Mariendals Mølle ved Aalborg 1892-2022

Et af Aalborgs mest kendte vartegn, Mariendals Mølle på Hobrovej, er i 2022 i så dårlig stand, at Aalborg Kommune overvejer at sælge møllen i stedet for at lade den restaurere. Læs her om møllens spændende historie.

Indhold

• Skovbakkemøllen blev flyttet til Vester Mariendal i 1892
• Knud Buus sælger møllen i 1896
• Mariendals Mølle brænder i 1905
• Arrestforvarer Mikkelsen sælger møllen til gårdejer Chr. Thorn i 1910
• Aalborg Kommune køber Mariendals Mølle i 1922
• Eksplosion på Mariendals Mølle i 1929
• Møllen i forfald i 1929
• Møllen får jernvinger
• Afholdsrestaurant i Mariendals Mølle
• Stormskader i 1943
• Forhenværende mølleejer Thorn døde i 1944
• Deklaration 1948
• Norsk begejstring for Aalborgs “døde” mølle i 1967
• Mariendals Mølle bliver restaureret i 1977-78
• På møllebesøg i 1982
• Åben mølle 2004
• Møllerhuset bliver udstykket og solgt i 2008
• Vingeskudt mølle efter storm i 2013
• Møllerhuset rives ned i 2017
• Andre fakta
• Tak
• Møllelaug stiftet i 2024

Mariendals Mølle i Aalborg er kendt af mange som et smukt vartegn og et ofte anvendt pejlemærke ved Hobrovej i byens sydlige udkant. Møllen blev også af og til kaldt Vester Mariendals Mølle for at undgå forveksling med den for længst nedlagte Øster Mariendals Mølle i Nr. Tranders sogn.

I 2022 er Mariendals Mølle blevet aktuel, for på grund af års manglende vedligeholdelse er den nu i meget dårlig stand, og ejeren, Aalborg Kommune, overvejer at sælge møllen.

“Den er lidt af et smertens barn for os, for den trænger ikke bare til almindeligt vedligehold, den trænger til at blive gennemrestaureret, så den kan komme i funktionsduelig stand igen”, oplyste bygningschef Peter Munk til en artikel i Nordjyske Stiftstidende 9. juni 2022.

Af flere artikler i Nordjyske Stiftstidende kan man se, at mange interesserer sig for møllens fremtid – ikke mindst en del af områdets beboere, der mener, det vil være synd og skam, hvis Mariendals Mølle bliver solgt til en privat investor. Nogle frygter, at møllen forfalder så meget, at den ikke kan reddes og går tabt. En gruppe af borgere arbejder derfor på at danne et møllelav med henblik på at overtage, restaurere og drive møllen.

Jeg syntes, det kunne være interessant at dykke lidt ned i historien om Mariendals mølle. Der er allerede skrevet meget om møllen, men en del af fortællingen, der ofte gentages, er tilsyneladende ikke helt korrekt. Blandt andet via uddrag fra samtidige aviser kigger vi her nærmere på historien.

Skovbakkemøllen blev flyttet til Vester Mariendal i 1892

Historien om Mariendals Mølle begynder et andet sted end den nuværende placering på hjørnet af Hobrovej og Skelagervej, nemlig på Skovbakken, hvor Aalborg Tårnet står i dag. Her lå Skovbakkemøllen, og her begynder historien. Hvis du ikke kender historien om Skovbakkemøllen, kan du med fordel begynde med artiklen her.

1892 spredte en kolerapandemi sig. I Aalborg resulterede det i, at byrådet besluttede at overtage arealet ved Skovbakkemøllen med tilhørende bygninger for at indrette et koleralazaret på stedet.

Skovbakkemøllen var da ejet af møller Knud Buus. Han ønskede at flytte møllen og drive den videre et andet sted, så til formålet købte han i foråret 1892 et stykke jord ved gården Vester Mariendal.

Talrige kilder oplyser, at Skovbakkemøllen blev flyttet til Vester Mariendal i 1893, men som det blandt andet fremgår af nedenstående avisomtaler, så skete det i foråret/sommeren 1892. I foråret købte Buus jorden, og 21. september 1892 annoncerede han med den nye placering. I december 1892 er stillingen som kusk ledig på møllen.

Skovbakmøllen forsvinder
Møller K. Buus har afkjøbt Chr. Thorn, Vester-Mariendal et mindre Stykke Jord, hvortil han i Løbet af Forsommeren agter at henflytte Møllen.
Aalborg Stiftstidende, 27. april 1892, s. 2

Pladsen som Kusk paa Mariendal Mølle pr. Aalborg er ledig.
Aalborg Stiftstidende, 29. december 1892, s. 4

Knud Buus sælger møllen i 1896

I 1896 satte Knud Buus Mariendals Mølle til salg og solgte den til en mand fra Han Herred. Aviserne omtalte salget således:

Mariendal Mølle
ved Aalborg er billig og paa gode Betalingsvilkaar til Salg. I Mangel af Salg kan den erholdes i Forpagtning. Henvendelse enten på Møllen eller til S. Buus, Vesterbro 10, Aalborg.

Aalborg Stiftstidende, 12. februar 1895, s. 4 og
Aalborg Stiftstidende, 20. marts 1895, s. 4

Mariendals Mølle ved Aalborg er solgt af Hr. Buus til en Mand fra Han Herrederne. Kjøbesummen er 22.000 Kr.

Alborg Stiftstidende, 27. november 1896, s. 2

En flink Pige, helst fra Landet, kan til Maj faa Plads paa Mariendal Mølle ved Aalborg. Vedkommende skal malke 2 Køer.

Aalborg Stiftstidende, 2. marts 1899, s. 3

I 1899 var møllen ejet af Carl Mikkelsen, der annoncerede efter en møllersvend, og året efter manglede Mikkelsen en karl til at køre og passe heste:

Møllersvend, dygtig og velanbefalet, kan faa Plads paa Mariendal Mølle ved Aalborg til 1. Maj.
C. Mikkelsen

Aalborg Stiftstidende, 7. marts 1899, s. 3

En Karl, som er vant til at køre og passe Heste, kan strax eller til Maj faa Plads paa Mariendal Mølle ved Aalborg.
C. Mikkelsen.

