Om Hotel d’Angleterres mail-coach, der under offentlighedens store bevågenhed kørte hotelgæster mellem d’Angleterre og Skodsborg Badehotel.
Først publiceret 28.3.2018, opdateret 15.1.2019
Den 1. april 1892 overtog de to tyskere, Arthur Schulz og Albert Heene, ledelsen af navnkundige Hotel d’Angleterre i København. Det var i samarbejde med hotellets daværende forpagter Hr. Thomsen.
Den mavesvære, 40-årige Schulz og den 28-årige, slanke og elegante Heene kom fra Central Hotellet i Berlin og havde stor erfaring med hoteldrift. De havde allerede fra begyndelsen lagt planer for modernisering af d’Angleterre, så det kunne komme på højde med udlandets førsteklasses hoteller. [1]
Som noget af det første ville de de nye værter forsyne d’Angleterre med elektrisk lys og indrette café samt både læse-, skrive, og musikværelser. [2]
Med mail-coach til kysten
De nye tyske ledere havde mange ideer med fra udlandet, og en af disse var at etablere en hestevognsrute for hotelgæsterne fra d’Angleterre i Københavns centrum til Skodsborg Badehotel ved Øresundskysten. Turen skulle køres med en stor coach.
Avisen Dannebrog skrev i marts 1899 om projektet:
“Gaar man ned ad Avenue de l’Opéra eller Boulevarderne i Paris eller ad Piccadilly eller Strand i London, alarmeres de proberende ofte af et mægtigt Posthorns lystige trallende Toner; disse Toner kommer fra en mail-coach, den i disse Stæder til Udflugter, særlig for Turisterne, saa yndede moderniserede Postkaret, i hvilken Passagererne blade har Plads indvendig og oppe paa Taget af Vognen. Kuske , der af og til lader det lange Posthorn gjalde, er i stilfuld Dress fra vore Oldefædres Tid; foran Vognen løber 4, undertiden 6 Heste. Det er særlig Gordon Bennett, “New York Herald”s Ejer, der i Paris har bragt dette Køretøj paa Moden til Udflugter til Væddeløbene og til Skoven m.m. samt ogsaa til Rejser i Dagevis gennem Frankrig.
Nu kommer Kjøbenhavnernes Tur til at kjøre i mail-coach. Driftige Folk vil til Sommer til en Begyndelse sætte et Par af disse Vogne i Gang. Disse skal bl.a. befordre de fremmede og indfødte fra Byen til et af vore fashionable Badesteder. For et første Klasses Spand vil der blive draget Omsorg. Ejerne af et bekendt Ridehus interesserer sig efter Forlydende for Sagen.
Der bliver Hallo paa Kongens Nytorv i de første Dage, naar coach’en ruller frem, og den rødkjolede Kusk med Pisk i Nakken kravler op paa sit høje Stade for at lade Posthornets Toner lyde ud over Torvet. Mon “Hesten” ikke tager sig en lille løbetur af Forskrækkelse!” [3]
I april 1899 skrev Dannebrog igen om sagen og nævnte, at der var bestilt to mail-coaches i udlandet. [4] Imidlertid skrev avisen igen den 31. maj 1899, at der nu var købt én mail-coach i England:
“Skodsborg-Konsortiet har nu i England købt en stor Mail-Coach, der skal befordre de besøgende mellem Byen og Etablissementet. Det i Paris og London saa bekendte Køretøj, som Kjøbenhavnerne hidtil ikke har set paa deres Gader og Veje, vil om et Par Uger holde sit Indtog her.
Coach’en, der vil blive trukket af 4 fine Raceheste, skal hver Dag Kl. 12 gaa ud fra Angleterre paa Kongens Nytorv, medens det lange Posthorns Toner skratter ud over Torvet. Vi holder en lille Par paa, at der bliver et pænt Opløb paa Torvet i de første Dage, naar den moderne Postkaret svinger omkring “Hesten”.” [5]
Avisannoncer i 1901 viser, at vognen var fra den anerkendte vognfabrikant Holland & Holland i London. Se disse annoncer i slutningen af artiklen.
Den første tur med mail-coach
Dannebrog var flittig til at skrive om den nye mail-coach, og den 23. juni 1899 orienterede avisen om, at vognen nu blev prøvekørt. Den 24. juni berettede avisen om første tur med et indbudt selskab:
“I Gaar lød for første Gang Posthornets stærkt oplivede Toner fra den engelske Mail-Coach ud over Kongens Nytorv. Ved Totiden kørte den fixt udseende Vogn med elegant Firspand op for Angleterre, hvorfra den første Tur til Skodsborg foretoges med et Selskab af indbudte Damer og Herrer.
