Hedder det spand eller spænd? Hvad er et spand heste? Er et tospand lig med to heste , eller er det to spand heste? Forvirret? – jeg vil prøve at gøre lidt rede for sammenhængen og de forskellige forspændingstyper:
Spand eller forspand
Et spand er en gruppe af trækdyr spændt for en vogn, en plov m.m. Ordet stammer fra nedertysk span, der er afledt af spannen, som betyder at spænde. Og det hænger jo fint sammen med betydningen at spænde et trækdyr for et køretøj eller redskab. I daglig tale på landet talte man ofte om et spænd heste. Spand og spænd er blot to ord for det samme – en gruppe af trækdyr. I det følgende benytter jeg ordet spand.
Hvis vi kigger i Moths Ordbog fra omkring 1700, fortæller han om spen (eller spend), at det fx benyttes i forbindelsen “de gåer i spend sammen”, og han fortæller også, at seks heste for en vogn kaldes tre spend. I Moths betydning er et spand altså to heste. Men det er ikke altid gældende. Når man taler om et spand heste, kan det lige så godt være tre, fire eller flere heste. Spandet eller forspandet, som det også kaldes, er blot trækdyrene under ét. Ordbog over det danske Sprog nævner eksemplet: “17 Spænd Stavseletøier, hvert til 6 Heste”.
I Lademanns rytterordbog anfører Poul Lindegaard, at et spand heste er to heste for en vogn eller markredskab, og der er ingen tvivl om, at for rigtig mange mennesker er et spand heste lig med to heste. Men som nævnt, dækker spand også over flere end to heste, nemlig hele forspandet.
Vi benytter også talemåden at “gå godt i spand (eller spænd)”, som betyder at fungere eller arbejde godt sammen. Kilde: Den danske Ordbog
“Din Hestehandler og hans Ægtehustru ligne en Norbagge, der gaar i Spænd med en stor velstriglet Hoppe.” Kilde: Ordbog over det danske Sprog, A. Goldschmidt
“Gårdene var i reglen flerlængede, og de havde mindst et spand heste”. Kilde: Ordbog over det danske Sprog
“Det er lavet af et ton træ, og det bliver trukket af et spand på otte belgiske heste. Det er et damporgel, som nu ejes af Minnie Thomson…” Kilde: KorpusDK
Enspænder
Ordet enspænder benyttes i flere sammenhænge om både hest og vogn. Det har sin oprindelse i tysk Einspänner (og ældre tysk einspännig), der betyder hhv. enspænder og enspændig. Ordbog over det danske Sprog forklarer meget fint, at der er tale om én, som ikke er i spand med andre.
I køreverdenen benytter vi ordet enspænder om en hest/pony, som er vant til at gå alene for vogn, plov osv.
Nogle teksteksempler fra Ordbog over det danske Sprog:
“hvis Du vil følge med om paa Holtinggaard, saa bliver vor Enspænder straks sat for, og saa kjører vi sammen derover.”
“hesten er vant til at gå enspænder”.
Et eksempel fra H.C. Andersen: “det (gik) afsted i en Eenspænder, fem Personer indeni, tre udenpaa.” (her er enspænder altså vognen)
Enspænder benyttes også i sammensatte ord som enspænderkørsel, enspænderkøretøj, enspændersele, enspænderpisk osv.
Vi kender også ordet fra Halfdan Rasmussens tekst: “Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn, kørte en tur i sin enspændervogn…
Og så benyttes ordet jo også om en person, der ikke egner sig til samarbejde med andre.
Moths Ordbog forklarer desuden, at “Ên-spenderen kaldtes, fordum, de rytere som tog vare pâ kongens persôn; kaldes nu garde til hest.”
Ord som etspand og 1-spand har tilsyneladende ikke historisk oprindelse, men 1-spand, 2-spand osv. anvendes en del i dag.
Tospand – tospænder
Ordet stammer fra tysk Zweispänner og er et spand bestående af to trækdyr. I tospand går de to heste ved siden af hinanden i modsætning til tandem, hvor de to heste går i hinandens forlængelse.
Ordbog over det danske sprog nævner, at en sjællandsk variant af tospand er tospænd og giver eksemplerne:
“en Tospænds Dyndvogn”.
“hans hest kan kun gaa tospænder” (Kalundborg Folkeblad 1943)
Tospænder benytes også om vognen, og her nævner ordbogen:
“jeg var kommen op i Tospænderen”
“Tospænderdroske”.
Nærmer – fjermer
Ved tospand kaldes den venstre hest (set i kørselsretningen) for nærmer. I gammel tid blev den nærmer hest også kaldet saddelhesten. Det var den hest, man red, hvis man ikke kørte fra bukken. Den højre hest kaldes fjermer. Denne hest blev før kaldt håndhesten – det var den hest man havde som håndhest, hvis spandet ikke blev kørt fra bukken.
Trespand
Ved trespand er der to forspændingstyper. Den ene har hestene placeret midt for vognen med en almindelig trespandshammel. Den anden type har to almindelige stangheste og en tredje hest, der går uden for hjulsporet. Baron Knuth beskriver i 1888 forspænding af denne type således: “…den bliver da sat i forbindelse med det egentlige spand ved en kort tøjle, der udgår fra biddets indvendige side, og som forbindes med den højre hests kumte, hvorimod dens udvendige tøjle bindes fast i det ydre øsken på den egen kumte.”