Aalborg Stiftstidende, 26. april 1900, s. 4

Ejendomshandler paa Landet
Mølleejer C. Mikkelsen, V. Mariendals Mølle, har til sin Broder, Arrestforvarer Mikkelsen af Aalborg, solgt Halvparten af Ejendomsretten til nævnte Mølleejendom, Matr. Nr. 5b af Hasseris, af Hartkorn 4 Skp., 2 Alb., for en Købesum af 12.700 Kr., hvoraf 8.800 Kr. berigtiges ved delvis Overtagelse af Pantegæld i Ejendommen.

Aalborg Stiftstidende, 21. juli 1900, s. 2

Ejendomssalg
Vester Mariendals Mølle, der hidtil har tilhørt Arrestforvarer Mikkelsen og Carl Mikkelsen i Fællesskab, er nu gaaet over til førstnævnte som Eneejer. For Overdragelsen betales 11.175 Kr.

Nordjyllands Arbejderblad, 23. september 1901, 2. s

Mariendals Mølle brænder i 1905

Lørdag den 20. maj 1905 brændte Mariendals Mølle ned til grunden. Angiveligt var årsagen, at en aksel var løbet varm og havde antændt branden. Mandag rapporterede Nordjyllands Arbejderblad levende om branden:

Møllebrand ved Aalborg
Et pragtfuldt Skue

I Lørdags ved 7-Tiden opstod der Ild i Mariendals Mølle, der ligger ved Hobrovej ca. 1/4 Mil syd for Aalborg. Møllen ejes af Arrestforvarer Mikkelsen, Aalborg. For ca. 12 Aar siden flyttedes den fra Skovbakken til den nuværende Plads.

Ilden opstod indvendig i Møllen i Nærheden af Hatten og antages at være opkommen ved Selvantændelse som Følge af, at en Axe er løben varm. Da Ilden opdagedes, havde Møllen staaet stille i ca. en Time.

Den stærke Blæst bevirkede, at Ilden greb hurtigt om sig. Under Branden løsnedes Persen, der holdt Møllen bremset, og Vingerne svingede nu en kort Tid lystigt rundt, saa Ildgnisterne føg omkring dem, inden de faldt til Jorden med et vældigt Brag.

Det var et pragtfuldt Skue at iagttage Branden, idet Luerne fra de svære Træværk slog højt op i Luften. Fra Aalborg var der naturligvis almindelig Valfart til Brandstedet, særlig af Cyklister, og fra Luftbroen over Banen iagttoges Branden af en talrig Tilskuerskare.

Foruden Møllen nedbrændte totalt en op mod Møllen liggende Motorbygning, og Motoren ødelagdes fuldstændig.

Sprøjter og Brandmandskab var mødt saavel fra Hasseris som fra Aalborg, men det var umuligt at slukke Ilden i Møllen, især da der kun kunde skaffes lidt Vand, men det lykkedes derimod at hindre Ilden i at brede sig til det i Nærheden af Møllen liggende Beboelseshus.

Møllen tilligemed Motorhus og Motor var forsikret i Landbygningernes almindelige Brandkasse for ca. 19.000 Kr., og Kundernes Varer, der opbevaredes i Møllen, i Ny danske Brandforsikringsselskab for 1000 Kr.

Da der for Tiden var en stor Del fremmede Varer i Møllen, som Mølleejeren nu
maa erstatte Kunderne, mener han herved at komme til at lide et betydeligt Tab.

Nordjyllands Arbejderblad, 22. maj 1905, s. 2

Arrestforvarer Mikkelsen sælger møllen til gårdejer Chr. Thorn i 1910

Mariendal Mølle
Den for sin store Forretning bekendte Mariendal Mølle ved Aalborg kan paa Grund af Omstændighederne købes meget billig. Inventar, Besætning, 60 Svin og 2 gode Handelsheste medfølger. Man bedes henvende sig til Arrestforvarer Mikkelsen, Aalborg.

Aalborg Stiftstidende, 22. juni 1910, s.4

Mariendal Mølle solgt
Arrestforvarer Mikkelsen, Aalborg, har solgt Mariendal Mølle til Gdr. Chr. Thorn, Vester-Mariendal, for ca. 30.000 Kr. Besætning, Maskiner og alt Tilbehør, undtagen Lageret, medfølger. Overtagelsen sker 1. Januar.

Aalborg Amtstidende, 30. december 1910, s. 2

Aalborg Kommune køber Mariendals Mølle i 1922

Mariendals Mølle
Den er købt af Aalborg Kommune
Det er ikke nogen Hemmelighed, at Aalborg Byraads Markudvalg i længere Tid har haft Lyst til at erhverve Mariendals Mølle ved Hobrovej til Kommunen. Der har ogsaa i de sidste Par Aar gentagne Gange været ført Forhandlinger med Mølleejer Thorn om Erhvervelse af Ejendommen, men hidtil uden Resultat.

Nu er Handelen imidlertid gaaet i Orden, og fra 1. Oktober overtager Aalborg Kommune Ejendommen. Arealet er ca. 19½ Tdr. Land, og Købesummen er 115.000 Kr. Jorden grænser op til Kommunens Arealer. Købet er naturligvis sket med fremtidige Bebyggelser for Øje, og Møllens Areal er allerede inddraget under de udarbejdede Byggeplaner.

Selve Møllen er foreløbig forpagtet ud til Hr. Thorn for et Aar. Senere vil der blive taget nærmere Bestemmelse om dens Anvendelse.

Aalborg Amtstidende, 6. august 1922, s. 4

Købet af Mariendals Mølle
Markudvalgets Handel tiltrædes af Byraadet.
Byraadet tiltraadte i sit Møde i Aftes, at Markudvalget har afkøbt Mølleejer Chr. Thorn Mariendals Mølle med alt Inventar, Bygninger med mur- og nagelfast Tilbehør og ca. 19½ Td. Land tillægges eller fradrages 5.000 Kr. pr. Td. Land i Købesummen.