Under almindelig Bevægelse overværede Hotellets og Kafeens Gæster samt talrige forbipasserende det historiske Øjeblik, da den storstadsmæssige Coach rullede forbi “Hesten”. Vognen styredes af Løjtnant Müller, der, iført en flot engelsk Gentlemans-Dress med høj grad Hat, tumlede de engelske Bloddyr.
Fra i Dag og herefter vil Coach’en blive eneret af Turisternes brogede Skare.” [6]
Fra den moderne Diligences Dage
Den 27. juni 1899 bragte Dannebrog igen nyt om sagen. En skribent med pseudonymet “Four-in-hands” berettede detaljeret om en tur med mail-coachen:
“Siden salig Dampsporvognens Dage har der næppe været et saadant Røre paa Strandvejen som i disse Dage, naar den herhjemme nye og ukendte engelske Vogn kører frem med sit elegante Firspand.
Men Virkningen af de to Befordringsmidlers Tilsynekomst er vidt forskjellig. Mens “det hvæsende Uhyre” naar det viste sig paa lang Afstand, fik Mennesker og Dyr til at flygte rædselsslagne, ligesom paa det kendte Billede “Løven kommer!”, saa udover tværtimod Mail-Coach’en en næsten magnetisk Tiltrækning.
Idet den moderne Post-Diligence ruller op ad Vejen, styrter alle Villaernes Beboere, der ikke allerede forlængst har taget Plads i Vinduerne eller ved Vejen, frem i deres Haver for at hilse paa den store Karet og dens Passagerer. Heldigvis er Romantikkens Dage ikke helt endte! Endnu har Postilloner, selv om de ikke hører hjemme i Lonjumeau, Chancer for at blive Romanhelte.
Jeg maa bede Læserne sammen med mig gøre Turen pr. Coach fra Udgangspunktet, Hotel d’Angleterre paa Kongens Nytorv.
Synd at sige, at Deltagelsen mangler ved Afrejsen. Udenfor Hotellet ved Kafeens Borde har standhaftige Københavnere sat sig for at afvente det højtidelige Øjeblik. Da saa Firspandet tropper op foran Hotellet som t. Ex. I Søndags, synes Folk bogstavelig talt at voxe op af Jorden. Over tusind Mennesker staar parate for at tage Afsked med de dristige rejsende, der entrer Imperialen paa Vognen. Disse uforfærdede Forskere, der skal paa en saa vanskelig Expedition – for at studere Skodsborgs Kjødgryder – bliver beskuede og beundrede mere end selveste Fridtjof Nansen.
Men det er vel heller ikke mere end Ret og Rimelighed! Ogsaa Gordon Bennett, “New York Heralds”s bundrige Ejer, vakte sammen med sit Følge en mindst lige saa stor Interesse hos Pariserne i den første Tid, da han for en Del Aar siden præsenterede det første Exemplar af Mail-Coach’en i Byernes Ny.
Mail-Coach’ens Vognstyrer, Løjtnant Müller, der til Overflod har en kgl. Kusk (selvfølgelig civil) ved sin Side, sladr et flot knald med Pisken, og i stor Bue kjører vi bort fra Hotellet. Ovationerne udebliver ikke. Et Drengekor følger Vognen og blæser os det nydeligste Stykke på Fløjte.
Udlændingene paa Vognen, særlig to smukke Italienerinder, som jeg er saa lykkelig at have til Gjenboer, jubler af Henrykkelse. Hvor de morer sig! Det er rigtigt Liv og Hallo for Sydlændinge.
Men Posthornet! Hvor blev Signalerne af? Deltagende Tilskuere gør opmærksom derpaa. Sagen forholder sig simpelthen samledes, at en svenskfødt Tjener, der midlertidig følger med Vognen, ikke er tilstrækkelig stiv i den ædle Blæsekunst. Nu er han skamfuld sammen med Hornet krøbet ind i Vognen, hvor han glemmer sig. Om fra Dage venter man en fuldt ud blæsekyndig Afløser. Men forøvrigt fair vi senere storartet Revanche paa Hjemturen.
Det vil blive for vidtløftigt at notere de mange Begivenheder paa Udturen. Cyklister og Vogne følger hele Tiden Coach’en, der styres i et udmærket jævnt Trav. Overalt viftes der med Lommetørklæder og svinges med Hatte. Passagererne maa uafladelig tage til Hatten, som om de var fyrstelige Personer.