Trespand ser man ikke så ofte, men forspændingstypen benyttes af og til for tunge vogne og fx ved concours de tradition konkurrencer i udlandet og ved studenterkørsler herhjemme.
Romerspand
Romerkørsel har sin oprindelse i det antikke rom, hvor fire heste ved siden af hinanden blev spændt for tohjulede vogne – ofte stridsvogne. Forspændingstypen kaldes også quadriga. Kilde: Sallmann: Kutschen-Lexikon.
Forspændingstypen blev også anvendt for markredskaber i landbruget, og den ses stadig i brug blandt andet ved opvisninger, men også i praksis i landbruget hos Amish-folket i USA.
Einhorn
Einhorn er en forspænding med tre heste, hvor to går som stangheste, og én er forløber. Både betegnelsen einhorn, som er tysk, og den engelske unicorn, betyder enhjørning (fabeldyret).
Når man kører einhorn, er lineføringen som ved firspand, men linerne bestå af et sæt tospandsliner og en tandem-forløberline. Kilde: Pape, Die Kunst des Fahrens.
Pick-axe
Pick-axe er en sjældent set forspænding med én stanghest og to forløbere – det modsatte af einhorn. Betegnelsen er engelsk, og jeg har ikke kendskab til en tilsvarende dansk betegnelse. Kilde: Furger, Driving.
Firspand, seksspand osv.
Når man taler om firspand, seksspand, ottespand osv. er der tale om flerspand, hvor hestene går parvis i forlængelse af hinanden. Hestene nærmest vognen kaldes stangheste, og det forreste par kaldes forløbere. Ved seksspand kaldes det midteste par mellemheste eller mellemløbere. Betegnelserne stanghest, forløber osv. sættes sammen med nærmer og fjermer, så den venstre hest nærmest vognen kaldes nærmer stanghest. Den højre forreste hest er således fjermer forløber osv. Kilde: Kjöreskole, Balle.
Varianten firspænder bruges givetvis ikke længere, men blev anvendt om en vogn, der var beregnet for fire heste. Ordbog over det danske Sprog nævner “Fiirspændervognen” (1834). Tilsvarende benyttede man betegnelsen firspændig, hvis vognen var forspændt fire heste.
Kun sjældent kører man med flere end fire heste i Danmark. Kongehuset kører af og til med seksspand, en sjælden gang med ottespand, men ved Oldenborgavlen i Danmarks 100-års jubilæum lavede Ole Buch Jensen en enestående opvisning med tispand oldenborgere på Roskilde Dyrskue. Se artikel i Ridehesten her.
Tandem
Ordet tandem har oprindelse i latin, og fra middelalderlatin er betydningen i længden, på langs. Når vi taler forspand, er der tale om to heste i hinandens forlængelse. I Lademanns rytterordbog skriver Poul Lindegaard, at forspændingen påstås at have sin oprindelse i jagtridning, hvor en rytter for at skåne sin ridehest lod den køre som forløber til det sted, hvor jagten startede. De findes specielle tandem carts, som er tohjulede vogne beregnet fot tandemkørsel. Man kan også ride tandem, hvor rytteren så “kører” sin forløber i lange liner.
Random
Random er som tandem, men med tre heste i hinandens forlængelse. Lineføring ved tandem er som ved firspand, og ved random er lineføringen som ved seksspand.
Troika
Troika er en traditionel russisk forspænding med tre heste ved siden af hinanden og oftest forspændt en slæde. Troikaforspænding benyttes dog også foran vogne. Denne forspænding opstod i 1700-tallet og blev i begyndelsen anvendt til hurtig posttransport. Siden bredte troikakørsel sig, og i slutningen af 1800-tallet var den almindelig som persontransport i Rusland.
Troika køres korrekt således, at stanghesten traver, mens yderhestene galopperer i henholdsvis venstre- og højregalop. Yderhestene er kraftigt udadbøjede. De bedste troikaheste er Orlov travere. Kilde: horses.ru
Kongespand, kejserspand eller postspand
Det er forskellige danske betegnelser for en forspænding med fem heste med to stangheste og tre forløbere.
I sin bog Das Buch vom Pferde skriver Wrangel i 1902 således:
“Femspand har i nogle år været et jævnligt tilbagevendende fænomen ved hesteopvisninger. Det er arrangeret sådan, at to heste går ved stangen og tre går som forløbere, aldrig omvendt. Imidlertid kan man ikke få praktisk nytte af denne forspænding, men den er sportslig og sjov at se på, og hvis blot vejene er brede nok, har er der fra sportsmanden synspunkt intet at indvende.”
Wrangel nævner altså, at femspand i nogle år før 1902 var indslag ved hesteopvisningen, men der har også været en praktisk brug af femspand. Eksempel var der ofte femspand for postvognene i alperne. Se foto her. Turistvognene i alperne kører endnu ofte med femspand på de krævende strækninger, og man ser af og til forspændingen ved opvisninger og forskellige konkurrencer i traditionel kørsel.
Wildgang
Jeg kender ikke nogen dansk betegnelse for den gamle ungarske forspændingstype Wildgang og benytter derfor det tyske navn. Det er en forspænding med to stangheste og fire forløbere ved siden af hinanden.
På vognmuseet Wagenburg i Wien har jeg set det berømte maleri, der viser kejser Franz Joseph (1830-1916) og hans brud på udflugt i omegnen af Ischl ca. 1853/54.