Betalingskaarene er saaledes: Kommunen overtager den til Landbosparekassen skyldige Prioritet paa 28.000 Kr. betaler kontant ved Handelens Afslutning 15.000 Kr., til December Termin d. A. 25.000 Kr., medens Resten ca. 47.000 Kr. henstaar uopsigeligt i 5 Aar og forrentes med 5 pCt. p. a. Ejendommen overtages til 1. Oktober 1922, men Sælgeren har efter dette Tidspunkt Ret til at hjemføre Kartofler, Roer og andre Afgrøder.

Sælgeren lejer Møllen med Beboelseshus og omliggende Areal, ialt ca. 1½ Td. Land i et Aar til Oktober Flyttedag 1923 for en Leje af 1.500 Kr.

Nordjyllands Social-Demokrat, 15. august 1922, s. 6

Eksplosion på Mariendals Mølle i 1929

En Eksplosion paa Mariendals Mølle
Lufttrykket slog Motorpasseren omkuld.
Der skete i Gaar Middags en Eksplosion paa Mariendals Mølle, idet Motoren, der driver Møllen, naar Vejret er stille, eksploderede. Den har plads i et Rum, som er sammenbygget med Møllen. Hvorledes Eksplosionen er sket, ved man ikke. Der lød et Knald, og Motorpasseren Harry Andersen styrtede om som Følge af Lufttrykket. Det viste sig senere, at han ingen Skade havde taget. Motoren var derimod fuldstændig ødelagt, og der var lavet nogen Ravage i Motorrummet, uden at der dog var sket egentlige Ødelæggelser.

Aalborg Stiftstidende, 20. november 1929, s. 4

Mariendals Mølle
Som man vil erindre, blev en Motor paa Mariendals Mølle sprængt i Luften fornylig. Samtidig er Lejemaalet med den nuværende Mølleribestyrer opsagt til April Flyttedag, og Markudvalget har derfor nu sendt Aalborg Byraad en Skrivelse, hvori den anmoder om en Erklæring om, hvorvidt man skal bekoste en ny Motor og udleje igen til Mølleri, eller hvad man har til Hensigt. Det vil blive behandlet i Morgen.

Vi Haaber dog, der er ganske afgjort, at Møllen i alle Tilfælde bevares. Som den nu ligger ved Aalborgs sydlige Indkørsel, er den en Seværdighed og – snart – en Sjældenhed.

Aalborg Stiftstidende, 8. december 1929, s. 11

Møllen i forfald i 1929

Aalborg Byraad, Mødet den 9. December

Markudvalget indstillede til Byraadets Afgørelse, hvorledes den fremtidige drift af Mariendals Mølle ønskes ordnet, da der indenfor Udvalget er divergerende Meninger om Spørgsmaalet. Sagen blev udsat.

Aalborg Stiftstidende, 10. december 1929, s. 7

Budgetforhandling i Aalborg Kommune
Borgergruppens ordfører, Gundorf:
Mariendals Mølle er ikke noget godt Aktiv, men kan den dog ikke repareres lidt? Saadan ligefrem en Ruin er ikke nogen Pryd for Byen.

Aalborg Stiftstidende, 24. februar 1932, s. 3

Møllen får jernvinger

Mariendals Mølle faar Jernvinger
Stormen har rusket slemt i Mariendals Mølle. Den ene Vinge er saaledes faldet ned.

I Aalborg Byraads Møde i Aftes mødte Markudvalget med Forslag om, at Møllen faar nye Vinger. Det vil koste 2.365 Kr.

Ørum-Petersen: Der er regnet med, at der skal opsættes Vinger af Jern. Jeg foreslaar, at vi tager Vinger af Træ, selv om de bliver noget dyrere. Det passer alligevel bedre.

Søren Jacobsen: Jernvingerne vi komme til at se ud som Trævinger, der er billigere, og de er holdbarere.
Det vedtoges at anskaffe Jernvinger.

Aalborg Stiftstidende, 12. december 1933, s. 8

Afholdsrestaurant i Mariendals Mølle

I mange år drev Fru Anders Jensen, eller Christine Jensen, som hun egentlig hed, restaurant i Mønsteds Gaard på Nytorv. Det var den gamle købmandsgård, der blev flyttet til Hasseris, og nu er kendt som Svalegården. Samtidig havde hun hvert år restaurant på dyrskuepladsen i forbindelse med sommerens store dyrskue. I begyndelsen af 1930’erne fik hun ideen til at udvide sin virksomhed med en afholdsrestaurant i Mariendals Mølle. Avisen skrev om sagen:

Restaurant i Mariendals Mølle
Tid til anden er den Plan dukket op, at man i Mariendals Mølle skulde indrette en Restaurant. Nu er Sagen rykket sin Realisation nærmere, idet Fru Anders Jensen, Nytorv, har sendt Aalborg Byraad en Forespørgsel, om hun kan leje Møllen til Indretning af en Afholdsrestaurant. Sagen har været til Behandling i Markudvalget, som imidlertid lader den gaa videre til Byraadet uden Indstilling, idet Udvalget ikke har ønsket at udtale sig om denne specielle Anvendelse af Møllen. Den kommer for i Byraadsmødet paa Mandag.

Mariendals Mølle er for Tiden under Reparation, idet Stormen i Efteraaret ruskede saa stærkt i den, at Vingerne blev ødelagt, og selv om der nu bliver Restaurant, skal Karakteren af Møllen bevares.

Fru Anders Jensen fortæller, at hun har tænkt sig, at der skal være Køkken nedenunder og Restaurant i Etagen ovenover. Her skal der indrettes et hyggeligt Lokale med Bondemøbler. Maaske bliver der senere “Fortovsservering” paa Platformen. Det er Fru Jensens Mening, at der skal serveres Kaffe, The, Sodavand, Afholdsøl, Smørrebrød og smaa varme Retter.

Aalborg Stiftstidende, 27. januar 1934, s. 4

Skal der være Beværtning i Mariendals Mølle?
Byraadet ønsker Udgifterne ved Indretningen nærmere undersøgt.