Sandheden tro man jeg dog berette, at Kuskene paa E.T.-Vognene ikke synes om Mail-Coach’en. De ryster i højeste Grad misbilligende paa Hovedet, idet den kører forbi deres Holdepladser. En gammel Droskekusk folder Hænderne som til en stille Andagt. Nu staar Verden ikke længe.
En Herre i en Landauer rejser sig op, idet Postkareten farer forbi. Han ser mere forbavset ud, en hvis han havde observeret et mærkeligt Luftsyn. I Taarbæk stear en bekendt Theaterdirektør udenfor en Villas Rækværk. Han gaar bogstavelig talt bagover af Overraskelse, da Coach’en farer frem. Skulde denne Episode ikke blive benyttet i Revuen?
Godt og vel fem Kvarter har Udturen varet, og nu svinger vi op foran Skodsborg-Hotellets Terrasse. Direktør Heene og en Hær af Søndagsgjæster og Beboere fra Hotellet og Cottager byder Velkommen.
Men det bliver bedre endnu, da Kjørselen tilbage til Byen skal finde Sted. Vejen er da sort af Mennesker. En af Musikdirektør Christiansens flinke Blæsere – altsax fra Gardehusarerne – er kommen ned ved Vognen med sin Trompet og blæser en net lille Afskedsserenade, og det viser sig endvidere, at Passagererne på Coach’en er bleven forøgede med en meget gemytlig og musikalsk svensk Herre, der rask griber Posthornet fra Tjeneren og giver sig til at trutte løs af Hjærtens Lyst. Alt, hvad der kan krybe og gas, manes frem fra Huse og Villaer hele Strandvejen igjennem. Da den svenske Herre selv har opbrugt til Vejr og ikke kan “blåse” mere, er han endog saa elskværdig at give en Lektion i Blæsning paa Posthorn til Tjeneren, som denne Gang har faaet Sæde bagest paa Imperialen. Med en virkelig beundringsværdig Flid øver den unge Mand sig, og da vi er naaede til Slukefter, spores ret gode Resultater. Den svenske Herre, der saa imidlertid har udhvilet sig, tager derpaa atter fat og forlyster Passagerer og vejfarende til vi atter havner udenfor Angleterres Portal, omkring hvilken Tilskuernes Tal nu kun maa tælles i Hundreder.
… Et par Minutter efter er Coach’en vendt hjem til Lørups Ridehus, hvor Hestene har Stald.
Jeg staar paa Angleterres Fortov og retter mine Ben efter den lange Kjøretur, da kommer der farende mod mig en god Bekjendt og Ven, en stor kjøbenhavnsk Forretningsmans. Han er lige ved at rive mig over Ende.
“Der er vel god Tid”, siger han, i hvis Ansigt enhver Mine er spændt af den største Forventning.
“Ja, til at drikke en lille Sodavand”, svarede jeg.
“Sniksnak, kjære, til at se Mail-Coach’en vende tilbage fra sin Expedition”.
“Den er kjørt i dette hellige Øjeblik”.
“Saa skulde da …”, siger min Ven, og hans Ansigt faar et saa fortrydeligt Udtryk, som han havde tabt mindst en Formue paa Børsen.
Han var taget ind fra Holte ene og alene for at se Coach’en. Forhaabenlig har han bedre Held med sig i de nærmeste Dage.” [7]
Mail-coachen blev løbende omtalt i medierne. Nedenfor er et udpluk af artikler og muntre beskrivelser:
En ny Vogn paa Asfalten
“I disse Dage have Kjøbenhavnerne faaet noget Nyt at se efter, hvilket de ogsaa gjøre i en saadan Grad, at det endog i Søndags samlede Opløb paa Kongens Nytorv. Og saa var det Hele en engelsk “Mail-Coach”, der Kl. 2 Eftermiddag forspændt 4 Heste og under Hornsignal sætter sig i Bevægelse fra Hotel d’Angleterre til Skodsborg Søbad.” [8]
Kjøbenhavn rundt pr. Mail-Coach
“Var det ikke en Ide?
Hr. Redaktør:
Ved at se den Sensation, Hotel d’Angleterres nye Mail-Coach har vakt, er den Tanke faldet mig ind, hvorfor man ikke herhjemme arrangerer Rundture fra vore store Hoteller til Gavn og Glæde ikke blot for disses Gjæster, men for enhver, der føler Lyst til at blive delagtig i den prægtige Fornøjelse, en saadan Tur paa rn frisk Sommerdag altid er.
