Dampelefanten Vendsyssel 1862

I 1861 ansøgte den entreprenante købmand E.C.C. Christiansen i Frederikshavn kongen om tilladelse til at etablere rutekørsel med et nyudviklet landevejslokomotiv mellem Aalborg og stationer i Vendsyssel. Primært via uddrag fra samtidige aviser fortælles her historien om Landevejslokomotivet "Vendsyssel", der populært blev kaldt Dampelefanten. Lad os begynde med Thomas Ricketts opfindelse i England.

I Stafford kom nylig en Lord fra Omegnen, som selv var Kudsk eller Styrer, tillige med Lord Grosvenor, kjørende ind med en Dampvogn paa et Par Hestes Kraft, som gik rask baade over Veien og Steenbroen. Rigtignok løb den imod en Muur, men det skal være Følgen af en Feil fra Styrerens Side og ikke fra Maskinens. Skorstenen er vag i Vognen. Ubehagelig er kun dennes stærke Raslen, men det haaber man endnu at fjerne.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 22. februar 1859, s. 2

Thomas Ricketts dampvogn 1859

Ricketts dampvogn
Ricketts dampvogn. Illustration efter The Practical Mechanic’s Journal, 1. august 1859, s. 119.
Omtale af Thomas Ricketts første dampvogn.
Omtale af Thomas Ricketts første dampvogn. The Practical Mechanic’s Journal, 1. august 1859, s. 119.
Omtale af Thomas Ricketts første dampvogn.
Fortsat omtale af Thomas Ricketts første dampvogn. The Practical Mechanic’s Journal, 1. august 1859, s. 120.

Dansk omtale af Thomas Ricketts dampvogn

Dampvogn til Brug paa sædvanlige Veie
Den Idee, at drive Vogne frem ad sædvanlige Veie ved Hjælp af Dampkraften, istedetfor ved Hestekraft, synes i den nyere Tid bestandig at vise sig med større Betydning, og navnlig i England har man i saa Henseende gjort mange Forsøg og mange Fremskridt. Den ved Figur 25 fremstillede Dampvogn til Brug paa almindelige Veie er afbildet efter Practical mechanic journal, og viser en saadan Vogn der, med tre Passagerer foruden Bagage, Kulforraad o.s.v. gjør en Fart af 10-12, ja paa gode jævne Veie endog 14 engelske Mile i Timen.

Vognen gaar paa tre Hjul, nemlig to store Baghjul og et mindre Forhjul, der tillige tjener som Styreapparat. Dette Styrehjul er saaledes anbragt i en simpel Mechanisme imellem Vognens to Sidestykker, at det kan dreies om i en ret Vinkel med disse, hvilket skeer ved Hjælp af Stangen a, som rækker tæt op til Passagerernes Plads. I den modsatte Ende er Kulbeholderen anbragt, og ovenover denne Dampkjedlen med en horizontalt liggende Dampcylinder paa hver Side.

Axlen, fra hvilken Bevægelsen udgaaer, er anbragt under Passagerpladsen og er paa en simpel og ligefrem Maade sat i Forbindelse med Cylindernes Stempelstang. Saavel paa denne Axel som paa den bageste Hjulaxel ere anbragte Skiver, der enten ved en solid Driverem, eller ved en Kjæde sættes i Forbindelse med hinanden. Gjennemsnittet af disse forholder sig som 1-2,5. Allerbagest er endnu indrettet en Værktøikasse samt en Plads for Maskinmesteren.

Cylindrene have 3 Tommers Gjennemsnit, og Stemplet har 9 Tommers Slag. Damptrykket er 110 Pund pr. Kvadrat Tomme. Dampkjedlen har 19 Tommers Gjennemsnit. Vognens Underlag, det vil sige, dets to paa langs løbende faste Sidestykker, ere samlede af Jernblik, og afgive foruden deres øvrige Bestemmelse tillige det fornødne Rum for Vandbeholdningen. Brændeforbruget udgjør 7 à 8 Pund Steenkul pr. engelske Miil, og 10 Pund Vand fordampe hvert Minut.

De nærmere Construktions-Betingelser ved en saadan Dampvogn ere væsentlig forskjellige i Modsætning til Sporlocomotiver. At opnaae en forholdsviis stor Kraft med ringe Vægt er en Hovedbetingelse for et godt Resultat.

Journal for Haandværks- og Fabriksdrift, 15. februar 1861, s. 60-61
Thomas Ricketts dampvogn
Thomas Ricketts dampvogn gengivet efter Journal for Haandværks- og Fabriksdrift, 15. februar 1861.

Steam-Carriage for Common Roads
A STEAM-CARRIAGE, designet by Mr. Rickett, of the Castle Foundry, Buckingham, to run upon common roads, was submitted to the Queen, Prince Albert, and the Royal family a short time since. It is built for a private carriage, having ample room for three persons in front and for a stoker behind, and is arranged to run at an average speed of ten miles per hour-indeed, on good roads sixteen miles per hour has been easily maintained. In ascending steep hills, by moving a handle, without stopping, the power is multiplied two and a half times, and the speed consequently reduced to four miles per hour on hills with inoliation of 1 in 10. The carriage is mounted on three wheels, each having independent springs – one small wheel in front, which is used for steering, and two behind, one or both of which are employed in propelling, one of them being fixed on the shaft, and the other engaged by a clutch; so that when disengaged the carriage may be turned round in its own length without stopping. It is easily guided, by a handle from the fork of the front wheel, which is central with the outside seat; a break is applied to each driving-wheel, worked by a lever from the seat, so that the engine is entirely under the control of the driver.

The engine is build upon a tank, which forme a strong tubular framework; the boiler being placed above; and the whole of the machinery is contained in the space between the boiler and the tank, entirely protected from dust and dirt, and within reach of the stoker for oiling, etc. The tank contains ninety gallons of water, sufficient for ten miles’ run. The boiler is made of steel, and constructed so that it is not injouriously affected by variations of level, as it is worked at a pressure of 150 lh. to the square inob, and supplies steam to a pair of 3½ cylinders with 7-inch stroke; evaporates about a gallon and a half of water per minute, and consumes 8 to 10 lb. of coal per mile. The weight of the engine and carriage is 30 cwt., and, with full load of water 12 cwt., coal 3 cwt., passengers 5 cwt., equals 2½ tons.

Some idea may be formed of the functional resistance on common roads when it is mentioned that as much power is required to draw one ton on a common road as fifteen to twenty tons on a railroad; and in this engine, to convey its full load at fifteen miles per hour on a level, requires an actual development of ten-horse power, so that great power and little weight are essential in these engines. No real difficulty has been experienced in working them; occasionally a young horse shies, when the engine is instantly stopped, and all noise and appearance of steam suppressed till it has passed.

It is stated that this engine will shortly be taken to Belgium, but others are in course of manufacture at Buckingham.

The Illustrated London News, 11. februar 1860, s. 133
I begyndelsen af 1860 præsenterede Thomas Rickett sin dampvogn for dronning Victoria, prins Albert og flere medlemmer af kongefamilien
I begyndelsen af 1860 præsenterede Thomas Rickett sin dampvogn for dronning Victoria, prins Albert og flere medlemmer af kongefamilien. Illustration i The Illustrated London News, 11. februar 1860, s. 133.