Som meddelt har Fru Anders Jensen, Nytorv, forespurgt Byraadet, om hun kan leje Mariendals Mølle, i hvilken hun i saa Tilfælde vil indrette en Afholdsrestauration. I Aftes var denne Plan til Drøftelse i Byraadet.

Søren Jacobsen mindede om, at det i sin Tid var blevet bestemt, at Møllen skal bevares. Man kan maaske sige, at den Anvendelse, man ved at imødekomme Andragendet giver Møllen, ligger noget udenfor, hvad man da tænkte sig, den skulde jo være baade et Vartegn og et Minde om en svunden Tid. Men der er kun Tale om en Afholdsrestauration, og i det Ydre bevares Møllens Udseende med Vinger og det hele. Markudvalget har imidlertid ikke ønsket at gøre nogen Indstilling, vi vil gerne høre Byraadets Indstilling.

Willumsen: Den socialdemokratiske Gruppe anbefaler, at Møllen udlejes, vi er af den Opfattelse, at en saadan Restauration kan blive en Attraktion.

Hasselbalch: Vi har ikke noget Gruppestandpunkt. Sagen er nemlig ikke saa ligetil. Jeg gør opmærksom paa, at vi skal have Bevillingsspørgsmaalet ordnet i en anden Kommune, nemlig Hasseris. Man maa dernæst huske, at Etableringen vil koste en Del. Lejen maa altsaa svare dertil. Jeg synes ikke, der kan tages Standpunkt i Øjeblikket. Lad Udvalget arbejde videre med Sagen og saa møde med en Indstilling.

Willumsen: Vi er opmærksomme paa, at Møllen ligger i Hasseris. Maske kan det hele ordnes ved, at Grænsen reguleres, saa Møllen kommer til at ligge paa Aalborg Grund.

Det bestemtes at anmode Udvalget om at komme med en Indstilling om Udgifterne.

Aalborg Stiftstidende, 30. januar 1934, s. 4

Hasseris Sogneraad
holder Møde paa Torsdag for at foretage 2. Behandling af Overslaget 1934-35. Desuden vil det sædvanlige Tilskud til Skolen i Kærby blive behandlet. Endvidere vil man behandle Andragendet fra Fru Anders Jensen, Aalborg, om Beværterbevilling til en Afholdsbeværtning i Mariendals Mølle.

Aalborg Stiftstidende, 6. februar 1934, s. 4

Mariendals Mølle som landskabeligt Mindesmærke
Hasseris Sogneraad giver Beværterbevilling men beder om, at Møllen ikke gøres til et Fastelavnsris

Der blev i Gaar givet Beværterbevilling til Mariendals Mølle. Det skete i Hasseris Sogneraad, og Vedtagelsen ledsagedes af en Række Udtalelser, som med en enkelt Undtagelse formede sig som en Hæder til Aalborg Kommune, fordi den har paataget sig at bevare den gamle maleriske Mølle. Det var som tidligere omtalt Fru Anders Jensen, der ansøgte om tilladelse til at drive Afholdsrestauration.

Bjerg indledte Talernes Række med at modsætte sig, at der blev givet en saadan Bevilling. Der er allerede to Afholdsrestaurationer paa Vejen mellem Svenstrup og Aalborg. En tredje er for meget, sagde han. Desuden vil det være meget ubehageligt, at der bliver Samlingsplads for Biler ved Møllen, hvor en Sidevej støder til den meget stærkt befærdede Hovedlandevej. Intet som helst taler til Fordel for at give Bevillingen.

Rendbeck: Naar Aalborg Kommune ejer den gamle Mølle og ønsker at udnytte den paa denne Maade, saa har jeg det Haab, at det ikke bliver nogen almindelig Restauration, men at den bliver en Seværdighed. At en gammel Mølle saaledes lader sig udnytte fortrinligt har jeg i Udlandet set adskillige Eksempler paa. Dog vil jeg sige, at vi ikke gerne skulde have en Mølle, hvis Vinger om Aftenen er oplyst med rødt og grønt Lys.

Holger Jensen: Vi bør være glade ved, at Aalborg Kommune har paataget sig at bevare Møllen, der ligger saa smukt i Landskabet. Derfor har vi ogsaa været imødekommende. Desuden vil der jo ogsaa blive Tale om en Skatteindtægt.

Petersen Bach: Turen ud til Møllen vil være en passende Spadseretur for Beboerne baade i Hasseris og Aalborg, og der er saa rigelig Plads, at Bilerne uden Vanskelighed kan være der.

Andreasen: Jeg synes, at vi har Grund til at være Glade ved, at Aalborg giver os en Attraktion, og jeg synes derfor, at der burde gives en rigtig Beværterbevilling til Møllen. Der tales ogsaa om Skatteindtægter, men jeg har aldrig hørt, at en Afholdsbevilling har givet Skatteindtægter. Nej, skal man have dem, maa man have en virkelig Beværterbevilling.

Bisgaard: Saa kunde det ærede Medlem faa sig en Sjus deroppe. Men der er søgt om en Afholdsbevilling og jeg er sikker paa, at naar Aalborg Kommune har paataget sig at bevare Møllen, saa vil den ogsaa blive holdt i fin Stand, og det er vel endog sandsynligt, at selve Landsfaderen Hr. Staunings Billede vil blive hængt op derude. Vi har her i Kommunen allerede Danmarks ældste Klokketaarn. Vi maa være glade ved at faa endnu en Seværdighed.

Formanden bemærkede, at det efter de faldne Udtalelser næppe var nødvendigt at foretage nogen Afstemning, og Bevillingen blev derfor indført i Protokollen og vedtaget under stiltiende Tilslutning fra Raadet. Den vil blive givet for tre Aar.

Aalborg Stiftstidende, 9. februar 1934, s. 6

Udsmykningen af Mariendals Mølle
Som omtalt har Byraadet besluttet at lade Mariendals Mølle indrette til Restaurant. Tegneren Vagnby har faaet overdraget at fremkomme med et Forslag om Møllens indvendige Udsmykning.

