Sydøst for Rødby på Lolland ligger det gamle herresæde Lungholm med en spændende historie, der rækker helt tilbage til 1434. I 1836 skete en tragisk køreulykke på Lungholm, hvor baronessen og hendes 11-årige datter omkom i en lukket vogn. Ulykkeskareten blev kørt af husets berusede herskabskusk.
På indkøbstur til Maribo
Den 15. februar 1836 var lensbaronesse Henriette Margaretha Bertouch-Lehn kørt på indkøbstur til Maribo sammen med sine to døtre, Elisabeth og Mathilde, samt guvernanten, mamsel Sandman. På den kolde februardag havde de valgt en lukket vogn, som blev kørt af husets herskabskusk Jürgen Heinrich Mentz.

I løbet af dagen i Maribo havde kusken fået rigeligt at drikke og var blevet beruset. Anders Anker Schrøder, der var skovrider på Christianssæde, havde advaret lensbaronessen om at køre med kusken i den berusede tilstand, men lensbaronessen stolede på lykken og de gode heste, som kendte vejen til Lungholm.
Kareten endte i voldgraven
Turen hjem om aftenen gik da også godt, indtil ekvipagen nåede indkørslen til Lungholm. Netop som lensbaronessen lettet udbrød: “Gudskelov, nu er vi hjemme”, svingede kusken alt for skarpt ved broen over voldgraven, så vognen væltede ned i vandet. Vognen blev hængende på en pilestub, men med bunden i vejret.
I faldet brækkede baronessen halsen og faldt ned over datteren Mathilde, der således ikke kunne komme fri og druknede. Den anden datter Elisabeth, guvernanten og kusken slap billigt med knubs og rifter.



Aviserne omtalte den tragiske ulykke
Hr. Kammerherre Rosenørn-Lehn bekendtgjør, at Enkefrue Baronesse Bertouch-Lehn til Lungholm og hendes Datter Mathilde Wilhelmine, om Aftenen den 15de Februar, ved at vælte med en Vogn, have Begge fundet en pludselig Død.
Aarhuus Stifts-Tidende. 23. februar 1836, s. 3