I Hamburg t. Ex. har man – hvad Deres Læsere vist allerede ved – i Fjor indført saadanne “Rundture” i Sommermaanederne. Kl. 9 om Morgenen holder 3-4 Mailcoaches udenfor de store Hoteller paa Jungfernstieg, og faa Minutter efter er alle Pladserne besatte med Udlændinge, rejsende Englændere, amerikanske Miss’er, Sydboere… et broget pêle-mêle, der giver disse Ture en yderligere Charme. Kusken knalder med sin Pisk, og Firspandet sætter sig i Bevægelse. Turen gaar hele Hamburg rundt og koster kun 3 Mark pro persona. Enhver, der har Lyst, kan kjøre med – det gjælder blot om at give Møde i rette Tid ved Udfarten. Inden Frokosttid er Gjæsterne atter hjemme i deres Hotel.
Forøvrigt reklamerer det Selskab, hvem den gode Idé skyldes, selvfølgelig ved talrige Plakater rundt om paa alle Hotellerne.
Efter hvad jeg har erfaret, skal Foretagegendet svare sig godt – selvfølgelig, kunde man næsten sige. Thi det er jo indlysende, at de fremmede vanskelig ville kunne faa Byen at se paa en mere behagelig og komfortabel Maade. Man sidder i gemytligt Selskab med ligestillede, har den fortræffeligste Udsigt, og – Turen gjores faktisk adskillig billigere, end hvis man t. Ex. selv skulde leje en Droske og kjøre rundt i.
– Var der mon ikke ogsaa herhjemme Jordbund for en saadan Mail-Coach-Befordring i Juni, Juli og Avgust, naar vore Hoteller er overfyldte af fremmede Turister? en Tur ad Frederiksberg til, gjennem Strøget ad Boulevarderne, gjennem Langelinjeparken etc. vilde jo som i et broget Rundmaleri vise Gjæsterne alle vor smukke Bys berømteste Seværdigheder!
Jeg henstiller denne min Tanke til en eller anden driftig Mands Overvejelse og tegner
Deres ærbødige
S.V.” [9]
Mail-Coach’en og Landliggerne
“Den enlige Mail-Coach, Kjøbenhavn er blevet beriget med, har vakt en lignende Sensation i vor gode “Storstad”, som den første Cykel frembragte i Pærekjøbing for henved 30 Aar siden.
For Landliggerne – navnlig for landliggende Damer – er den endda adskillig mere en det Storstads-Appendix, Brostenssliderne betitler den; for dem er dens Hjemkjørsel ad Strandvejen Dagens fornemste Begivenhed, og hellere undvære Eftermiddagskaffen end gaa glip af Mail-coach’en.
Ved Syvtiden, naar det berømte Kjøretøj med sin ikke mindre berømte Gentlemankusk starter fra Skodsborg, er Haverne langs hele Vejen optagne af de respektive Beboere og hver Standvejsbænk fra Tuborg og udad besat til sidste Plads med de Landligger-Damer, der ikke har deres Domicil umiddelbart op til Vejen.
Alle afventer spændt det Øjeblik, da Mail-Coach’en passerer, man gisner paa, at en eller anden højtstaaende Person – helst en russisk Fyrste – er med i Dag, indtil Vognen viser sig i det fjærne. Saa hører al Samtale op, enhver bruger sine Øjne saa godt og hurtig, hun formaar, giver i det højeste sin Sidemand et venskabeligt Puf – og Vognen er borte.
Saa gaar man hjem og diskuterer, hvorvidt den lille sortskjæggede Mand med den brune Taint var Spanier eller Italiener, og der er tilstrækkelig Samtalestof, til Morgenbladene næste Formiddag bringer forøget Sensation.” [10]
Sommer-Themaer – Mail-Coach
“Et Kjøbenhavnsk Opløb i behørig Orden er sammensat af ganske bestemte Bestanddele.
Der er Droskekudsken, der har Holdeplads i Nærheden og derfor betragter sig som en Art honnørgjørende Vært paa Stedet. Fremdeles Forretningsbudet med fine Pakker, diverse ældre Damer, der ikke have Anelse om, hvad der er på Færde, et Par Studenter, der finde det meget bekvemt at have en bestemt Gjenstand for deres kontemplative Virksomhed, en emsig Herre, der optræder som en Art Foreviser af det, der har samlet Opløbet, og benytter Lejligheden til smaa oplysende Folkeuniversitets-Foredrag – endelig en passende Repræsentant for Kvarterets Drenge- og Hundeverden.
