Min mentor – Lenes og min gode ven gennem mange år – arkitekt og landskabsarkitekt Ib Møller er død. Omgivet af sin familie døde Ib den 27. juli i en alder af 89 år. Den 8. september kunne Ib have fejret 90-års fødselsdag. Han glædede sig og havde inviteret til fest.
Ib Møller var udlært murer og læste videre til arkitekt på Kunstakademiet i København samt med legater på Harvard og Berkeley universiteterne i USA. Han grundlagde arkitektfirmaerne Møller & Wichmann i Aarhus 1960 og senere Møller & Grønborg AS i 1980. Ibs speciale var blandt andet indpasning af større, tekniske anlæg som motorveje og broer i danske og svenske landskaber.
Ib var æstet og miljøforkæmper. Han gik langt for det smukkeste og i hans øjne bedste resultat. Ikke mange har sat et tilsvarende stort præg på landskabet, især gennem hans indflydelse på vej- og motorvejsbyggeriet i Danmark. Ib var forfatter til Vejdirektoratets ‘Strategi for smukke Veje’.
For sit store og kompetente arbejde modtog han Vejdirektoratets Vejpris i 1995, Ridderkorset i 1999 og Akademirådets N.L. Høyen medalje for ’Forskning, Fortolkning, Formidling’ i 2016.
Dansk Køre Forbund
Gennem mange år bestred Ib Møller flere tillidsposter i Dansk Køre Forbund (DKF), der blev stiftet i 1973. Han blev forbundets første formand, en post han havde frem til 1976. Ib trådte til igen og gjorde stor indsats i to perioder 1979-1980 og 1989-1993.
Da en ny præsidentpost blev oprettet i 1993 blev Ib Møller valgt, og han var DKFs præsident frem til 2009, hvor han trådte tilbage. Nu var han 80 år og havde aftjent værnepligten, mente han.
Ib var fortaler for, at Dansk Køre Forbund skulle have et smukt bomærke. I 1989 fik han derfor sin gode ven, en af Danmarks dengang dygtigste grafikere Erik Ellegaard Frederiksen, til at tegne DKFs smukke og enkle logo. Det kostede to flasker White Horse whisky.
I 1998 i Ibs præsidentperiode stod han i spidsen for arbejdet med at få H.K.H. Prinsesse Benedikte som køreforbundets protektor.
Fra DKFs begyndelse var Ib Møller modstander af, at køreforbundet skulle have eget medlemsblad. Han mente ikke, at det var en god idé at lave et blad for ’de i forvejen frelste’. Han syntes bedre om at lægge sig sammen med Hippologisk Tidsskrift eller et lignende blad, hvor man kunne komme ud til flere hestefolk og måske potentielt nye medlemmer.
Heldigvis fik Ib ikke sin vilje, og første nummer af Køresporten så dagens lys i 1979. Alle skrev af hjertens lyst, og de første blade var nok spændende, men blandt andet på grund af produktionsmulighederne var den grafiske standard ’ikke til Dansk Design Pris’, som Ib udtrykte det.
I 1982 trådte Ib til som redaktør med det formål at skabe et mere repræsentabelt blad. Og det lykkedes til fulde at løfte bladets standard både grafisk og indholdsmæssigt.
Jeg lærte Ib Møller at kende i 1995-96 og var da ret ny i køresportsregi. Hurtigt kom også Lene med i kredsen, og naturligvis var Ib med til vores bryllup i 2001. Som Lene siger, havde Ib stil og elegance. En herre man ville sige De til, hvis man ikke kendte ham.
Jeg havde skrevet et par små artikler til Dansk Køre Forbunds medlemsblad Køresporten, som Ib dengang redigerede, og leverede den korrekturlæste tekst og illustration på diskette. Det havde han ikke oplevet før, så det resulterede i, at Ib kontaktede mig for at høre, om jeg ville indgå i bladets redaktion med henblik på at afløse ham som redaktør ved årets udgang 1996. Jeg tøvede, men indvilgede, og i løbet af nogle måneder blev jeg oplært i redaktionsarbejde og bladproduktion. Det blev også til mange gode år for mig på redaktørposten, hvor Ib altid var til rådighed for et godt råd eller en velskrevet artikel om vores fælles interesseområde: kørekultur og vognhistorie.
I 2008 blev Ib Møller udnævnt til æresmedlem af Dansk Køre Forbund for sin indsats for køresporten og kørekulturen i Danmark.
De Sorte Ekvipager
I lang tid havde Ib drøftet med venner at få dannet en forening, der kunne arbejde for, at vi hver især kunne få en værdig sidste rejse med heste. Ib indkaldte til møde i sit hjem på Højgård i 2001. Mange mødte op, og Ib havde som altid forberedt sig grundigt og havde lavet udkast til vedtægter for ’Foreningen Rustne Kuske’.
Det navn var der dog ikke stemning for, men ’Foreningen De Sorte Ekvipager’ så snart dagens lys. Jeg kom i bestyrelsen sammen med Ib som oldermand og vor fælles ven Keld Sigfredsen. Ib lavede udkast til et smukt logo, som vi ved fælles hjælp tegnede.
Vi udsendte laugsbrev, arrangerede foredrag og studieture til vognsamlinger med rustvogne. Men allerede i 2002 kom Ib med forslag om at opløse foreningen og i stedet oprette et kulturhistorisk udvalg under Dansk Køre Forbund. For han var kommet i tanke om, at det var bedre at sprede budskabet i en bredere kreds af køresportsinteresserede. Foreningen blev nedlagt, og på hovedbestyrelsesmøde i DKF i 2002 blev Kulturhistorisk Udvalg oprettet.
Kulturhistorisk Udvalg
Det var Ibs tanke, at Kulturhistorisk Udvalg blandt andet skulle arbejde med at skaffe kendskab til offentlige og private vognsamlinger, sikre nationale samlinger og udbrede kendskabet til kørsel med hestetrukken rustvogn.
Ib var primus motor i planlægning af udvalgets første vognhistoriske studierejser til europæiske lande, og Ib og jeg redigerede flere særnumre af Køresporten med kulturhistoriske emner i relation til kørsel med hest og vogn.
Forfatter
Ib Møller skrev og udgav mange bøger, hæfter og artikler, ikke mindst inden for sit fagområde med smukke veje og broer. Men på det hippologiske område vil Ib især blive husket for sine smukke bøger: Hestevogne i Danmark (1998) og Vilhelmsborg Danmarks Nationale Hestesportscenter (2000). Men kronen på værket må nok være hans imponerende redaktionsarbejde med bogen Heste i Danmark (2007), hvor 48 forfattere skrev om hvert sit hippologiske emne.
Ib er ikke mere – vi har mistet en god ven.
Æret være Ibs minde.
Lene og Ole Jespersen