Der skal laves noget fornøjeligt, siger Hr. Vagnby, jeg har tænkt mig bl.a. smaa Pudsigheder fra Mølleriets Historie. Men noget endeligt har jeg ikke udformet, jeg har først lige faaet foretaget Opmaalingen.

Aalborg Stiftstidende, 5. april 1934, s. 7

Alligevel Restauration i Mariendals Mølle
Overenskomst mellem Byraadet og Fru Anders Jensen

For nogen Tid siden drøftede man i Aalborg Byraad Planen om at indrette Restauration i Mariendal Mølle. Det udarbejdede Overslag viste, at det vil koste 17.000 Kr. at faa Møllen gjort egnet til det nævnte Formaal. Det fandt man for meget, og det var vist den almindeligeOpfattelse, at dermed var Planen skrinlagt. Der har imidlertid været ført nye Forhandlinger med Fru Anders Jensen, som ønsker at leje den eventuelle Restauration.

Disse Forhandlinger er resulteret i, at Fru Anders Jensen har erklæret sig rede til i Løbet af 10 Aar at afdrage, hvad det matte koste at indrette Restauration i Møllen. Dette Tilbud blev i Aftes forelagt Byraadet, hvor Borgmesteren anbefalede at tage imod det. Ogsaa Hasselbalch anbefalede denne Ordning. Hegelund fandt ikke dette Grundlag sundt. Der skal altså ikke betales Rente?

Willumsen: Nej, det skal der ikke, men efter de 10 Aars Forløb er det Byens Ejendom. Forrentning og Afdrag er aldrig mere end 10 Procent, saa i Virkeligheden er det en god Forretning.

Ørum-Pedersen: Jeg finder Grundlaget fuldt forsvarligt.

Ogsaa Søren Jacobsen anbefalede. Han henviste til, at hvis Aalborg vil bevare den reklamemæssige gode Placering, som fulgte efter Udstillingen og som er hævdet indtil Dato, maa man sørge for at have Attraktioner, og en Restauration i Møllen vil være en Attraktion.
Ordningen godkendtes.

Aalborg Stiftstidende, 15. maj 1934, s. 6

Det lader ikke til, at Fru Anders Jensen fik held til at etableret sin afholdsrestaurant i Mariendals Mølle, for det er ikke lykkedes at finde omtaler af en igangværende restaurant. Nedenstående citat fra en byrådsdebat, hvor man drøftede bevillingen, vidner også om, at restauranten ikke blev til noget:

Fru Ulkær: Den noble Hentydning til Mariendals Mølle skal jeg lade ligge. Hele Byraadet var enigt om Bevillingen – ogsaa Christiansen var med. Forøvrigt bliver Bevillingen næppe benyttet.

Aalborg Stiftstidende, 26. juni 1934, s. 3

Stormskader i 1943

Stormen, der efter Nattens urolige Vejr, blæste op ved 11-Tiden i Formiddags, har virket med en Kraft, man ikke har oplevet i adskillige Aar…

Mange Vindmotorer løbet løbsk
De første Anmodninger om Hjælp var til Vindmotorer, der var løbet løbsk. Bl.a. var Mariendals Mølle løbsk ved Middagstid. Den blev standset af Falck og Brandvæsenet i Forening. Ogsaa fire andre Møller var løbske.

Aalborg Stiftstidende, 6. februar 1943, s. 2

Forhenværende mølleejer Thorn døde i 1944

Dødsfald. Partikulier Christen Nielsen Thorn, Svenstrup, er død, 83 Aar gammel. Thorn, der har været Enkemand i en Menneskealder, har boet i Svenstrup i ca. 20 Aar. Han ejede tidligere “Mariendals Mølle” og Gaarden “Mariendal” i Hasseris, men baade Møllen og Gaarden solgte han til Aalborg Kommune. Mens han boede i Hasseris, var han en Periode Medlem af Sogneraadet.

Aalborg Stiftstidende, 30. november 1944, s. 9

Deklaration 1948

For at sikre færdslen på de offentlige veje fik Aalborg byråd i 1948 tinglyst en servitut på møllegrunden, matrikel nr. 5b, Gl. Hasseris By, Hasseris landsogn, så der på et areal ud mod Hobrovej hverken varigt eller midlertidigt måtte være bygninger, genstande eller hegn. Der måtte heller ikke være bevoksning over 1 meter i højden.

På tegningen fra Stadsingeniørens kontor i Aalborg er området markeret med gult.

Norsk begejstring for Aalborgs “døde” mølle i 1967

En nordmand, fhv. bygningskonsulent E. Erlandsen, Sandefjord, udtrykker i et brev til Aalborg Stiftstidende undren over, at Mariendals Mølle tilsyneladende er en for Aalborg by upåagtet turistattraktion, som ikke påskønnes tilstrækkeligt. Han skriver:

“Jeg har familie i Arden, og hver gang jeg kører igennem Aalborg, er det mig fuldstændigt umuligt at forstå, hvorfor noget så attraktivt som vindmøllen skal være “død”. For et må den da slet ikke være, i hvert fald ikke i sommertiden. Min svigersøn i Arden fortæller, at den teknisk er i orden, men at det formentlig er driftsudgiften der forårsager, at dette danske landemærke og minde om “gamle dage” her i Norden ikke skal være i funktion.

At den vedligeholdelsesmæssig er i eksemplarisk stand, er jo glædeligt, men hvad hjælper det, når livsudfoldelsen er kneblet?

Som sikkert bekendt satses der store sommer på turistlivet i Norden, og jeg tillader mig at tro, at den meget flotte Aalborg bys millionbudget også tåler en lille topbelastning for at møllen kan få lov til at genoptage sin oprindelige funktion. Den vil sikkert glædes ved det, og det vil også glæde en mængde nordmænd, som kommer gennem Aalborg, og måske særlig undertegnede.”

– Mariendals Mølle er faktisk så “død”, at det vil koste en mindre formue at bringe den til live igen. Dens vinger er nemlig kun en attrap, fremstillet i solidt støbejern og så tunge, at næppe en orkan kan sætte dem i bevægelse.

