet vogn med kuskesæde, og bag dette to rummelige sæder, hvor passagererne kan sidde over for hinanden, vis-à-vis (ansigt mod ansigt).

Passagersæderne kan være forsynet med halvkalecher. I opbygning ligner vogntypen en landauer.

Landauer

Ordet omnibus er latin og betyder “for alle”. Omnibussen er en stor, lukket vogn til personbefordring. Adgang sker via en dør bagest. Forrest er der et kuskesæde uden for kabinen.

En landauer er en firhjulet hestevogn med to passagersæder over for hinanden, vis-à-vis, samt et kuskesæde. Landaueren er forsynet med to kalecher, der kan lukkes sammen på midten. Derfor kan en landauer bruges som lukket, halvåben eller åben vogn.

Vogntypen er opkaldt efter en rejsevogn med to kalecher, som kejser Josef 1. brugte på en rejse mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet. Landauerne blev meget populære og blev anvendt både som herskabsvogn og hyrevogn.

Coupé

Navnet coupé stammer fra det franske udsagnsord couper, at skære, og henviser til den topersoners kabine, der kan minde om en halveret firepersoners karet.

Coupéen er en firhjulet, herskabelig vogn med lukket vognkasse. Den har døre i begge sider og vinduer både i siderne og fortil. I kabinen er der plads til to personer i et mageligt bagsæde. Nogle coupéer har et mindre, bagudvendt forsæde. Denne type kaldes så trekvart coupé eller Clarence.

Kuskebukken er placeret fortil, og afhængig af vognens størrelse forspændes den en eller to heste.

Omnibus

Ordet omnibus er latin og betyder “for alle”. Omnibussen er en stor, lukket vogn til personbefordring. Adgang sker via en dør bagest. Forrest er der et kuskesæde uden for kabinen.

Mange hoteller havde omnibusser til at hente og bringe gæster ved toget. Disse vogne blev kaldt hotelomnibusser. Postvæsenet anvendte også omnibusser. Private omnibusser var ofte mere elegante end de offentlige og blev typisk anvendt på større gårde til besøg, gæstetransport, kirkekørsel og lignende.

På nogle omnibusser kan overdelen løftes af, og så fungerer vognen som en char-à-banc.