Et skotsk Blad, “Banff Journal”, fortæller Følgende: Fredagen den 3die August kjørte Jarlen af Caithness, ledsaget af sin Gemalinde og velærv. Hr. William Ross fra Kintore, fra Inverness i sin nye Dampvogn, der er bygget under hans Tilsyn. Det var Torvedag i Byen, og alle Gader og Veie vare fulde af Folk og Vogne, men Hs. Herlighed kjørte igjennem Trængselen uden større Forstyrrelse for den almindelige Færdsel eller større Skræk for Hestene, end om han var kjørt i sin Vogn med Fire for. Saa fuldstændig var han Herre over den bevægende Kraft, at han standsede hurtigere end en Vogn med Heste vilde kunne, og dette gjorde han saa ofte, som der var mindste Fare for, at en Hest kunde blive sky. Jarlen naaede Beauley, der ligger 14 engelske Miil borte, i 1 Time 20 Min., uagtet han hyppig standsede og een Gang brugte 15 Minutter til at faae Vand. Paa Veien fra Beauley naaede Jarlen paa de Steder, hvor der er fri Udsigt paa længere Stykker, en Fart af 18 (engl.) Mile i Timen og kunde med Lethed og Sikkerhed have vedligeholdt denne Fart længere Strækninger. Efter at have naaet Alness, vendte Jarlen til venstre og gik til Bona-Broen. Hans Vogn havde her en vanskelig Prøve at bestaae, men han kjørte den uden Vanskelighed op ad Bakke, og paa Veien ned ad Bakke havde han den saa ganske i sin Magt, at han med fuldkommen Sikkerhed kunde regulere dens Fart. I det Hele tilbagelagde Vognen den Dag en Distance af ca. 70 (engl.) Mile og det over Strækninger af Skotlands meest bakkede og bølgeformige Egne.
Vognen, der under Jarlens Tilsyn er udført af Mr. Rickett i Buckingham, synes saaledes at være en herlig Løsning af den Opgave at anvende Dampen som Drivkraft paa almindelige Veie. (Dgbl.)

Frederikshavns Avis, 28. august 1860, s. 2
Dampvogn, som Thomas Rickett i 1860 byggede til jarlen af  Caithness, James Sinclair.
Dampvogn, som Thomas Rickett i 1860 byggede til jarlen af Caithness, James Sinclair. Sinclair kører vognen. Ved siden sidder hans hustru og pastor William Ross fra Kintore. Thomas Rickett ses bagest som fyrbøder. Foto Wikimedia.
Ricketts dampvogn omtalt i The Illustrated London News
Ricketts dampvogn omtalt i The Illustrated London News, 15. september 1860, s. 260

Dampvogne paa almindelige Veie
(Dansk Ugeblad) Forsøgene paa at anvende Dampkraften til Fremskaffelse af Byrder paa almindelige Veie ere ikke nye, men have mange Gange været anstillet i de sidste 80-90 Aar og ere i Reglen mislykkedes. Saavel Cugnot som Watt og Evans havde deres Opmærksomhed henvendt paa dette Emne, og den Sidste foretog endog i Aaret 1800 en Prøvekjørsel i Philadelphias Gader. Efter det Standpunkt, Maskinbygningen dengang stod paa, kan man nu let indsee, at gode Resultater ikke kunde ventes, og det er først i de senere Aar, at Forsøgene kunde lykkes bedre.

De Hindringer, hvorpaa de senere Forsøg ere strandede, ere fornemlig, at ma, i stedet for at stræbe efter med en jevn Hastighed at befordre store Byrder, har eftertragtet en Hastighed saa stor, at en Mængde Ulemper derved maatte opstaae for den øvrige Færdsel paa Veien. Desuden var Maskineriets Vedligeholdelse baade besværlig og kostbar, som Følge af de stærke Stød, der opstod mellem Vognen og Hjulene, der vare forfærdigede som sædvanlige Vognhjul, og endelig var det en ikke ringe Vanskelighed, at Hjulene sank ned i Veiene, hvorved Vognen kom til at gaae tungt, og Veiene ødelagdes.

Disse Ulemper ere imidlertid lidt efter lidt blevne afhjulpne, og at Spørgsmaalet i England har tiltrukket sig en mere almindelig Opmærksomhed, kan bedst sees deraf, at Parlamentet har nedsat en Comitee med det Hverv at undersøge og afgive Erklæring i denne Sag. – De omhandlede Vogne have stor Lighed med en 4-hjulet Dampvogn med bevægelig Forvogn. Dampkjedlen med de dertil hørende Dele er ligesom ved de sædvanlige Locomotivkjedler; begge Cylinderne og Gliderbevægelsen ligge ovenpaa Kjedlens cylindriske Deel, og ved et Slags vandret Rat med tilhørende Hjul og Drev kan Forvognen dreies i den Retning, man ønsker. Man anvender fornemlig 2 Slags Maskiner, der i Hovedbestanddelene ere temmelig eens, men adskille sig ved Drivhjulet. Ved den ene Slags er dette forsynet med medfølgende Skinner eller Sko, som lægge sig paa Veien og bære Hjulene op. Ved den anden Slags have Drivhjulene derimod omtrent samme Udseende, som paa en sædvanlig Vogn, men dog med den Forskjel, at paa Hjulene findes en Indretning for at forhindre dem fra at synke i Jorden. Hvad det første Slags Maskiner angaaer eller dem med de medfølgende Skinner, da ere de opfundne af Boydell. Paa hvert Hjul findes 6 Sko eller korte Skinnestykker, der som Følge af Hjulets Omdreining lægger sig paa Veien og atter opløftes med Hjulet, som derved haar en haard og jevn Flade at gaae paa. Disse Sko, der bestaae af Egeplanker, nedenunder beslaaede med Jernplader og ovenpaa med et Stykke Skinne, ere 3½ Fod lange samt 5-6 Tommer brede, hvorved Vognen bliver istand til at gaae paa ganske blød Mark, uden at synke i. Vognen kan derved ikke modtage andre Stød end dem, der opstaae mellem Hjulene og Skoenes Ender, og skjøndt Skoene ere temmelig korte, sammenlignede med Skinnerne paa en Jernbane, saa indtræffe Stødene dog ikke ofte, thi disse Dampvogne gaae kun med en Hastighed af 1/2 a 2/3 Miil i Timen. De trække paa en jevn Vei med en Hurtighed af 1/2 Miil i Timen ca. 700 Centner ved 20 Hestes Kraft, ca. 1200 Centner ved 30 Hestes Kraft og ca. 1800 Centner ved 50 Hestes Kraft.