Et saadant Opløb efter alle Kunstens Regler samles hver Dag ved Totiden om den mail-coach, der udgaar fra Hotel d’Angleterre, befordrende Passagerer til Skodsborg Badehotel.
Nu gives der, sandt at sige, de Steder i Europa, hvor en mail-coach just ikke ansees for nogen særdeles himmelraabende og folkeophidsende Mærkværdighed. Men i vort fredelige Land, hvor vi endnu – heldigvis – nære nogen Interesse for Næstens Anliggender, kunde Sensationen ikke være større, om en hvid siamesisk Elefant gav sig til at danse Fandango udenfor det kgl. Theater.
Og det skal villigt indrømmes, at en mail-coach ved hele sit Ydre nok er egnet til at give et Menneske noget at tænke paa.
Som bekjendt er Gnuen en Antilopeart, der efter Sagnet blev til efter Skabelsen af de andre Dyr og sammensat af Rester af en Bøffel, en Hest og en Hjort. Paa samme Maade synes en mail-coach mixet af tre-fire forskjellige andre Kjøretøjer.
Saaledes synes selve Kropstykket at tilhøre en af de Dagvogne, der besørger Trafikken til Dragør og Kastrup. Sæderne derpaa minde om de mere fremskredne Exemplare af den grønne Omnibus. De store røde Hjul henlede Tanken paa en af de store gammeldags-hyggelige Postvogne, som altid skrumple afsted i Dickens Romaner. Men derimod er det elegante Firspand, der værdige Kusk med den høje graa Hat og den undseelige Tjener absolut i den aller mondæneste Stil.
Ingen dødsdømt Forbryders Bestigelse af Skafottet kan vække større Interesse hos Tilskuerkredsen end Passagerernes Bestigning af dette Kjøretøj vækker hos Bisidderne i det stemningsbevægende Opløb. Heldigvis synes Passagererne at være sig deres Ansvar fuldt bevidst. Med bleg Grandezza bestige de de for dem indrettede Sæder og synes saa smaat at tænke paa, om der ikke var Grund til at tolke Øjeblikkets Højtid i en lille Tale til det forsamlede Folk.
Imidlertid er Øjeblikket kommet, da man – for at tale med Fritz Jürgensen – maa “afsted, afsted, paa ilsomt Fjed”. Den undseelige Tjener fremdrager af et kurvehylster et meget langt og opsigtsvækkende Horn, der i Ydre minder om de ægyptiske Trompeter, som bruges i “Aida”. Medens Hotel d’Angleterres Vært, Hr. Heene, der har taget Plads oven paa Kjøretøjet, kaster et opmontrende Mæcen-Blik til ham, sætterden Undseelige dybt rødmende Hornet for Munden og lader under Tilskuernes begejstrede Jubelraab dets Toner lyde over Kongens Nytorv. Den unge Mand er Tilhænger af en Kunstretning, som foretrækker en ædel Simpelhed fremfor Alt, hvad der kan smage af virtuosagtig Overdrivelse. Han indskrænker sig derfor til som en forelsket Hunelefant at udstøde et Par lange, klagende Toner, hvis Hensigt formentlig er at illustrere Rejsestemningens Længsel og Udve. Øjensynlig ejer han et udpræget Talent for Lurblæsning.
Hr. Heene slaaer ud med Haanden. Kusken slaaer Knald med Pisken. Og Kjøretøjet sætter sig i Bevægelse under Hurraraab fra Drengene og glad Bjæffen fra Hundene.
Der det kjører ned ad Bredgade, da følge det hundrede Drenge.
Men der det naaer St. Annæplads, da følge det tvende Cyklister.
Og naar det er naaet til Tuborg, da kjører den mail-coach alene.
Thi som bekjendt er Tuborg for en Cyklist et meget vanskeligt Sted at passere. Der kræves dertil en Energi og Selvovervindelse, som kun meget faa ere i Besiddelse af.
Men ud ad Strandvejen er der megen Folkehyldest beredt for det i vore Farvande saa mærkelige Kjøretøj.
Der er smaa Drenge, som løbe efter Vognen og raabe Hurra og svinge med Huerne – Alt med den Ildfuldhed, som kun Drengenaturen er i Besiddelse af.