Attrap-vingerne blev på bestilling af Aalborg kommune fremstillet og opsat af M. Kjærs Smedie og Maskinfabrik, kort efter at kommunen havde overtaget møllen i begyndelsen af trediverne. Man mente ikke, at møllens oprindelige, lette trævinger kunne holde ret længe, og eftersom det dengang var byrådets tanke at bevare møllen som et “dødt” vartegn, fandt man på at erstatte trævingerne med en jernattrap, som skulle kunne holde uden vedligeholdelse i mange år.

Attrapvingerne er end ikke sat i forbindelse med selve mølleriet fortæller civilingeniør Th. Kjær, der som ung var med til at montere attrappen.
Aalborg kommune ejer imidlertid en anden vindmølle – Øster Sundby Mølle – som man fortsat søger at holde i fuld aktivitet, oplyser stadsgartner Johs. Jensen, under hvem begge møller sorterer. Lejemålet er for tiden ledigt, men der skulle være gode udsigter til at få et nyt lejemål i stand med en lejer, som vil benytte møllen til sit oprindelige formål.

Aalborg Stiftstidende, 20. november 1967, s. 24

… Allerede for en snes år siden overtog Aalborg kommune Mariendals Mølle, der siden har ligget som et malerisk vartegn ved Aalborgs sydlige tærskel på Hobrovej, men ude af stand til at fungere efter formålet. Vingerne er jernskabeloner, som aldrig vil være i stand til at overføre kraft til kværnene, og selvkrøjeren, der skulle placere vingerne i vindretningen, er ude af funktion. Men inde i møllen står de to kværne i samme stilling, som da der blev slået bom for rundgangen.

Vi håber indenfor en ikke fjern fremtid at få camouflagen erstattet med rigtige trævinger, så også Mariendals mølle kan opnå en renæssance, bebuder stadsgartneren…

Aalborg Stiftstidende, 5. december 1971, s. 45

Mariendals Mølle bliver restaureret i 1977-78

I 1976 begyndte man for alvor i Aalborgs byråd at drøfte restaureringen af Mariendals mølle. Der blev indhentet en udtalelse fra Nationalmuseets mølleudvalg ved Anders Jespersen, der blandt andet omtalte møllens bevaringsværdighed og bevaringstilstand. Det kan undre, at Nationalmuseet vurderede møllen til at være opført mellem 1870 og århundredeskiftet, når man ved, at møllen nedbrændte i 1905 og blev genopført i 1905-06. Men møllens brand var måske gået i glemmebogen på dette tidspunkt. Læs Nationalmuseets rapport via dette link.

Byrådets og Teknisk forvaltnings korrespondance, økonomiberegninger, bevillinger mv. vedrørende restaureringen af Mariendals mølle findes i et dokument i Aalborg Kommunes digitale byggesagsarkiv på Weblager.dk. Dokumentet er registreret under adressen Valmuemarken 55 – matrikel: Mariendal, Aalborg Jorder, 31c – ejendomsnummer: 121250.

Aviserne skrev også om restaureringen af møllen:

Møllen skal have nye vinger
Mariendals Mølle – et af Aalborgs mest kendte kulturhistoriske bygningsværker – skal have nye vinger.
I misforstået omsorg for at bevare møllen som mindesmærke er den forsynet med metalvinger, men de er så tunge, at møllen lider skade og bør derfor erstattes af vinger af træ, siger stadsgartner Johs. Jensen, Aalborg kommune. Ejendomsadministrationen vil søge byrådet om 250.000 kr. til formålet.

Møllen blev opført 1757 på Galgebakken (Mølleparken). I 1893 blev den flyttet ud på Hobrovej og bar herefter navnet Mariendals Mølle. Møllens bevaringsværdi må være indlysende, da den i mere end 200 år har været kendingsmærke for Aalborg – med den nuværende placering tillige et identitets- og orienteringsmærke, siger stadsgartneren.

Den havde allerede på Galgebakken såkaldt støbejernshovedgangstøj og er i denne forbindelse måske den ældst bevarede mølle i Danmark. Der findes andre gamle møller med støbejern – Ulstrup mølle ved Kalundborg og Lyø mølle ved Faaborg – men de tåler næppe sammenligning med Mariendals Mølle.

Som kulturhistorisk bygningsværk fremtræder møllem som et markant minde om Aalborgs tidligere industrielle periode og dens høje stade. Jeg synes derfor, at den bør sættes i en sådan stand, at den helt eller delvis er funktionsduelig. Jeg har med bekymring de seneste uger kunnet se, at vingerne bøjer mere ned mod jorden, hvorfor det må frygtes, at der kan ske skader, som gør det kostbart at reparere møllen, siger Johs. Jensen.

Aalborg Stiftstidende, 26. maj 1977, s. 25

Gamle graner giver mølle i Aalborg nye vinger

Svære 90-årige graner fra Rold Skov – på alder med Mariendals mølle i Aalborg – er udset til at give byvartegnet i Hobrovejs-kvarteret ny vinger og oprindelig stil. Første uge i oktober begynder eksperter nedtagning af møllens jernvinger.

Aalborg kommunes ejendomsadministration indleder dermed den ombygning af møllen, som blev vedtaget tidligere på året og som kommunen bevilgede 250.000 kr. til. Både en nordjysk møllebygger, Erik Andreasen, Vodskov, og en sjællandsk, som Nationalmuseet samarbejder med, Frede Dahl, skal medvirke, idet Andreasen på et møde forleden gik ind på at være underentreprenør ved opgaven. I øvrigt foreståes den af arkitekt Bruno Frydenlund og ejendomsadministrationens chef i bygningsafdelingen, arkitekt Ebbe Hansen.

Skovtur til Buderupholm
De to sidstnævnte samt møllebygger Frede Dahl deltog torsdag i en skovtur på Buderupholm statsskovdistrikt, hvor statsskovfoged Martin Bjerring og statsskovrider Preben Møller har kunnet levere den specielt egnede træart douglasgran til møllevinger.