Ved et Forsøg, som forrige Sommer anstilledes i Thetford (Norfolk), gik en saadan 20 Hestes Dampvogn, der veiede ca. 270 Centner, med en fuldkommen Sikkerhed paa Byens brolagte Gader og dreiede om Gadehjørnerne. Udenfor Byen gik Dampvognen paa en almindelig Landevei, hvoraf en Deel var nylig belagt med Steenskjærver, uden at dette medførte nogen anden Ulempe, end at Stødene mellem Hjulene og Skinne-Enderne føltes noget stærkere. Vognen gik endog ogsaa flere Gange baglænds. – Dampvogne af det andet Slags, uden Sko paa Hjulene, men med 6 Tommers Falser, trække ligeledes med en Hastighed af 3/4 Miil i Timen; de anvendes daglig ved Arsenalet i Woolwich og transporterer saaledes med Lethed 3 68-pundige Kanoner med Tilbehør. Ved et andet Forsøg, som anstilledes med en Maskine af 8 Hestes Kraft af ca. 150 Centner Vægt, trak den med Lethed ca. 240 Centner, og forsøgt til en Pløjning, trak den 3 Plouge, der pløiede 8½ Tomme dybt. – Da disse Dampvogne begynde at finde jevnlig Anvendelse i Engeland trods de mange Jernbaner, der haves, saa at man ved en Parlamentsact har fastsat, hvilke Bompenge saadanne Vogne skulle betale, samt paabudt dem at forbrænde deres Røg, vil det ikke være uden Interesse at have Opmærksomheden henvendt paa dette nye Befordringsmiddel, der med Lethed vil kunne anvendes paa vores gode Chausseer.

Frederikshavns Avis, 14. december 1860, s. 2

Købmand E.C.C. Christiansen vil introducere dampvogn i Vendsyssel

Frederikshavn, den 9de Marts.
Det har allerede flere Gange været omtalt, at der i England er gjort heldige Forsøg med Locomotiver, som vare indrettede til at kjøre paa almindelige Landeveie, og en Artikel i “Dansk Ugeblad” (i sin Tid meddelt i “Frederikshavns Av.”) har udførligere beskrevet Opfindelsen. Det er en Mr. Rickett i Buckingham, som har construeret Locomotivet, og Ideen har en formaaende Patron i Jarlen af Caithness, som med et for ham bygget Locomotiv i September Maaned gjorde en Tour paa 150 engelske Miil, gjennem Byer og Flækker, op og ned af Bjerge, hvis Skraaning var 1 paa 10, ja indtil 1 til 7, forbi Kjørende, Ridende og Gaaende ad snevre og sandede Veie med skarpe Vendinger, kort sagt med alle de Hindringer, som kunde tænkes, og dog uden mindste Vanskelighed eller Standsning naaede han sit Maal.

I Reglen pleie vi her i Danmark at være sene med Benyttelsen af fremmede Opfindelser og at komme bagefter. Denne Gang synes det, at vort Fædreland er blandt de Første. Kjøbmand E.C.C. Christiansen i Frederikshavn har indgivet til Kongen et Andragende om Tilladelse til at matte afbenytte paa Landeveiene imellem Frederikshavn, Hjørring, Aalborg, Løkken, Sæby og Skagen Locomotivvogne til Befordringen af Passagerer og Gods samt eneret hertil i 15 Aar. Hr. Christiansen har nylig gjort et Besøg i England for at blive bekjendt med Mr. Rickett, og han har der prøvet Locomotiverne, kjørt og styret dem selv og faaet yderligere Bestyrkelse paa sin Overbevisning om Sagens praktiske Udførlighed.

“Dagbl.”, hvorefter nærværende Meddelse er taget, anbefaler Regeringen at tilstaae under de fornødne Garantier den Concession, hvorom der ansøges. De to eneste Ulemper, som kunde tænkes forbundne med disse Locomotiver, vilde være, at de skulde spolere Veiene og skræmme andre Veifarendes Heste. Veiene ville imidlertid ingen Skade kunne tage, naar Hjulfælgene faae en til Vognenes Vægt svarende Brede, og hvad Hestene angaaer, da er der næppe heller nogen Fare, da Locomotivet kan standses i et Nu, og dermed ophører ogsaa den Larm, som skræmmer Hestene. Jarlen af Caithness har kjørt med sit Locomotiv uden at det gjorde de skotske Heste bange, og i det ansete Ugeblad The Engineer finde vi en Beretning om, at et lignende Locomotiv har kjørt igjennem Byen Strood ved Rochester og over den berømte Bro midt i hele den øvrige Færdsel og uden at forstyrre eller forulempe denne.

Et Eksemplar af The Engineer, hvori findes en Tegning af Locomotivet, ligger til Eftersyn paa dette Blads Contoir.

Frederikshavns Avis, 9. marts 1861, s. 2
E.C.C. Christiansen
E.C.C. Christiansen. Gengivet efter Thomassen: Dampvogne og Landevejslokomotiver.

En temmelig talrig Forsamling gav Møde iaftes efter Indbydelse af Kjøbmand Christiansen i Anledning af de af ham paatænkte Indførelse af Dampvogne paa Landeveiene her i Vendsyssel. Efter at have hørt en nærmere Udvikling af Planen, vedtog de Tilstedeværende, efter Indbyderens Ønske, at indgaae til Indenrigsministeren med Andragende om, at den af Ansøgeren begjærte Eneretsbevilling maa blive ham tilstaaet, forsaavidt Ministeren, efter den Undersøgelse, han agter at lade anstille, finder Foretagendet hensigtsmæssigt og gavnligt. Det glæder os at erfare, at Indenrigsminister Monrad omfatter Sagen med levende Interesse.

Frederikshavns Avis, 20. marts 1861, s. 2

Frederikshavn, den 17de Marts. Det glæder os at kunne meddele, at det Tidspunkt nu nærmer sig, da Kjøbmand Christiansen hersteds kan vente at se sin Plan til Anvendelse af Dampvogne paa Landeveiene her i Vendsyssel realiseret. Hr. Christiansen har nu under 13de ds. fra Indenrigsministeriet erholdt Tilsagn i Henhold til Loven af 23de Jan. d. A. dels om Eneret i 5 Aar til paa Hovedlandeveien mellem Frederikshavn, Hjørring og Nørresundby at benytte Locomotiver istedetfor Hestekraft uden Anbringelse af Spor til Transport af Gods, deels Tilladelse til uden Eneret at benytte saadanne Locomotiver til Transport af Personer, paa Betingelser, som ville blive fastsatte efter nærmere Forhandling med vedkommende Autoriteter (navnlig Amtsraadene) med Hensyn til den offentlige Sikkerhed og Privates Tarv. Ministeriet har derhos til foreløbig Underretning sendt Hr. Christiansen en Afskrivt af de Bestemmelser det er paapænkt at give med Hensyn til Locomotivernes og Vognenes Construction m. V., og Hr. C. har, efter Modtagelsen af disse Bestemmelser, i England gjort Bestilling paa Locomotiv og Transportvogne, der efter Forlydende ville kunne indtræffe hertil i Juli Maaned d. A.

Frederikshavns Avis, 17. maj 1862, s. 3

Landevejslokomotivet meldes klar i England

Rickett’s Road Locomotives

– On Monday last an interesting trial of one of these engines was made in the neighbourhood of Buckingham, when its perfect adaptability to all the contingencies of common road trafic was fully tested. The engine, weighing nine tons, left the Castle Foundry and passed through the town to the wharf, where it turned round with the train in so small a space that while the engine was moving in one direction the last wagon was following exactly opposite it, then returned through the town to the Tingewick road, making the ascent of one in twelve beyond Tingewick with perfect ease, and running the next mile, where the road is nearly level, in eight minutes; it was the unhooked from the train, turned round on one wheel as a centre, and the wagons afterwards, in order to show how the whole train could be turned whereever there is room for two vehicles to pass.

