Det varede ikke længe før (de engelsk anlagte) jernbaner overtog person- og varetransporten mellem landsdelene og købstæderne. Allerede i 1867 blev hovedlandevejene nedrangeret til amtsveje – der blev overladt til den lokale trafik, der til gengæld steg betydeligt.
Omkring de nye jernbanestationer opstod en række handels- og håndværkscentre. Andelsbevægelsens engelsk inspirerede produktions- og industrianlæg øgede behovet yderligere for lokal person-, vare- og godstrafik.
I tiden op mod 1900 blev der bygget hestevogne i Danmark som aldrig før. Overalt producerede karetmagerne vogne med trykfjedre og patentaksler til lager og kunne derfor kalde sig fabrikanter.
De fleste almindelige person- og arbejdsvogne blev bygget efter tyske fortegninger med anvendelse af tyske værktøjer og maskiner – mens det øvrige vognbyggeri og især fremstillingen af herskabsvognene fortsat var inspireret af engelsk og fransk mode. Derfor fik de samme vogntyper vidt forskellige navne i de forskellige kredse i Danmark.
Kort før 1900 udvidedes de sidste smalle sognevejes spor, der var skabt af de stive arbejdsvogne (ofte på 90 cm) – fordi gårdenes bredsporede person- og fjedervogne (på 120-130 cm) skulle kunne komme frem til mejeriet og stationen.
Hermed var succesen også sikret for jumben (den engelske governess car), der med den meget store sporvidde (ca. 140 cm) og de gummibelagte hjul på kort tid udbredtes til hele landet.
Sognevejenes særstilling fortsatte imidlertid indtil 1913, hvor de blev åbnet for automobilerne ligesom alle de andre veje.
Nedenfor kan du høre lyden af en hestevogn, der kører på asfaltvej med to heste forspændt og med jernringe på hjulene.
Læs om vognhistorie for perioden 1920-2000 via dette link.