Det særlige ved træarten er, at den for det første på dette distrikt har de fornødne dimensioner. For det andet er træet meget solidt og kan holde til det vældige vindpres i en møllevinge-konstruktion. Og endelig er der noget med, at træmassen kan yde akkurat det rette svaj.

To solide douglasgraner blev fundet til Mariendals mølle. Sjovt nok er de fra 1880’erne og havde akkurat stukket hovederne op, da Mariendals mølle i 1893 blev flyttet til nuværende plads. Den rejstes helt tilbage i 1757 på Galgebakken i Mølleparken i Aalborg.

De udkårne kæmpegraner er hver 38 meter høje og med en diameter i brysthøjde på henholdsvis 78 og 85 cm. Den ene rummer fem kubikmeter og den anden otte, men det er kun de nederste 21 meter, der skal bruges af hver af dem. Hver af vingerne skal være 20 meter lang. Når de skal erstatte jernvingerne, er det dels fordi disse passer dårligt i stilen, dels fordi disse vinger, der blev opsat i 1934, har vist sig at være for tunge og har fået noget af møllen til at sænke sig med tre tommer.

Frede Dahl kommer til Aalborg den første uge i oktober for at være med til at nedtage vindrose og gamle vinger. Man forstår, at der skal fagfolk til som Dahl og Andreasen, når man hører arkitekterne tale om begreber som krøjekrans, bjørn, bremsepers, edderkop og nikkere.

I øvrigt skal møllen før restaureringen tømmes for porte, døre, vinduer m.v. som Aalborg historiske museum har haft lov til at opmagasinere. Møllens opgave har således på det seneste været at stå som vartegn og fungere som lidt af en lagerbygning for museet.

Aalborg Stiftstidende, 16. september 1977, s. 3

I de to foregående avisartikler nævnes, at møllen blev opført på galgebakken i 1757 og at den blev flyttet i 1893. De korrekte årstal er 1761 og 1892.

På’en igen

Mariendals Mølle på Hobrovej i Aalborg er åbenbart ikke meget for at få udskiftet vingerne, selv om den skal udstyres med nogle flotte nogle af træ, der aldersmæssigt svarer til den selv. Mandagen gik, uden at det lykkedes fire mand fra Kjærs Maskinfabrik samt en kran, der trak otte ton, at få de gamle jernvinger af.

Mandskabet måtte gå hjem med uforrettet sag, men prøver nu med et rustopløsningsmiddel at få gjort kål på problemet. Lykkes det ikke, tages der fat med skærebrænder. Men det er hverken Aalborg kommunes ejendomsadministration eller Nationalmuseet særligt begejstrede for. Det frygtes, at der skal gå ild i vartegnet.

Aalborg Stiftstidende, 11. oktober 1977, s. 14

Mølle skifter vinger
Det er en betydelig vanskeligere opgave end forudset at skifte jernvingerne på den gamle Mariendals Mølle i Aalborg ud – med mere “naturtro” trævinger.

Møllebyggere forestår arbejdet på Nationalmuseets vegne og efter aftale med Aalborg Kommune, men det var svært at få jernvingerne til at slippe deres tag. Rust har drillet. Overslæring med skærebrænder var overvejet, men Nationalmuseet har før set gamle møller brænde ved denne fremgangsmåde. Så man har lirket, boret og mejslet med tingene, indtil der i morges kunne sættes en kran på opgaven med at løfte vingearmene.

Kjærs Maskinfabrik i Aalborg forestår det tekniske. Mariendals Mølle ændrer karakter, og Buderupholm statsskov har leveret graner til de ny trævinger. Arbejdet ventes at stå på indtil foråret 1978.

Aalborg Stiftstidende, 13. oktober 1977, s. 26

Vodskov-firma kendt for mølle-reparation
Tømrermester Erik Haugaard Andreasen, Møllebyggervej 2, Vodskov, er tredje generation, som beskæftiger sig med møllebyggeri. Kort efter århundredeskiftet begyndte hans bedstefar, Johannes Ludvig Andreasen – til daglig kaldt Møllebyggeren – efter at have lært faget i Stae, at arbejde selvstændigt. Sønnen Peter hjalp i nogle år sin far, inden han selv fortsatte med faget foruden anden tømrervirksomhed. Nu er det nevøen, der har overtaget firmaet, og han arbejder blandt andet for Aalborg kommune, som har overdraget ham restaureringen af Mariendals Mølle i Aalborg. Der bliver installeret kværn, så møllen igen bliver funktionsdygtig.

På pladsen foran værkstedet, der har til huse i bagbygninger til Vodskov Mølle, som hans bedstefar har bygget, laves for tiden to nye møllevinger på 20 meter, hver med en vægt på ca. en ton.

Erik Haugaard Andreasen arbejder i dette tilfælde som underentreprenør for Nationalmuseet, der har haft en medarbejder i Vodskov for at tilse arbejdet. Han har som medhjælp en af sine svende, Ole Jensen.

Vingerne laves i et stykke af Douglasgran og bliver derefter trykimprægnerede. Forarbejdningstiden for sættet er ca. 28 arbejdsdage.

Tømrerfirmaet har desuden de seneste 10 år også vedligeholdt Øster Sundby Mølle med de nødvendige reparationer hvert år, ligesom Vodskov Mølle altid er i fineste stand og er en stor turistattraktion.

Aalborg Stiftstidende, 28. juli 1978, s. 20

Mariendals Mølle snart færdig-restaureret og klar til turistbesøg
Om et par uger ventes Mariendals Mølle – et af Aalborgs mest kendte kulturhistoriske bygningsværker – at være køreklar. Dermed er restaureringen til 330.000 kr. tilendebragt, og Aalborg har fået en ny turistseværdighed. Det er meningen, at møllen skal male korn. I hvert fald, når der er nogen, der kigger på det.

Det er over et år siden, arbejdet med restaureringen begyndte. Man den er klaret usædvanlig hurtigt i forhold til, hvor lang tid, det ville have varet for år tilbage, oplyser arkitekt Bruno Frydenlund, ejendomsadministrationen. Det skyldes, at de ny møllevinger er lavet i et stykke. Tidligere brugte man at lave en vinge af mange stykker.