Nykjøbing. Fra Lolland er hertil indløben Efterretning om en ligesaa sørgelig som skrækkelig Begivenhed. Som der fortælles, kjørte Baronesse Bertouch-Lehn, Enke efter sidst afdøde Besidder af Baroniet Sønderkarle, den 15de dennes om aftenen fra Mariboe til Lungholm i en lukket Vogn, hvori foruden hende og en lille Datter, vare flere andre Personer. Ved Indkjørselen til Gaarden væltede Vognen ned i en dyb Grøft, hvorved Baronessen og hendes lille Datter begge brækkede Halsen og droges døde ud af Vognen. Saavidt vides har det øvrige Reiseselskab ikke lidt nogen, i det mindste ikke betydelig Skade, hvorimod Kudsken skal være slemt forslaaet og befinde sig i en sindsforvirret Tilstand. Sandsynligen maa denne Ulykke tilskrives Uforsigtighed af Kudsken, der menes at have været beruset.
Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 19. februar 1836, s. 3
Onsdagen den 4de Mai førstkommende om Formiddagen Klokken 11 bliver paa Hovedgaarden Lungholm ved Auktion bortsolgt 4 sorte Kjørehopper og 10 Køer, tilhørende Baronesse Bertouch-Lehns Stervboe; hvilket herved bekjendtgjøres.
Få måneder efter ulykken blev lensbaronessens fire sorte kørehopper solgt på auktion. Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 26. april 1836, s. 6
Rødbye den 23 April 1836.
Herskabskusken Jürgen Heinrich Mentz, der var født ca. 1785 i Eutin, Tyskland, tog sig ulykken meget nær og rørte aldrig siden spiritus. Efter ulykken blev han omgående afskediget, men blev dog anvist en bolig i et af baroniets huse.
J. H. Mentz døde den 6. september 1857 i Rødby. Ved døden boede hans hustru Elise Erike Mentz (født Kann) hos sin niece i Næstved, broderihandlerske, enkefru Birgitte Sofie Kann.
Som følge af ulykken blev voldgravene på begge sider af vejen senere dækket til.
Lokalhistorisk beretning om ulykken
I en lokalhistorisk bog fra 1859 fortælles om den daværende baron og hofjægermester Bertouch-Lehn:
“I en ung Alder mistede han sin Fader, som døde i 1834, kun 34 Aar gammel, og ved en høist sørgelig Begivenhed sin” herlige og forstandige” Moder, samt en Søster nogle faa Aar efter Faderens Død.
De havde en fordrukken Kudsk, som hun dog ikke havde Sind til at afskedige, fordi han var et “gammelt Inventarium” paa Gaarden, havde været afholdt af hendes Mand og var dygtig til at kjøre, naar han blot var ædru.
Da hun en Aften kjørte fra Maribo, advarede Gjæstgiveren hende forgjæves for at kjøre med ham, eftersom han var overstadig drukken; men hun stolede paa sin gode Lykke og de føielige Heste. Ret som hun udbrød “Gud ske Lov! nu ere vi hjemme”, skete Ulykken lige udenfor Gaarden, idet Vognen hovedkulds styrtede ned i den dybe Grav.
Karlen blev naturligviis strax afskediget, men fik dog en Gaard i Fæste paa Godset. Fra den Stund drak han imidlertid ikke Spiritus mere og følte sig meget ulykkelig, saalænge han levede; han skal først være død 1858.”
Rhode: Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie. Første Bind, 1859, s. 518-519.
Vogn fra Lungholm på museum
Den 3. juli 1971 åbnede landets første egentlige museum for hestekøretøjer på godset Sparresholm mellem Næstved og Rønnede. Vognsamlingen var blevet til i et samarbejde mellem den private Svanekærsamling med mere end 50 køretøjer og godsejer Preben Garth-Grüner på Sparresholm. Svanekær-Samlingen var gennem nogle år skabt af far og søn, restaurationschef Peter Strauss og redaktionssekretær Allan Strauss på Svanekærgaard ved Snesere med formålet at indsamle og bevare historiske hestekøretøjer, før de blev hugget op.
Ved åbningen af vognmuseet på Sparresholm bestod samlingen af ca. 60 vogne og 15 kaner. De bedste eksemplarer fra Svanekær-Samlingen var blevet flyttet til Sparresholm, godset havde selv nogle få, men ved hjælp af Garth-Grüners kontakt til andre godser og herregårde var der kommet flere spændende køretøjer til samlingen – enten som donation eller udlån.
Til sæsonen 1972 i Vognsamlingen på Sparresholm var der blevet arbejdet på en endnu større udstilling. Herskabsvogne fra godser som Iselingen, Lilliendal, Engelholm, Grevensvænge, Gunderslevholm og Vemmetofte var kommet til museet, der nu var blevet Skandinaviens største vognsamling med mere end 100 hestekøretøjer.
Allerede i januar 1972 begyndte pressen at omtale museets kommende udstilling, men størst omtale fik det, at ulykkeskareten fra Lungholm ville blive udstillet på Sparresholm. Den var blevet deponeret i museet af Poul Christian baron de Bertouch-Lehn.
I den kommende tid gav det en del avisomtale af den fatale ulykke i 1836, ulykkeskareten og kusken, der kørte med høj promille.


Udstillingskataloget fra Vognsamlingen på Sparresholm
I udstillingskataloget for Vognsamlingen på Sparresholm 1972 blev vognen fra Lungholm beskrevet således:
48. Coach. Ca. 1800. Bygget af Wagen-Fabrik von Croissant & Lauenstein, Hamburg. Køretøjet styrtede omkring 1820 i voldgraven ved godset Lungholm, hvorved lensbaronesse Bertouch-Lehn og en datter druknede. Med kareten var man på vej hjem fra en indkøbstur i Maribo – og det fortælles, at kusken havde fået rigeligt at drikke inden den skæbnesvangre køretur. Deponeret i samlingen af P.P. Bertouch-Lehn, Lungholm.
Gengivet efter Strauss, Allan: Vognsamlingen på Sparresholm. Med Hest og vogn – før og nu
Katalogteksten fortæller, at ulykkeskareten var bygget ca. år 1800 hos vognfabrikken Croissant & Lauenstein i Hamborg. Man lægger mærke til, at teksten omtaler, at ulykken skulle være sket omkring 1820. Det er faktuelt forkert, for med både kirkebog og samtidige avisomtaler som valide kilder ved vi, at ulykken skete den 15. februar 1836.
Imidlertid springer det også i øjnene, at ulykkeskareten skulle være bygget hos Croissant & Lauenstein ca. 1800. Det kan ikke være korrekt.
Vognfabrikken Croissant & Lauenstein i Hamborg
Virksomheden Croissant & Lauenstein blev grundlagt den 1. januar 1842 af Hinrich Conrad Croissant og Friedrich Christian Lauenstein. De producerede luksuriøse hestekøretøjer og jernbanevogne. I 1848 omtalte vejviseren for Hamborg virksomheden således:

Vognfabrikken af herrerne Crossant & Lauenstein, Hofvognfabrikanter for Hans Majestæt Kongen af Hannover, Spaldingstrasse i forstaden St. Georg. Dette storartede etablissement har i sin 6-årige levetid holdt trit med sin udvidelse og udbredelsen af sit velbegrundede ry. Der bliver fremstillet såvel luksus- som jernbanevogne af enhver slags, og vognene opfylder alle ønsker med henblik på holdbarhed, smag og elegance. I selve fabrikken er der for tiden 160 arbejdere og derforuden et betydeligt antal beskæftigede udenfor fabrikken. Enhver, der interesserer sig for denne industrigren, vil få megen fornøjelse af at se dette etablissement, hvilket ejerne med den artigste beredvillighed gerne tillader.
Dansk gengivelse af ovenstående omtale i Hamburgisches Adress-Buch für 1848. Oversættelse ved Bernd Müller.
Idet vognfabrikken Croissant & Lauenstein først blev grundlagt i 1842, kan ulykkeskareten fra Lungholm ikke være fra den fabrik – og da ulykken skete allerede i 1836, kan den vogn, som blev udstillet i Vognsamlingen på Sparresholm, ikke være ulykkeskareten.
Der er ingen tvivl om, at vognen, der blev udstillet på Sparresholm, stammede fra Lungholm. Ligeledes ligger det fast, at vognen var bygget hos Croissant & Lauenstein, men altså efter 1842. På et tidspunkt må vognen være blevet forvekslet på Lungholm, idet den udstillede vogn også bar præg af beskadigelse eller forfald.
Den udstillede vogn blev solgt til Tyskland
Efter få år i udstillingen på Sparresholm blev vognen fra Lungholm solgt til den tyske vognsamler fra Eutin, godsejer Pieter-Jan van Tienhoven, der gennem en del år havde opbygget en enestående samling på mere end 130 hestekøretøjer og alverdens originalt rejsenecessaire – tilbehør til rejser og kørsel med hest og vogn.
Tienhoven lod efterfølgende vognen fra Lungholm restaurere.
Som en ældre mand besluttede Tienhoven at afhænde sin samling, og for i omegnen af 1 million D-mark blev samlingen ultimo 1991 solgt til Kulturstiftung des Landes Schleswig-Holstein.
Fra 1992 blev den imponerende samling inklusive vognen fra Lungholm udstillet i en nyindrettet vognhal på den nordvestlige side af slotsøen ved Gottorp Slot i Slesvig. Museet og vognhistorikere var glade og enige om, at den enestående samling hørte hjemme på et statsligt museum.
Imidlertid viste det sig efter nogle år, at vognhallen var utæt og dårligt vedligeholdt, så museet var nødt til at gøre noget ved problemet. Bestyrelsen var ikke indstillet på at opføre en ny udstillingsbygning, der var estimeret til at koste omkring 2 millioner Euro. Så desværre traf man i 2009 den skelsættende beslutning at skille sig af med en stor del af samlingen.
– Under de stadig vanskeligere klimatiske forhold i den tidligere udstillingshal var vi ikke længere i stand til at påtage os ansvaret for bevaring af udstillingerne, udtalte stiftelsens direktør Claus von Carnap-Bornheim.
Ved offentligt udbud blev 89 køretøjer solgt samlet for 306.000 Euro til en privat samling ved Mannheim. Bestyrelsen havde fastlagt en mindstepris på 280.000 Euro. Med udgangen af juli 2009 blev vognmuseet lukket for publikum, og den resterende del af vognsamlingen blev flyttet til museets magasin.
Den 27. marts 2010 blev der afholdt en stor auktion over hestekøretøjer, vognlygter og andet tilbehør hos Heinz-Hermann Hansmeier i Kalletal-Hohenhausen. Her var vognen fra Lungholm under hammeren.