Der er alvorlige Vejfarende, som staa stille og iagttage det sælsomme Syn med den Andagt, som ellers kun plejer at lægges for Dagen overfor Kong Volmers vilde Jagt og lignende overnaturlige Fænomener.
Og der er Villabeboere, hvis Aasyn lyse over Havestakitterne i stille Betagelse og som allerede føle den faderlige Glæde overfor mail-coachen, som de overhovedet nære overfor Alt, hvad der hører deres Strandvej til.
Saaledes bliver dens Fart forbi Strandvejens kjendte Yndigheder noget af et Triumftog. Øjensynlig føler den undseelige unge Mand sig revet med af Stemningen. Mere og mere ildfuldt og begejstret lyde Tonerne fra det lange Horn.
Men ude paa Skodsborgstaa Bordene festligt dækkede. Og Opvarterne spejde ned af Vejen i husmoderlig Bekymring for, at Suppen skal blive kold, og vifte huldsaligt med Servietterne, naar det er i Sigte.
Den fremmede Turist, hvis Opgave det er at samle Indtryk fra en Rejse i Danmark, noterer i sin Bog, at de Danske ere et Folk, som hylde de Rejsende næsten som kunde det være Fyrster.
Ursus” [11]
Kuriosum
“… Som et Kuriosum noterer vi, at vor Væddeløbsbane faar blandt de utallige heterogene Kjøretøier, som samles om den, ikke vil savne en Mail-Coach, idet Hotel d’Angleterres nys erhvervede Akkvisition af denne Kategori er bleven leiet af den unge Greve Blücher-Altona, som daglig øver sig i at tumle den vælige Firspand.” [12]
Mail-coach’en
“Kjøbenhavnerne have faaet en ny Seværdighed, og deres kjære Stad er derved kommen endnu et Hanefjed hen imod det eftertragtede Maal: at blive en virkelig Storstad.
Den ny Seværdighed er en “Mail-coach”.
En “Mail-coach” er en – om vi saa maa sige – fin-de-siécle-Omnibus. Først tænke man sig i Hukommelsen Mindet om en Deligence. Ovenpaa denne tænke man sig videre flere Bænke anbragte paa samme Maade som i de urgamle Kapervogne og Sofavogne. Endvidere ombytter man i Tanken den noget fordrukken og blaanæset udseende Deligencekusk med en distingereret, ældre Gentleman med hvide Bakkenbarter og ulastelig høj graa Hat, og tilsidst bedes man fordoble de to foran Deligencen gaaende Krikker, saa de blive til fire, og lader dem endelig se forholdsvis fuldblodige ud. Naar man har tænkt sig alt dette samlet til et Hele, har man “Mail-coach’en”
Kl. 2 hver Middag forlader dette nye Kjøretøj Hotel d’Angleterre’s Portal paa Kongens Nytorv i Kjøbenhavn og kjører derpaa under Jubel og Hurraraab gjennem Bredgade og Langelinje ad Strandvejen ud til Skodsborg Badehotel, hvorfra Vognen saa returnerer Kl. 7 Aften, og i den Tid er den ganske Strandvej paa Benene. Alt, der kan krybe og gaa, styrter ud paa Vejen og bereder Vognens Passagerer, som for Størstedelen bestaar af de to Hotellers udenlandske Gjæster og enkelte Kjøbenhavnere, der se svært turistagtige ud og sidder og gnider sig op ad Udlændingene, voldsomme Ovationer, medens enkelte gamle Koner forfærdede slaa Kors for sig ved Synet af det nye Fænomen, der saa brat har afbrudt Strandvejens Poesi og Idyl.