The consumption of coal was 42½ lbs. per mile, and the average speed four miles per hour, the performance being in every particular far above the stipulations of the contract, and to the entire satifaction of Mr. Hjorth, the engineer from Copenhagen, appointed to attend the trial, who expressed himself delighted with the perfect mastery which the engine exhibited, and the ease with which every movement was effected. We understand that it is the intention og Mr. Rickett to drive this engine with wagons to London, in order to ship them for Denmark, leaving Buckingham early on Monday morning, and taking the road through Aylesbury, Tring, Watford, &c

Bucks Herald, 13. september 1862, s. 6. The British Newspaper Archive.
Søren Hjorth (1801-1870), dansk opfinder og jurist.
Søren Hjorth (1801-1870), dansk opfinder og jurist. Xylografi af Hans Peter Hansen, Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Aalborg den 19de September
Den af Hr. Christiansen i Frederikshavn bestilte Dampvogn, der er bestemt til og skal føre navnet “Vendsyssel”, er, efter nævnte Byes Av. nu færdig og ventedes afskibet fra England i Onsdags med Dampskibet “Oliva” til KJøbenhavn. Den Techniker, som var sendt til England for at modtage Maskinen, har foretaget en Prøbetour med den og denne har havt et meget tilfredsstillende Udfald. Maskinens Kulforbrug var mindre end oprindeligt bestemt, nemlig kun 38 Pd. pr. Miil, uagtet den trak 3 Vogne, belæssede med 18.000 Pd., paa et meget bakket Terrain, med en Middelhastighed af 4 engelske Miil (4½ eng. Mill 1 dansk) i Timen og med en Stigning af endog 1 paa 12. Maskinen havde en saa absolut Kraft, at den, efter at være bragt til at standse paa selve Stigningen, uden mindste ydre Hjælp satte sig selv igang med den vedhængte svære Last. Den lader sig meget let standse og vender paa et paafaldende lille Rum. Fabricanten Hr. Rickett, antages selv at ville følge med Maskinen hertil.

Hr. Christiansen fortjener Paaskjønnelse for at indføre dette vigtige Befordringsmiddel. Vi haabe ogsaa, at de ved sin Indførelse vil overtage og forøge Postbefordringen i Vendsyssel. Viser Locomotivet sig, som vi haabe, hensigtsmæssigt, tør vi ogsaa vente det, ved Hr. Christiansen eller Andre, snart indført paa Routen herfra til Randers samt andre Router i Landet til Forbindelse indbyrdes og med Jernbanerne.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 19. september 1862, s. 2

Hr. Christiansens Dampvogn “Vendsyssel”, der vil blive et interessant og saare nyttigt Befordringsmiddel for vor Egn og derfor imødesees her med stor Interesse, ventes muligen allerede paa Tirsdag hertil og vil da strax, efter nogle Prøvetoure, blive sat igang herfra, den nordlige Bredde, paa Hjørring og Frederikshavn. Alene Damplocomotivet med 3 Godsvogne har paa Fabrikken i England kostet 900 Pd. St. (8000 Rd.) og fragten til Kjøbenhavn 70 Pd. Personvognen til 36 Personer forfærdiges hos vor duelige Vognfabrikant hersteds, Hr. Bonne, som ogsaa, indtil den bliver færdig, leverer de midlertidige Vogne. Mechanicus Mentz paa Jernstøberiet i Nørresundby er antagen til at styre og kjøre Locomotivet, der ialt kan trække i Personer og Gods en vægt af 100 Skippund. Man venter, at Befordringen vil kunne tilbagelægge hele Veien fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn med Standsning ved Stationerne i 5 a 6 Timer. Touren er beregnet til frem og tilbage samme Dag, hvilket vist ogsaa kan udføres og ganske vist vil være det hensigtsmæssigste og gjøre Posten aldeles overflødig; men foreløbig agter man at foretage Touren til Frederikshavn den ene Dag og tilbage den anden og saaledes Ugen igjennem. Persontaxten bliver 1 Mk. pr. Miil paa 1ste og 12 Sk. anden Plads. Paa Freqvents vil det sikkerlig ikke mangle, heller ikke paa betydelig Godsforsending, og vi haabe, at forventede gode Resultater snart ville lade Damplocomotivet osv. efterfølge af flere. For Vinteren vil dette Befordringsmiddel ogsaa være særdeles anvendeligt. Det kan efter tidligere anstillede Forsøg i Skotland passere 8 Tommer Snee uden Hindring. Vi ønske Hr. Christiansen tillykke med Foretagendet og Egnen alle Goder deraf.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 20. september 1862, s. 2

Hr. Christiansens Damplocomotiv “Vendsyssel” er ikke kommet med “Dania” idag, da Dampskibet “Oliva”, som fører Locomotivet fra England, endnu ikke var kommet til Kjøbenhavn. Det er ogsaa muligt, at det med Dampskibet “Valdemar” vil blive ført til Frederikshavn. Færgelauget – atter Færgelauget – vil nemlig ikke paatage sig at føre det over derfra; dets antediluvianske Færger egner sig vel heller ikke her til og vilde vist, af bare Skræk for en Dampelephant paa 54 Skpd., rent forsvinde. Imidlertid har man i Nørresundby truffet Foranstaltninger med Hr. Galsters to store Godskaage og med Midler her til at føre Lokomotivet fra Bord.

Locomotivet vil paa sin Fart igjennem Vendsyssel erholde følgende Stationer: Nørresundby, Vestbjerg, Tylstrup, Brønderslev, Vreilev, Hjørring, Fjeldsted, Hørmested, Nederskoven og Frederikshavn. Reglementet er omtrent det samme som ved Jernbanen. Den Reisende kan frit medføre 50 Pd. Reisegods. I Betalingen for Reisende (Resp. 1 Mk. og 12 Sk. pr. Miil) godtgjøres 1/8 for Billet frem og tilbage, som afbenyttes i 2 Dage. Godsfragten, naar Afstanden er mindst 4 Miil, er 3 Sk. pr. 100 Pd. pr. Miil og under nævnte Afstand 4 Sk. For Varer, som i Forhold til Vægten indtage et stort Rumfang, samt skrøbelige Varer, er Fragten 1/2 Gang mere. For Varer, som i Forhold til deres Vægt have en ringe Værdi (Brænde, Tømmer, Muursteen, Tørv, Steen, Jord, Gjødning, Kreaturbeen, Rujern osv.) er fragten 2 Sk. pr. Miil; for Korn og Sæd 4 Sk. og 10 pCt. Rabat for 40 Tdr.; let Sæd (Havre, Byg, Kartofler osv.) 3 Sk. Tden.; for Heste og fede Kreaturer 30 Sk., magert Qvæg 24 Sk., fede Kalve, Faar, Sviin og Hunde 10 Sk., spænde Kalve osv. 3 Sk. pr. Miil for mindst 4 Miil; for ledige Wienervogne og andre Reisevogne osv. 4 Mk. pr. Miil. Der forhandles med “Danias” Rhederi om umiddelbar Befordring og Godsforsending fra og til København og med Lokomotivet. Naar dette, som vi haabe, kommer istand, ville vel Dampskibet “Valdemars” Farter paa Frederikshavn, der kun rendere slet, ophøre.