I dag er vognen fra Lungholm ejet af Heiko Wührmann og udstillet i hans private vognsamling i Østrig. Heiko Wührmann har ladet vognen gennemgribende restaurere og har ført den tilbage til et mere historisk og korrekt udtryk, end den fik med Tienhovens restaureing.



Hvad med ulykkeskareten?
Nu er så det store spørgsmål, hvor ulykkeskareten fra Lungholm blev af? Men her skal man ganske givet finde svaret hos Stiftsmuseet i Maribo.
Stiftsmuseet er i dag en del af Museum Lolland-Falster, og i magasinet her findes resterne af en vogn fra Lungholm. Indkomstprotokollen fra 1907 for Lolland-Falsters Stiftsmuseum fortæller: “LFS09030B: Kalechevogn fra det 19. århundredes første halvdel. Indleveret af baron Bertouch-Lehn, Lungholm.”
Vogndelene stammer tydeligvis fra en herskabsvogn med C-fjedre og et stort lukket tjenersæde. Indkomstprotokollen angiver, at det var en kalechevogn, og vogndelene kunne godt stamme fra en wienervognstype. Dateringen “19. århundredes første halvdel” passer fint med en vogn, der er bygget før ulykken i 1836.
Det kan virke mærkeligt, at man valgte at bevare disse vognrester. Der må have været en årsag og en spændende historie. Angiveligt ville man bevare resterne af ulykkeskareten fra Lungholm.

Kilder
- Kontraministerialbog, Olstrup sogn, Døde kvinder 1815-1845, opslag 6.
- Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 19. februar 1836, s. 3
- Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 26. april 1836, s. 6
- Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 18. april 1852, s. 2
- Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende. 23. februar 1836, s. 3
- Thisted Dagblad, 2. juli 1973, s. 12
- Bericht für 2009 nach § 6 Abs. 3 des Gesetzes über die Errichtung der “Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf”.
http://www.landtag.ltsh.de/infothek/wahl17/drucks/0800/drucksache-17-0831.pdf - Bertouch-Lehn, Rud.: Efterretninger om Slægten Bertouch i Danmark og Norge. København 1944, s. 106-107.
- Eckermann, Erik: Auto und Karosserie. Geschichte-Fertigung-Design-Von der Kutsche bis zum Personenwagen. 2. Auflage. Springer Vieweg, 2015. S. 472-473
- Gallois, Johann Gustav: Geschichte der Stadt Hamburg, Bind 3, s. 651
- Hamburgisches Adress-Buch für 1848 » Behörden u.a. Körp., amtl. Information: Alphabetisches Verzeichniss hiesiger öffentlicher Anstalten, wohlthätiger Stiftungen und Vereine, wissenschaftlicher Institute, sehenswerter Gebäude und anderer Merkwürdigkeiten, zunächst für Fremde. Side 496.
- Haugner, C.C.: Rødby Købstad og Fuglse Herreds søndre del. Nakskov 1928. S. 253-254
- Rasmussen, A. Kann & B. Hvidberg-Hansen: Slægten Kann i Danmark. 2. udgave. https://slaegtsbibliotek.dk/923428.pdf, s. 257-258.
- Rhode, p.: Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie, Med en Deel Forandringer, Tillæg og Rettelser paany udg. af J. J. F. Friis. Første bind. 1859
- Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Schloss Gottorf: Reiseleben-Lebensreise. Zeugnisse der Kulturgeschichte des Reisens. Sammlung P.-J. van Tienhoven. Schleswig 1992. S. 34.
- Schulte, Martin: Ausstellungshalle undicht, Kutschen verkauft. https://www.shz.de/777091, hentet 11.12.2021
- Stitz, Michael: Gottorfs Kutschen und andere Restposten. https://www.shz.de/772026, hentet 11.12.2021
- Strauss, Allan: Vognsamlingen på Sparresholm. Med Hest og vogn – før og nu (2). 1. oplag 1973.
- Wackernagel, Rudolph H. og Jean Hopkinson: Carlton house mews: The state coach of the prince of Wales and of the later kings of Hanover. A study in the late—eighteenth—century ‘mystery’ of coach building. I Furniture History, Vol. 31 (1995), s. 47-115. Udgivet af The Furniture History Society.
- Stamtavle, Kann Slægten, Jürgen Heinrich Mentz.
https://stamtavle.kanns.dk/getperson.php?personID=I5752&tree=barfod1 - Kontraministerialbog, Rødby sogn, døde mænd 1854-1868, opslag 5, Heinrich Mentz