Stærk trafik i København er ikke nyt, for allerede i 1897 passerede flere tusinde heste, vogne, ryttere og cyklister hver dag forbi Rundetårn.
Transporten i hovedstanden foregik i begyndelsen af 1700-tallet med bærestole, for det var umuligt for “pæne” mennesker at komme frem til fods. Gaderne flød med skrald, og rendestenene var uhumske. Fra 1728 havde man hyrevogne, normalt lukkede vogne, og efter 1780 benyttede man, især til trafik udenfor bymurene, kapervogne.
I 1841 blev den første hesteomnibuslinje oprettet i København. Den gik fra havnen ved St. Annæ Plads til Frederiksberg Runddel. I 1845 blev endnu en linje oprettet, og den gik fra Købmagergades Postkontor til Trianglen på Østerbro. Der blev kørt én gang i timen, og prisen var 1 mark svarende til en sjettedel rigsdaler.
Sammenlignet med andre lande var København forholdsvis længe om at indføre hesteomnibus. I Paris begyndte man allerede i 1828 og i London i 1829. Derimod var vi hurtigere med sporvognene. New York var ganske vist begyndt i 1852 og Genève i 1862, men året efter i 1863 begyndte Copenhagen Railway Company sit virke.
Hesteomnibuslinjerne blev omlagt til hestesporveje, startende med linje 1 fra Trommesalen til Frederiksberg, der blev indviet 22. oktober 1863.
Omnibusser med tospand kunne kun medtage få passagerer, og en løsning med firspand var dyrere og vanskeligere at styre i de Københavnske gader. Ved at indføre skinner opnåede man, at den kraft, der skulle til at trække køretøjerne, blev formindsket. Det sænkede prisen og gav bedre komfort, for hjulene blev automatisk styret af sporet, og støjen blev mindsket i forhold til kørsel på brolægningen.
Turen fra Frederiksberg til Hellerup tog 65-75 minutter med tospandsvognene, der var bygget hos Birkenhead i Liverpool. Det var toetagers vogne med åben tagetage og plads til 20-30 passagerer. Også vognfabrikanter som Lemming, Elof Jensen, Larsen og Rowan (det senere Scandia i Randers) byggede vogne til hestesporvejene i København.

Øget trafik i København
Passagerantallet steg i perioden 1863 til 1878 fra 1 til 10 millioner. I 1868 var passagerantallet pr. dag oppe på 6.000. Der var faste ruter, men ingen faste stoppesteder.
Det kan være svært at forestille sig, hvilket kaos, der har været i København med fodgængere, vogne, omnibusser, sporvogne, ryttere og cyklister, især i de snævre gader i bycentrum. 3. april 1897 foretog politiet en trafiktælling i snævringen mellem Rundetårn og Regensen.
I løbet af 16 timer passerede ikke mindre end 4.161 hestekøretøjer, 59.431 personer og 1.666 ryttere og cyklister. Flere tusinde heste har altså passeret foden af Rundetårn i løbet af de 16 timer.
Tænk blot på mængden af hestemøg i gaderne – forurening er ikke et nyt fænomen!

Trafiktælling 1897
Kl. | Personer | Vogne | Omnibusser | Ryttere & cyklister |
6-7 | 1240 | 123 | 0 | 68 |
7-8 | 2476 | 204 | 18 | 90 |
8-9 | 2900 | 229 | 50 | 92 |
9-10 | 3243 | 407 | 48 | 97 |
10-11 | 2600 | 306 | 52 | 110 |
11-12 | 3115 | 260 | 52 | 82 |
12-13 | 4200 | 232 | 49 | 115 |
13-14 | 4860 | 212 | 49 | 173 |
14-15 | 4526 | 217 | 48 | 126 |
15-16 | 3990 | 250 | 49 | 119 |
16-17 | 4062 | 253 | 47 | 112 |
17-18 | 3050 | 227 | 53 | 103 |
18-19 | 4606 | 181 | 51 | 121 |
19-20 | 6153 | 132 | 50 | 117 |
20-21 | 4950 | 76 | 51 | 89 |
21-22 | 2560 | 46 | 49 | 52 |
I alt | 59431 | 3445 | 716 | 1666 |