I slutningen af september 2006 skulle jeg afslutte min karetmageruddannelse med svendeprøve. Allerede i begyndelsen af karetmagerlæretiden på Hjerl Hede havde mesterforeningen S.K.A.D. og læremester John Nielsen fastlagt, at mit svendestykke skulle bestå af et luksushjul med 14 eger, ligesom en svendeprøve også tidligere kunne være for karetmagerne.
Svendestykket skulle også som tidligere laves inden for 48 arbejdstimer.
Ud over fremstilling af hjulet skulle jeg også inden for den normerede tid tegne svendestykket og fremstille en målfast ridsestok, så hjulets mål kunne kontrolleres ved hjælp af ridsestokken.
Samarbejde med S.K.A.D.
Den gamle karetmagermesterforening blev for mange år siden slået sammen med autoopretterne. Denne forening er videreført og eksisterer nu som S.K.A.D. “Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark”. S.K.A.D. var fra begyndelsen med som rådgivere i karetmagerprojektet, og foreningen påtog sig at hjælpe med at finde skuemestre og udstede svendebrev.
Der blev nedsat en svendeprøvekommission bestående af:
Per Roswall, formand for S.K.A.D.
Allan Graugaard, medlem af S.K.A.D. og tidligere skuemester
Karetmager Heine Frederiksen (1927-2014), Slesvigske Vognsamling
Trædrejer og faglærer Erik Frydenlund Jensen (1948-2020), Skive Tekniske Skole.
Svendeprøve i 2006
Tirsdag den 17. oktober 2006 oprandt så den store dag, hvor mit svendestykke skulle bedømmes på Hjerl Hedes Frilandsmuseum. Jeg var selv godt tilfreds med resultatet, men meget spændt på hvordan det ville blive bedømt. Da jeg var til svendeprøve som maskinsnedker fik jeg bronzemedalje for mit arbejde, så jeg håbede på et godt resultat.
Kl. 10.00 var jeg indbudt til kaffe sammen med blandt andre svendeprøvekommissionen og museets ledelse. Her blev reglerne for bedømmelsen af svendestykket gennemgået. Jeg små ærligt tilstå, at jeg var ganske nervøs.
Skuemestrene trådte sammen kl. 11.00, og kl. 12.00 var sponsorer, min familie, venner af huset og ældre karetmagere indbudt til frokost. Vi havde gjort et stort arbejde for at finde ældre karetmagere, der var udlært i det gamle hestevognsfag. Og det var lykkedes at finde en håndfuld, som havde kræfter til at deltage.
Kl. 13.30 var der så indbudt til pressemøde, og først her blev resultatet fremlagt af formanden for skuemestrene, Per Roswall. Det var derfor en spændt lærling, der måtte vente flere timer på resultatet.
Resultatet
Skuemestrene havde bedømt svendestykket efter den gamle 12-skala, som tidligere blev anvendt ved karetmagersvendeprøver. Skuemestrene skulle bedømme den anvendte tid, tegningen og den faglige udførelse af hjulet. Det gav følgende karakterer:
Anvendt tid: 12
Tegning: 10
Hjulet: 11
I alt 33 point ud af 36 mulige.
Jeg var yderst tilfreds med resultatet, der gav en bronzemedalje. S.K.A.D. havde i foreningens arkiv fundet et originalt svendebrev, som blev overrakt til mig. Det var skønt, at også denne del kunne blive så autentisk som muligt.
Min læremester Vagn Drengsgaard sagde til mig, at han sjældent havde set et så veludført vognhjul. Det rørte mig meget at få det at vide fra netop Drengsgaard, der selv var så fremragende en karetmager.
S.K.A.D.s efterårsmøde
Efter svendeprøven på Hjerl Hede blev jeg indbudt til S.K.A.D.’s efterårsmøde og middag den 30. oktober på Aarslev Kro. Her viste det sig, at foreningen også i arkivet havde fundet en original bronzemedalje i æske, som blev overrakt til mig.
Det var en stor oplevelse at deltage i årsmødet og ikke mindst en meget stor ære at få den originale bronzemedalje overrakt.
Mange af mødedeltagerne var selv ældre karetmager- og karosseribyggere og ville gerne have en snak og fortælle om deres læretid og erfaring. Så det blev en rigtig dejlig aften, som jeg altid vil mindes med glæde.
Læs mere om karetmagerlæretiden via linket her