Lokomotivets Spediteur i Nørresundby er Hr. E. Andersen og Stationen i den saakaldte Chr. Fogeds (nu Hr. J. Galsters) Gaard.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 23. september 1862, s. 2

Hr. Christiansens Dampelephant “Vendsyssel” er først afgaaet fra London i Søndags Morges med Dampskibet “Oliva”. Den ventes til Kjøbenhavn i nat og vil, ifølge indløbet Telegram, blive afsendt enten med “Dania” til Aalborg eller med “Valdemar” hertil paa Søndag.

Frederikshavns Avis, 24. september 1862, s. 3

Igaar Morges er den første “Dampelephant” med Dampskib ankommen hertil fra England, og henstaaer nu paa Toldbodpladsen. Den skal som bekjendt sættes i Fart i Vendsyssel, og bærer Navn efter dette Landskab. Den er fabrikeret i Buckingham af Mr. Rickett, der selv har fulgt det herover, og har forinden sin Afgang fra England udført tilfredsstillende Prøvefarter. Saaledes er den ved egen Kraft gaaet fra Buckingham til Indskibningsstedet. En væsentlig Forbedring ved dette Locomotiv fremfor de engelske Landeveislovomotiver er, at Maskineriet er fuldstændig dækket ved en Jernkasse, saa at det ikke kan tage Skade af Støv, Regn osv. Forinden det afgaar til sit Bestemmelsessted, vil det blive underkastet en Prøve, formentlig i Overværelse af Rigsdagens Medlemmer. Det er paatænkt at lade det afgaa over Langelinie, om ad Blegdamsveien, Falkoneralleen og videre op ad Frederiksberg Bakke med en Vægt paa 18.000 Pd. paa 3 Lastvogne. Med samme Vægt er det prøvet i England paa en Stigning af 1 paa 12, hvilket er mere end Stigningen af Frederiksberg Bakke.

Dagbladet (København), 27. september 1862, s. 2

Frederikshavn, den 27de Septbr. Ifølge idag modtagen Underretning er der nedsat en Commission, for hvilken der skal foretages Kjedelprøve og Prøvetoure med det til København ankomne, for Vendsyssel bestemte Veilocomotiv. Hr. Christiansen begiver sig efter Anmodning i den Anledning imorgen til Kjøbenhavn tilligemed en Maskinmester (Hr. Mentz i Galsters Jernstøberi) samt en Fyrbøder. Veilocomotivet kan altsaa endnu ikke ventes hertil i de første Dage.

Frederikshavns Avis, 27. september 1862, s. 2

Det engelske Landeveislokomotiv “Vendsyssel”, der bærer Navn efter den Provinds, hvortil det er bestemt, er ankommet hertil og vil blive her i nogle Dage, da Indenrigsminister Lehmann har ønsket at see det prøvet, og Fabrikanten Hr. Rickett, der er fulgt med, ogsaa gjerne vil vise det for Rigsdagens Medlemmer, som samles her i Slutningen af næste Uge. Opgaven for et saadant Lokomotiv synes at være heldig løst; det har ikke noget overdrevet stort Omfang og ligner en af de store Vandbeholdere, hvormed Veiene vandes; den Fare, man har frygtet, vilde opstaae ved at det skræmmer Heste, er vistnok meget ringe, da den Støi, Maskinen frembringer, naar den arbeider, efter Fabrikantens Sigende er meget ringe og aldeles ikke kan sammenlignes med den Støi, som et almindeligt Jernbanelokomotiv foraarsager. Saa vidt man endnu kan have en Mening derom, er der al Grund til at antage, at der ikke vil gaae lang Tid hen, forinden flere Lokomotiver af denne Art ville være igang i forskjellige Egne af Landet, hvor ingen Jernbaner haves og ingen snart kunne ventes.

Ribe Stifts-Tidende, 30. september 1862, s. 1
Landevejskolomotivet Vendsyssel blev populært kaldt Dampelefanten.
Landevejslokomotivet “Vendsyssel” kaldet Dampelefanten. Gengivet efter Illustreret Tidende, Nr. 158, 5. oktober 1862

Landeveislokomotiver. Det første af de af Hr. Christiansen bestilte Landeveislokomotiver er, som tidligere meddeelt, tillige med det tre Godsvogne, for en Ugestid siden ankommet her til Kjøbenhavn. Lokomotivet, hvis hele Længde er omtrent 7 Alen, og som, fuldt forsynet, veier 22-24.000 Pund, hviler paa to svære Hjul (Bærehjulene), samt et mindre (Styrehjulet), der er anbragt fortil paa en bevægelig Axe. Af Vægten falder 10-18.000 Pund paa Bærehjulene og 6-7.000 Pund på Styrehjulet. De førstnævntes Hjulringe ere omtrent 9 Tommer brede, det sidstnævntes (saavelsom Godsvognhjulenes) 7 Tommer. Hensigten med denne meget betydelige Brede er naturligviis at forebygge, at Veiene tage Skade ved Lokomotivets og dets Vognes overordentlige Vægt. Sporvidden skal efter det for Færdslen med saadanne Kjøretøjer givne Reglement, være mindst 42 Tommer. Dampkjedlen er anbragt i Lokomotivets bageste Deel, over Bærehjulene; Vandbeholderen findes under Bærehjulenes Axe. Foran Kjedlen befinder sig Dampcylinderen, der er opretstaaende og hvis Stempelstang gjennem en Krumtap og flere ind i hinanden gribende Hjul virker paa Bærehjulene. Lokomotivet er forsynet med en Signalklokke, hvormed der ringes, hver Gang det skal sætte sig i Bevægelse. Lokomotivet og dets Vogne ere satte i Forbindelse med hverandre ved Hjælp af triangulaire Stykker, saaledes at Trekanten i sit Toppunkt dreier sig frit om en Bolt, der er befæstet paa den forreste af de to Vogne, som skulle forbindes, medens den ved sin Grundlinie er fastgjort til den bageste; ved Hjælp af dette Apparat bliver det muligt for de bageste Vogne ved Dreininger at følge de forreste Vogne, lige i Sporet. De til Lokomotivet hørende tre Vogne ere alene bestemte til Godstransport; de to sværeste af dem veie hver 4.000 Pd. uden Last og ere beregnede paa at tage en Last paa 8.000 Pd. hver; den tredie, der er bestemt til Kreaturer, skal kunne tage en Last af indtil 6.000 Pd. Anslaaer man et Fire-hestelæs til 5-6.000 Pd. skal Lokomotivet altsaa trække Gods for omtrent 16-18 Heste. Til at bedømme Lokomotivet med Tilbehør er der af Indenrigsministeriet blevet nedsat en Kommission, bestaaende af Oberstleutenant af Ingenieurkorpset Drejer (Formand), Maskinmester ved den sjællandske Jernbane Busse, Kapitain af Ingenieurkorpset Holst, Prof. Hummel og Mechanikus Winstrup, og for denne Kommission blev der igaar foretaget en Prøvefart. Kl. 7 ½ om Morgenen kjørte Lokomotivet med sine tre Vogne, der dog ikke vare belastede, fra Toldboden om ad Langelinie, hvis forskjellige Krumninger Vognene med Lethed fulgte, forbi Døvstummeinstituttet til Østerbro, ud ad denne og Strandveien til Lille Vibenshuus, hen forbi Store Vibenshuus, ad Jagtveien til Frederiksberg Smallegade, op ad denne, nord om Frederiksberg Have til Roskilde Landevei, et Stykke ud ad denne og tilbage til Frederiksberg Slot. Paa Lokomotivet selv, med hvilket der altid skal kjøre to Mænd, befandt sig fem Personer, iblandt hvilke Lokomotivets Konstrukteur og Bygmester, Mr. Rickett; Komiteens Medlemmer havde taget Plads paa den forreste Godsvogn. Prøven havde i det Hele et tilfredsstillende Udfald, og det skal kun være mindre betydende Enkeltheder, i Henseende til hvilke der er befundet Mangler. Lokomotivet skal efter Beregningen gaae 2 Miil i Timen; paa Prøvefarten brugtes imidlertid intetsteds større Hastighed end omtrent 1 Miil i 3/4 Time. Paa flere Steder, navnlig paa Roskilde Landevei, mødte Lokomotivet andre Vogne, og det viste sig, at Hestene ikke lode sig afficere meget ved det uvante Syn.

Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 4. oktober 1862, s. 5

Landeveislokomotivet foretog atter i Lørdags Morges Kl. 8 en Prøvefart under Ledelse af Fabrikanten Mr. Rickett og Sekretair Hjort, der har besørget Maskinens Indkjøb i England; og hvorvel der ikke offenlig var meddelt Noget om Touren, havde en ret talrig Forsamling af Tilskuere begivet sig ud til Frederiksberg Bakke for at overvære Prøven. Mellem de Tilstedeværende bemærkedes, foruden Bedømmelseskommissionens Medlemmer, endeel Ingenieurofficerer og Jernbanekyndige samt Indenrigsministeren, Finantsministeren og Kommissarius for den sjællandske Jernbane, Konferentsraad Larsen. Hvad der ved denne Prøve væsenligst skulde konstateres, var Lokomotivets Evne til at gaae op og ned ad Bakke samt dets Styring. I disse Henseender maatte Resultatet ansees for overraskende godt. Med Lethed slæbte det en betydelig Vægt op og ned ad Bakken, dreiede med stor Behændighed med de til samme knyttede Vogne og standsede i et Nu midt paa Bakken saavel under Op- som Nedfarten. Den Lethed, hvormed det dreies i en hvilkensomhelst Retning, og den Hurtighed hvormed det standses, ere meget væsenlige Egenskaber og ville ogsaa betydelig bidrage til at fjerne den Ulempe, der af Adskillige befrygtes af den Skræk, som den store og noget støiende Maskine formodes at ville indgyde Hestene – en Frygt, som dog allerede ved den første Prøvetour ud ad Roeskilde Landevei skal have viist sig temmelig overdreven. Hvad der nærmest forekom os at være Mangel ved Lokomoivet, var dets altfor ringe Hurtighed, men det er vel muligt, at den under almindelige Forhold kan forøges endeel. At dets Vægt er saa betydelig, at det efterlod dybe Spor i den slette Steenbro foran Slottet, kan ikke have stort at sige, naar de Veie, det skal passere, ere gode, og netop denne Vægt kan have endeel Interesse for det paagjældende Veivæsen, idet den ved Knuusning af de paalagte Skjærver kan lette Veiens hurtige Makadamisering.

Det er os ikke bekjendt, om der agtes foretaget flere Prøvetoure med “Vendsyssel”, inden det afgaaer til sit Bestemmelsessted, hvor det skal gaae imellem Nørresundby og Frederikshavn over Hjørring, en Veistrækning, som det efter Beregningen skal tilbagelægge paa 5-6 Timer. Skulde der blive foranstaltet en ny Tour, vilde det vistnok være af megen Interesse for Publikum saavelsom for Landeveislokomotivernes Indførelse her i Landet i det hele, om Kommissionen, der siges hidtil at have modsat sig enhver offentlig Meddelelse om Prøvetourene, forinden disse have fundet Sted, vilde bryde med dette af ingensomhelst fornuftig Grund støttede Princip, som i det Høieste kan have den Fordeel, at et eller andet af Kommissionens Medlemmer kan meddele et “officielt” Blad et “officielt” Referat tidligere og fuldstændigere, end det kan haves af andre Blade. De lysskye Menneskers Tal aftager daglig mere i det offenlige Liv og efter hvad vi have seet af Landeveislokomotivets Præstationer, forekommer der os ikke at være nogensomhelst Grund til ved Prøverne med det at skye Offenligheden – med mindre man paa den Maade troer at kunne modarbejde Landeveislokomotivers Indførelse her i Landet.

Dagbladet (København), 6. oktober 1862, s. 2

Aalborg, den 7de October.
Hr. Christiansens “Dampveilocomotiv” skulde dog have være med “Dania” og der var herfor, meddeler man os idag fra Kjøbenhavn, betinget 600 (?) Rd., men Rhederiet afstod atter herfra. Med “Valdemar” vil det heller ikke eller endnu mindre kunne befordres over. Indenrigsmin., som har været særdeles tilfreds med Udfaldet af Prøvetourene, har nu tilbudt et af Marineskibene til at føre Locomotivet til Jylland. Locomotivet har, fyldt med Vand, d.v.s. naar det sættes i Fart paa Veien, en Vægt af 24.000 Pd. engelsk eller 22.000 Pd. dansk. Ved Prøvetouren i Løverdags var der paa hver af de to Godsvogne en Last af 20 Skpd.; den 3die var med Bænke indrettet til Sæde for Ministrene og d’Hrr., som deeltoge i Touren. Denne beskrives os ogsaa af et Øienvidne som tilfredsstillende i hver Henseende. Hjulfælgene ere 9 Tommer brede og Locomotivet bevæger sig med Lethed og Sikkerhed. Det steg beqvemt op ad Frederiksberg Bakke og ved Nedkjørslen af Bakken standsede det med Flid 3de Gange ganske pludseligt og uden mindste Ulempe. Den Støi Locomotivet gjør ved at bevæge sig frem er ganske svag eller saa at sige slet ingen. M.H.t. forbipasserende Heste, det man meest frygtede for, har det heller ikke voldet nogen Ulempe. Den første Prøvetour var endog om ad Strandveien, hvor der dog er Færdsel nok, og paa Roeskilde Landevei passerede vel en 50 Vogne forbi Toget, men kun eet Par Heste bleve ængstlige og maatte, medens Toget standsede, spændes fra og Vognen trækkes forbi. Denne Skyhed vilde dog maaske ogsaa være indtruffen ved en anden forbipasserende Vogn. Ved anden Prøvetour i Løverdags var Færdselen af Vogne vel lige saa stor og der mærkedes ikke mindste Uraad. Ved Nedkjørselen af Frederiksberg Bakke, som man indrettede langsomt, kjørte endog en Mand flere Gange om Togen uden at Hestene ændsede det.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 7. oktober 1862, s. 2
Landevejslokomotivet "Vendsyssel" kaldet Dampelefanten på prøvekørsel op ad Frederiksberg Bakke.
Landevejslokomotivet “Vendsyssel” kaldet Dampelefanten på prøvekørsel op ad Frederiksberg Bakke. Gengivet efter Illustreret Tidende, Nr. 158, 5. oktober 1862.