Og samtidig sidde Turisterne paa Vognen og notere op i deres Lommebøger, “at Danskerne ere temmelig uberørte Naturbørn, som falde i Extase ved Synet af en Vogn”. ” [13]
Galopløb
Efter galopløb på Eremitagesletten skrev avisen:
“… Ind mod Byen kjørte ad den støvede Vej den høje Mail-Coach med sit dansende Firspand og sine unge glade Gjæster, som ud over Sletten blæste den evigunge Melodi: “Herlig en Sommernat”. Over Dyrehavens Skove sænkede sig den herlige Sommernat.” [14]
Ikke i Publikums Smag
“Den store Mail-coach, der gaar imellem Hotel d’Angleterre og Skodsborg, falder heller ikke i det danske Publikums Smag. Saa længe den havde Nyhedens Interesse, vare de seks Kroners Pladser godt nok optagne, men nu er der ikke mange med den umagelige Befordring. Det er ikke den engelske Smag, der kan overføres paa vort offentlige Befordringsvæsen.” [15]
Konkurrence mellem Skodsborg-hoteller
“I fjor var den ene af Hotel d’Angleterres Værter, Hr. Heene, Vært på Skodsborg Badehotel for det norske Konsortium, der da drev det for egen Regning. Iaar har Selskabet leiet det ud, og Hr. Heene har da kjøbt Konkurrencehotellet “Øresund” for en Sum af 300.000 Kr. Dette anses for at være ualmindelig billigt Kjøb, medens Skodsborg Badehotel staa Eierne i for høi en Pris. I Sommer vil altsaa Mail-Coachen komme til at kjøre imellem d’Angleterre og “Øresund” med Udsigt over det Sund, hvor der ikke mere bliver Leilighed til Kystfart.” [16]
Mail-coachen annonceres til salg
l 1901 var kørsel med mail-coachen passé . Direktør Christensen fra Skodsborg Søbad annoncerede den til salg. Men vognen var ikke let at sælge, så helt frem til 1903 var der løbende annoncer i Berlingske Tidende:
Mail-Coach
“Fabrik Holland & Holland London, staar til salg hos Direktør Christensen “Skodsborg Søbad”. Telefon Bellevue Nr. 1.” [17]Mail-Coach
“(Holland & Holland, London) i udmærket Stand, med alt Tilbehør sælges billig fra “Skodsborg Søbad”. Telefon Skodsborg Nr. 1.” [18]Mail-Coach
“Skodsborg Søbads Mail-Coach kan kjøbes billig med alt Tilbehør, ved Henvendelse til Aage A. Christensen, Skodsborg Søbad.” [19]
Mail-coachen sælges på auktion
Da det gennem flere år ikke var lykkedes at få vognen solgt vis avisannoncer, blev den i 1904 sat til salg på auktion. Her blev den solgt til Dansk Rejsebureau.
“Tirsdag den 2den Februar.
Ved denne Auktion sælges gode Arbejds- og Køreheste. Endvidere sælges den bekendte elegante Mail Coach (der tidligere løb fra d’Angleterre til Skodsborg), samt en Del andre Vogne og et Parti særligt godt Arbejds- og Køretøj, et- to tospands. Alle Heste sælges med fuld Garanti, hvor intet andet oplyses, og vederheftige Købere kunne forvente 3 Maaneders rentefri Kredit.
Lauritz Christensen, Auktionsholder
Holbergsgade 18. Telefon 5512.” [20]
Sportsrideklubbens opvisninger 1904
Det første dressur- og springstævne i Sportsrideklubben i København blev afholdt i 1904 på Charlottenlund Travbane. Her kørte mail-coachen igen:
“Dansk Rejsebureaus “Mail-Coach” afgaar herfra imorgen Eftermiddag Kl. 2 3/4 til Traverbanen med særligt indbudte Gæster. Vognen skal med Firspand præsenteres ved Sportsrideklubbens Opvisninger.” [21]
Blomsterfest i 1906
I 1906 var mail-coachen stadig ejet af Dansk Rejsebureau og var med i et stort optog i forbindelse med Gartnernes Blomsterfest. Korsør Avis skrev:
“Paa Fredag vil man i Tivoli begynde Afholdelsen af en Blomsterfest, som efter Bestemmelsen skal strække sig over 3 Dage. Festen afholdes af Gartnerne til Fordel for deres Aldershjem og aabnes paa Fredag Eftermiddag af en Blomsterkorso. Fra Lørups Ridehus i Upsalagade vil nemlig udgaa et Optog af 20 blomstersmykkede Vogne og i Spidsen for Optoget vi blive anbragt d’Angleterres store, firspændige mail coach. De følgende Dage vil man indskrænke sig til at arrangere lignende Optog i selve Tivoli.” [22]
Blomsterfesten. Korsoen gennem Byen
Den 1. september 1906 berettede Berlingske om optoget dagen før:
“I det herligste Vejr, man kunde ønske sig, begyndte igaar Gartnernes Blomsterfest i Tivoli. Korsoen, der gik fra Lørups Ridehus, talte ca. 20 Vogne, deriblandt Dansk Rejsebureaus store “Mail coach”, hvorpaa der var anbragt et Orkester.
