Schlesingers tispand i Wien 1896

Det er ikke ofte man ser tispand for vogn. Det var det heller ikke i 1896, da Hippologisk Tidsskrift skrev om køresport og indgående fortalte om Schlesingers tispand fra Wien:

“Det turde vel anses som en Kjendsgærning, at Kjøresporten her i Danmark er saa temmelig disfavoriseret og i det Hele taget kun har faa Dyrkere, og dog er det en af de interessanteste Sportsgrene paa hele Hestesportens Omraade. Et smukt og harmonisk sammensat Firspand, vel sammenkjørt og præsenteret af en dygtig Kusk er altid et meget tiltalende Skue, men desværre ere Forholdene jo i Øjeblikket saaledes, at den i Udlandet ingenlunde sjældne firspændige Mail-Coach endogsaa rimeligvis vilde vække Opsigt ved vort aarlige Eremitagestævne, hvor vi ikke mindes endnu at have truffet dette Kjøretøj.

I Udlandet, specielt England, Frankrig og Østrig er Forholdet anderledes. Kjøresporten har der talrige Dyrkere, som udvikle denne Kunst til det højst mulige, og Vognstyreren indskrænker sig ikke der udelukkende til at kjøre Fire-eller Sexspand, men vi have haft Lejlighed til at se Syvspand og Ottespand, og ved den store Berlinerudstilling 1890 omtalte og beskrev vi her i Bladet 2 forskjellige Tispand, som der vare mødte frem. Vi have senere atter haft Lejlighed til at se saadanne Tispand, som nu ikke mere saa sjældent give møde ved de store Hesteudstillinger i Tyskland og Østrig.

Tispand Schlesinger 1896
Schlesingers tispand forspændt i pyramideform. Hippologisk Tidsskrift 1896.

Omstaaende Afbilding gjengiver et Tispand af Juckere, tilhørende Hr. Schlesinger i Wien og præsenteredes ved det k.k. Landhusholdningsselskabs Hesteudstilling i Wien.
Juckeren, i hvis Aarer der for det meste er Fuldblod, og som blev opdrættet paa den ungarske Pussta, er en ualmindelig brugbar Hest og Wiener-Publikummets Yndling; dets Begejstring for “fesche Zeugeln” bliver ikke engang afkølet ved Fiacrekuskenes høje Taxter.

Dette Liebhaveri gør det forklarlig, at de forskjellige Fir-, Syv- og Tispand vække stor Opsigt ved Hesteudstillinger, og de fortjene jo ogsaa denne Opmærksomhed, saa meget mere som Kjørekunsten her viser sig i sit mest glimrende Lys; thi at styre ti Hest fra Bukken med et halvt Dusin Liner i Haanden er ikke nogen ringe Opgave, og dertil hører Koldblodighed og en meget sikker Føring af Linerne. Til den Slags større Spand er Juckeren den mest brugbare Hest, særlig paa Grund af dens Bygning, elegante Gang og dens mange forskjellige Farver, som ogsaa i denne Henseende tillader Publikum at stille Fordringer med Hensyn til Smagen.

I Schlesingers Tispand vare Hestene forspændte i Pyramideform, umiddelbar ved Stangen to Skimler mellem to Brune, foran dem en Skimmel mellem to Brune og de øvrige tre Heste i Spidsen vare ogsaa brune, altsaa en dobbelt Pyramide. Tispandet tog sig ualmindelig fordelagtig ud; et andet Tispand, tilhørende Hr. Leopold Hauser, hvor hestene vare forspændte to, tre, tre, to, vakte ligeledes Opsigt. (Det af os tidligere omtalte Tispand, tilhørende Hr. Beermann, var sammenspændt paa samme Maade). Ved Stangen gik to Sortbrune, foran disse igjen tre graaskimler, den mellemste højere end de andre, saa tre lyse Fuxer, og saa to saakaldte “Vorauspferde”, to helt hvide Skimler; Farvevirkningen var meget heldig, thi den gav hele Billedet endnu mere Liv. Da Kusken paa Præmieringsdagen (Baron Schild’s værdifulde Ærespris blev tildelt Ejeren) med sikker Haand styrede Tispandet midt inde iblandt nogle tusinde Mennesker i Achtern (spidse Vinkler) og alle mulige Vendinger, lønnedes han med livligt Bifald.”