Landeveislokomotivet “Vendsyssel”, hvis befalede Prøver for den nedsatte Bedømmelseskommission ere endte, foretog imorges en Prøvekjørsel over Frederiksberg Bakke for medlemmer af Rigsdagen og Pressen. En talrig Menneskemasse havde samlet sig i Frederiksberg Slotsgaard, hvor Lokomotivet holdt, og paa Landeveien udenfor Slottet. Af Transportvognene, som rigtignok ikke ere indrettede til at befordre Passagerer, optoge de to sværeste dem af de Indbudne, som vare mødte, nogle og tredive i hver Vogn. Den tredie Vogn (Kreaturvognen), som holdt tom bagved de andre Vogne, gav anledning til en komisk Scene. En Deel af Publikum, som længe havde betragtet den med begjærlige Blikke, tog endelig Mod til sig og entrede op i den under almindelig Latter fra de andre Vogne og den omkringstaaende Mængde; Erobrerne ansaae formodentlig Latteren som Bifald til deres Gjerning og indrettede sig saa komfortabelt, som man kan det, naar man staaer stuvet Skulder til Skulder i et storartet Fuglebur.

Strax efter lød Lokomotivets Klokke, Toget satte sig i Bevægelse og Publikums Latter løb med fornyet Kraft, men istemtes denne Gang ikke af Kreaturvognens Passagerer; thi til deres store Skuffelse blev vognen staaende stille. I deres Iver havde de ikke bemærket, at deres Kjøretøi ikke var tilhægtet de andre Vogne. Toget kjørte nedad Frederiksberg Bakkes østlige Side (ind mod Byen), vendte der med stor Lethed paa selve Veien og kjørte atter op til Slottet. Her indtog Lokomotivet Vand, fik Kreaturvognen (som imidlertid var bleven tom, men snart fyldtes paany med større Held end første Gang) tilhægtet og kjørte derpaa nedad Bakkens vestlige Side og et stykke udad Landeveien. Skjøndt Veien her er betydelig smallere end nærmere inde ved Byen, gjorde Toget uden videre Besvær omkring; dog foretoges Vendingen her paa den Maade, at Lokomotivet først afsatte sine Vogne med 4-5 Alens Afstand imellem hver, derpaa vendte og kjørte op ved Siden af den forreste Vogn, som blev tilhægtet ved en Jernkjæde, vendt ved Hjælp af denne og derpaa atter tilhægtet paa almindelig Maade (uden mellemliggende Kjæde). Paa samme Maade vendtes og tilhægtedes de andre to Vogne, een efter een. Denne skarpe Vending bliver mulig for Transportvognene derved, at de ere heelt underløbne og Baghjulene meget store. Toget kjørte derved tilbage til Slottet, hvor de Indbudne stege af. Efter en Standsning, foranlediget ved, at Lokomotivet kjørte ud til Siden paa nylagt Stenbro med løst Undelag og der stod fast omtrent et Qvarter, gjorde det med Vognene fyldte af Lysthavende en Tour ud til Blegdamsveien. Farten var ikke meget stærk; Rystelsen var ikke generende for Passagererne, men vil derimod muligvis ved hyppigere Brug blive det for Maskineriet, som sandsynligviis ofte vil trænge til Reparation. Heelt røgfortærende er Lokomotivet ikke; dog var Røgen ikke meget stærk. Kjedlen skulde have Vand paa hver 1 1/4 eller 1 1/2 Miil, men vil rimeligviis trænge til det noget hyppigere. Af Kul vil det sandsynlige Forbrug blive 150 a 200 Pd. pr. Miil, naar denne antages tilbagelagt i 3/4 Time. Lokomotivet med dets tilhørende 3 Vogne har kostet 900 Lft.

Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. oktober 1862, s. 2

Landeveis-Lokomotivet “Vendsyssel” foretog igaar Formiddags Kl. 8 en Prøvetour paa Frederiksberg Bakke i Overværelse af en meget talrig Menneskemasse, hvoriblandt som Indbudne endeel Rigsdagsmænd vare tilstede og med stor Interesse iagttoge det uvante Syn at se en Række Vogne bevæge sig op og ned ad en Bakke og endog standse midt paa den med samme Lethed som enhver anden Vogn.

Locomotivet, der er bygget af Fabrikant Rickett i Buckingham i England, er af Secretair Hjort bestilt til Kjøbmand Christiansen i Frederikshavn og særlig construeret til at trække svære Byrder, omtrent 30.000 Pd. Som en Følge heraf er den Hurtighed, hvormed det kan bevæge sig, ikke mere end lidt over 1 Miil i Timen. Locomotivet, hvis Længde er omtrent 7 Alen med en Sporvidde af 42 Tommer, hviler paa 2 store Hjul (Bærehjulene) og et mindre Styrehjul, der er anbragt fortil paa en bevægelig Axe, og hvorved Locomotivet med Lethed styres ved Hjælp af et horizontalt Rat. Dampkjedlen er anbragt i Locomotivets bageste Afdeling og adskiller sig fra dem, der bruges i almindelige Jernbanelocomotiver, derved, at den ikke har noget fiirkantet Ildsted, men derimod et langt cylinderformet, hvilket er af største Vigtighed, da Vandet i modsat Fald ved Kjørslen op eller ned ad Bakke vilde flyde bort fra Ildstedets Jernplader og derved foraarsage Sprængning. Dampcylinderne ere anbragte verticalt, og Stempelstængerne virke gjennem Krumtapperne paa flere i hinanden gribende Tandhjul, som drive de store Hjul og derved hele Locomotivet. Ved meget skarpe Omdreininger kan det ene Hjul rykkes ud af Forbindelsen med Maskinen og standses. Maskinen, der er en Højtryksmaskine og arbejder med 100 Pds. Damptryk, har 30 Hestes Kraft, er anbragt foran Kjedlen og omgiven med en Jernkasse, der beskytter den aldeles mod Støv osv. Den er imidlertid kun 5 a 6 Tommer fra Jorden og vil altsaa, naar Hjulene synke dybt ned i Veien eller Sneen, aldeles standse hele Locomotivets Fart. Kulforbruget er meget ringe, nemlig kun 40 Pd. pr. Hestes Kraft i Timen eller knap en halv Tønde Kul i Timen for hele Maskinen. Da Vandbeholderne ikke kunne rumme mere Vand end til lidt over en Times Forbrug, er en særegen Vandpumpe sat i Forbindelse med Maskinen, og ved Hjælp af denne kan man gjennem en 85 Fods lang Guttaperchaslange i et Par Minutter fylde Beholderne fra ethvert Vandsted. Locomotivet og dets Vogne ere satte i Forbindelse med hverandre paa en eiendommelig Maade, hvorved det bliver muligt for disse nøiagtigt at kunne følge den foran gaaende Vogn i Sporet.

Locomotivet har tre Lastvogne, to til Fragtgods og een til Kreaturer. Igaar kjørte Locomotivet ud til Toldboden, og det vil en af Dagene afgaae til Jylland med Marinens Transportskib, Barkskibet “Gammelholm”, da ingen af vore Dampskibe have villet risikere at have en saa betydelig Vægt paa Dækket i det urolige Efteraarsveir. Prisen paa Locomotivet, Vognene og Tilbehør har været 900 Pd. Sterling.