Der var vel flere ganske kønt pyntede Vogne, men der var ikke det væld af Blomster, der hører til, naar man vil arrangere en rigtig Blomsterkorso, lige saa vel som man fordrer, at der strøs en Mængde Blomster ud, og ikke nogle ganske enkelte. Sikkert er det heller ikke paa sin Plads, at Herrer i Spadseredragt har Plads i de blomstersmykkede Vogne; man kræver unge Damer i lyse, lette Sommertoiletter.
Imidlertid vakte Korsoen dog en Del Opsigt paa dens Vej til Tivoli, og en Mængde Mennesker havde samlet sig i Gaderne for at tage den i Øjesyn.
Allerede ved Sekstiden kørte Korsoen ind gennem Tivolis blomstersmykkede Hovedindgang og derefter tre Gange rundt om Kunstnerplænen, for derefter at køre bort gennem Porten i Tietgensgade.
Saasnart Korsoen var set af det store Publikum, strømmede Folk ned til Udstillingen, hvor Tombolaens Hjul svirede ustandseligt rundt hele Aftenen. Der er derfor Grund til at haabe, at Gartnerne har haft godt Udbytte af Dagen. I Udstillingshallen besaas de forskellige blomstersmykkede Værelser Aftenen igennem af et talrigt Publikum, til hvis Underholdning et Orkester musicerede.
Idag og imorgen, Søndag, fortsættes Blomsterfesten i Tivoli, hvor flere allegorisk smykkede Vogne vil køre rundt to Gange om Dagen, Kl. 5 ½ og Kl. 7.
Rundt i Haven er der indrettet Boder, hvor der sælges Blomster og Frugt.” [23]
Rundt i København
Pr. Mail-coach og Motorbaad
De næstfølgende år fortaber vognens historie sig lidt i det uvisse, men i 1910 dukker den igen op i København. Her blev den introduceret som turistvogn i et nyt selskab “Københavns Rundkørselskompagni”.
Igen var Dannebrog på sagen og skrev:
“Under Navnet “Københavns Rundkørselskompagni” er der her i Byen dannet et nyt Selskab med det Formaal at befordre Turister rundt i Byen og dens nærmeste Omegn. Selskabet, hvis leder er en ung Mand, Hr. Alfred Christensen, havde i Søndags inviteret Pressen til en Prøvetur, og denne forløb saa vellykket, som Vejret vilde tillade det.
Man startede ved 11-Tiden fra Selskabets Kontor i Vimmelskaftet 45 og kørte i en halvanden Times Tid rundt i Byen paa en stor mail-coach med 4 Heste for. Ved Højbro gik man om Bord i en Motorbaad og sejlede ud genne, Havnen, forbi Orlogsværftet og Rifshaleøen til Trekroner og tilbage gennem Frihavnen til Langelinjes Pavillon, hvor en fornøjelig Frokost ventede. Efter Frokosten steg man atter til Vogns, og med en “Bierpavse” i Tuborgpavillonen – retfærdiggjort af Regnvejret – naaede man Skodsborg, hvor Selskabet indtog en Diner.
I Søndags var Køreturen gennem København noget planløs; det gjorde jo ikke meget, da de fleste af os kendte Byen nogenlunde i Forvejen. Men skal Selskabet løse sin Opgave for Turisternes Vedkommende, maa det indrette Turene mere rationelt. Gør det det, vil Selskabet sikkert faa Fornøjelse af sin Virksomhed.
Boy.” [24]
Læs også artiklen Hotel d’angleterres engelske coach fra 1899 eksisterer stadig
Kilder
- Cavling, Henrik: Journalistliv. Gyldendal, 1930
- Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis, 12. januar 1892
- Dannebrog, København 9. marts 1899
- Dannebrog, København 14. april 1899
- Dannebrog, København 31. Maj 1899
- Dannebrog, København 24. Juni 1899
- Dannebrog, 27. juni 1899
- Skive Avis, 28. juni 1899
- Dannebrog, København 29. juni 1899
- Dannebrog, København 2. juli 1899
- Nationaltidende, 4. juli 1899, 2. udgave
- Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 7. juli 1899
- Slagelse-Posten, 11. juli 1899
- Dannebrog, 12. juli 1899
- Bornholms Avis og Amtstidende, 17. august 1899 (mere om vogne)
- Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 5. marts 1900
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. februar 1901
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 19. september 1901
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 7. marts 1903
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 25. januar 1904
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften, 10. juni 1904
- Korsør Avis, 30. august 1906
- Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 1. september 1906
- Dannebrog, 31. maj 1910