Mariendals Mølle er blevet forsynet med vinger af træ. To velvoksne douglasgraner, som siden 1880’erne voksede i Rold Skov, blev fældet til formålet. Tidligere, siden 1934, havde møllen vinger af jern. De var for tunge og medførte, at møllen har sænket sig tre tommer.

Arbejdet er udført af tømrermester Erik Haugaard Andreasen, Vodskov, i samarbejde med Frede Dahl, Nationalmuseet.

Foruden vingerne er en del råddent træ i møllen udskiftet, og der er kommet nye døre og vinduer. Endnu er der en smule arbejde tilbage, før restaureringen er tilendebragt. Der skal også ryddes op og træer skal beskæres omkring den, før Aalborg kan rose sig af at have endnu en turistseværdighed.

Aalborg Stiftstidende – 23/11 1978, s. 22

På møllebesøg i 1982

Vester Mariendals Mølle ved Hobrovej i Aalborg er ikke i det daglige åben for gæster, så skolebørnene i Aalborg har været heldige. I det aktivitetsprogram for de to første uger af ferien, som kommunen har tilbudt, var nemlig også adgangen til at se den gamle mølle i funktion. Mange børn benyttede chancen, og de fik et fornøjeligt kig ind i gamle dages møllervirksomhed med Christian Jensen og Bent Jensen, der også passer møllen i Øster Sundby, som rundvisere.

Aalborg Stiftstidende, 6. juli 1982, s. 15

Åben mølle 2004

Vester Mariendal Mølle
Hobrovej 136, Aalborg. Lørdag. kl. 10.30-12. Åben mølle. Møllebestyrer Henrik Jensen fortæller om møllen og viser rundt.

Nordjyske Stiftstidende, 17. september 2004, s. 25

… Ifølge Henrik Jensen er Mariendals Mølle i øvrigt også fuldt funktionsdygtig, og han lader også møllevingerne snurre ganske ofte.

Nordjyske Stiftstidende, 16. juni 2008, s. 139

Møllerhuset bliver udstykket og solgt i 2008

Ved siden af møllen lå møllerhuset og dannede en naturlig helhed med møllen. Denne beboelsesejendom ejede Aalborg Kommune også, indtil den i 2008-2009 blev udskilt som egen matrikel på 1.186 kvadratmeter og solgt fra til privat ejendom til en pris på 906.000 kr. Den 25. marts 2009 underskrev teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard (V) det endelige skøde. Den nye ejer havde overtaget ejendommen allerede 31. december 2008.

Ejendommen blev snart handlet igen, og den nye ejer, Projekt Gruppen A/S, havde planer om at rive møllerhuset ned til fordel for et nyt kontorhus i to etager.

Tilladelsen til nedrivning af det gamle og bevaringsværdige møllerhus mødte hård kritik fra blandt andre Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg, der fremhævede, at møllen og stuehuset udgjorde en sammenhængende helhed og, at møllerhuset var registreret med bevaringsværdien 4 i SAVE – et register, som kortlægger og vurderer bygningers arkitektoniske værdier med henblik på bevaring.

Også en del af byens borgere var kritiske over for beslutningen om nedrivning og skrev artikler og kommentarer i Nordjyske Stiftstidende.

Men Projekt Gruppen A/S fastholdt, at møllerhuset ikke var værd at bevare. Projektet blev dog ikke gennemført.

Vingeskudt mølle efter storm i 2013

Aalborg-vartegn slap ikke uskadt fra mødet med Bodil.
Af Lars Termansen

Stormen Bodil er færdig med at rase i denne omgang, men opgørelsen over skaderne viser, at den stærke vind satte sine spor på et af Aalborgs vartegn.

Når man kigger nøje efter ligner Vester Mariendal Mølle ikke helt sig selv. To af vingerne er blæst af. Heldigvis er klapperne ikke fløjet så langt væk. Begge er landet inde på møllegrunden.

Møllen er ejet af Aalborg Kommune og bruges i dag kun som vartegn, Det tilhørende møllerhus blev solgt fra for nogle år siden og står i dag tomt. Noget tyder i øvrigt på, at stormen har haft godt fat i kvarteret omkring Hobrovej. Ejerne af et hus tæt på møllen havde indtil for nylig et drivhus stående i haven. Nu står det ikke mere. Det ligger næsten fladt ned.

Nordjyske Stiftstidende, 8. december 2013, s. 46-47

Møllerhuset rives ned i 2017

I marts 2017 overtog JCB Byg Aps ejendommen. Målet var igen at rive møllerhuset ned, men nu ville man opføre rækkehuse i stedet. Fredag den 28. juli 2017 skrev Aalborg Stiftstidende: “Et vartegn er faldet”. Den bevaringsværdige beboelsesbygning var jævnet med jorden. Men rækkehusene blev aldrig bygget.

I dag står Mariendals Mølle alene og venter på at blive restaureret og igen komme til ære og værdighed.

Andre fakta

SAVE-undersøgelse af Mariendals mølle 10. maj 1993
https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=23138579

Adresse: Valmuemarken 55
Matrikel: Mariendal, Aalborg Jorder, 31c
Ejendomsnummer: 121250

Oplysninger om møllen på boligejer.dk

Ifølge boligejer.dk har møllerhusets grund med adressen Valmuemarken 57, 9000
Aalborg og matrikelnummer: Mariendal, Aalborg Jorder 31e siden 2017 været ejet af JCB
Consultants ApS i København.

Tak

Tak til fhv. museumsinspektør Lise Andersen, Hadsund for hjælp og mølleteknisk
sparring.

Møllelaug stiftet i 2024

En glædelig opdatering til historien om Mariendals Mølle er, at der i 2024 blev stiftet et møllelaug, der af Aalborg kommune har fået overdraget ansvaret for møllen og vil arbejde for dens restaurering. Mariendals Møllelaugs aktiviteter kan følges på siden https://www.mariendalsmolle.dk/