Folkets Avis, København, 9. oktober 1862, s. 1

… Samme Meddeler fortæller om Damp-Veilocomotivets Rigsdagstour, at den frembød adskilligt Interessant eller, om man hellere vil, Moersomt. Saaledes saaes Landsthingsmand Jacobæus foran paa selve Locomotivet. Den gode Landsthingsmand stod, som sagt, foran; Hatten dybt i Nakken og hele Hovedet i en rystende Bevægelse, paa Grund af, at Veiens Ujævnhed medfører en Voldsom Rystelse i det hele Maskineri. Bleg, som en Søsyg, med Øinene triumpherende paa Mængden og Haaret vildt flagrende, tog den fredelige Lovgiver sig ud som Thor – der manglede Hammeren.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 13. oktober 1862, s. 2

Hr. Christiansens Veilocomotiv indtraf hertil iaften Kl. 5½, indladet i en Marinen tilhørende Pram og bugseret af Dampskibet “Ossian”. Imorgen vil den formodenlig komme paa Landjorden og en af de følgende Dage ville vi see den befare Hovedlandeveien her i Vendsyssel.

Frederikshavns Avis, 13. oktober 1862, s. 2

Aalborg, den 14de October
Hr. Christiansens Damp-Veilocomotiv afgik først i Søndags, bugseret af Dampskibet “Ossian”, i en stor Pram med Dæks-Everten “Malmø” til Frederikshavn. En Damper, slæbende med en Pram, er, efter Meddelelse, igaar passeret ud for Hals nordefter, formodentlig altsaa den med Locomotivet, og dette tør altsaa haabes, trods det haarde Veir, der siden Søndag har været, lykkeligen at være indtruffen til Frederikshavn. “Dania” havde idag tillige svære Bjælker med til afstivning af flere af Broerne paa de Veie i Vendsyssel, som Damplocomotivet fremtidigt skal passere.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 14. oktober 1862, s. 2

Frederikshavn, den 14de October.
Hr. Christiansens Landeveislocomotiv, der blev losset iland fra den Pram, hvori det overførtes hertil, efter ca. 1 ½ Dags Arbeide – hvilket i Forhold til de ufuldkomne Midler, der her forefindes til at hæve saa betydelig en Vægt, maa ansees for hurtigt expederet – foretog igaar Eftermiddags den første Prøvetour paa Vendsyssels Grund. En heel Deel Mænd fra Land og By deeltoge som Indbudne i Touren og Kl. 3 satte Locomotivet sig i Bevægelse, efterfulgt af de 3 tilhørende Fragtvogne, hvori noget over 100 Mennesker. Jubel og Hurraraab ved det uvante Syn fulgte Toget gjennem Byen, og Kjøretouren foregik heldigt efter Bestemmelsen til den 1 Miil fra Byen værende Nybro Bakke, der har en temmelig stærk Stigning. Men idet Toget gik op ad Bakken, hvor der efter Sigende er Væld under Veien, der iøvrigt paa dette som paa flere Steder ifølge Kyndiges Dom er meget slet vedligeholdt, sank uheldigviis Locomotivets ene Hjul saa dybt ned i Veien, at man blev staaende. Forhaabentlig vil der fra Veivæsenets Side hurtigt blive sørget for Chausseens Forbedring hvor fornødent gjøres; paa dette Sted skal det endog ikke sjeldent have været Tilfældet, at Fragtvogne med almindeligt Læs ere kjørte fast. Ved Anvendelse af Hævningsmidler, ved at lægge nogle Brædder paa Chausseen og ved Locomotivets egen Kraft, der især udviklede sig ved denne Leilighed, kom Toget dog igjen igang efter et Qvarteers Forløb, hvorefter det vendte ovenfor Bakken, kjørte uden Vanskelighed over det farlige Sted og tilbage til Byen. Skjøndt det vilde være urigtigt at sige, at dette nye colosale Kjøretøi ikke afficerede de mange Heste, som Toget mødte, glæder det os dog at kunne berette, at disse uden stor Vanskelighed lode sig styre under Forbikjørselen, og Hestene ville vistnok snart blive fortrolige med dette dem uvante Syn. Nogle Veifarende havde af overdreven Forsigtighed spændt deres Heste fra eller vare kjørte ind paa Markerne ved Siden af Veien.

Efter Tilbagekomsten samlede sig iaftes ca. 40 Mænd fra Land og By til et i Hast arrangeret Festmaaltid, til hvilket Entrepreneuren, Hr. Christiansen, Fabrikanten Mr. Rickett og Sekretair Hjorth, der paa Hr. Christiansens Vegne i England har afsluttet Contract om og modtaget Veilocomotivet, vare indbudne. De Tilstedeværendes levende Glæde over, at Entrepreneuren nu ved seig Udholdenhed har overvunden de utallige Vanskeligheder, hans Foretagende har mødt, blev udtalt i en Skaal for ham, ledsaget af Ønsket om fremtidigt Held; derefter udbragtes Skaaler for Fabrikanten Mr. Rickett (i et engelsk Foredrag); for Secretair Hjorth, der har staaet Hr. Christiansen bi med Raad og Daad; for Hs. Excell. Indenrigsministeren, som med levende Interesse omfatter denne Sag, paa hvis videre Udvikling der allerede arbeides ivrigt fra mange Sider; for Propr. Jacobæus, der ved sin ufortrødne Virksomhed i Landsthinget, uagtet han var et Mindretal, væsenligst bidrog til, at Forslaget til Lov om Bemyndigelse til Anvendelse af Dampvogne paa Landeveiene blev sat igjennem; for Handelshuset Bloch & Behrens i Kjøbenhavn, der har interesseret sig for Hr. Christiansens Foretagende navnlig gjennem deres Forbindelser i England, m. fl.

Som vi erfare, ere Broerne mellem Aalborg og Hjørring ikke i den Stand, at Veilocomotivet kan passere dem, men fra Ingenieurcorpsets Side arbeides ivrigt paa at forstærke dem og det kan antages, at de ville blive færdige inden fjorten Dage.

Frederikshavns Avis, 17. oktober 1862, s. 2
Landevejslokomotivet "Vendsyssel" kaldet Dampelefanten bygget af Thomas Rickett.
Landevejslokomotivet “Vendsyssel” kaldet Dampelefanten bygget af Thomas Rickett. Tegning gengivet efter Vendsysselske Aarbøger 1962.

Hjørring, den 25de Octbr.
Damplocomotivet “Vendsyssel” foretog igaar Eftermiddag en saakaldt “Lysttour” til Vreilev Kro, hvor det matte stoppe, idet denne – hvis Restauration forøvrigt vil være tilendebragt idag – dengang endnu var under Arbeide. I Touren deeltoge ca. 70 Personer, der vare indbudne af Hr, Christiansen. Toget, der igjennem Byen gik imellem en tæt Menneskemasse, fortsattes rolig og adstadig (man vil erindre at Locomotivet hovedsagelig er construeret til Godstransport) sin Route til Endemaalet, hvor Passagererne stege af og i den nærliggende Kro tømte adskillige Glas, ledsagede af Taler for Locomotivets Eier, Hr. Christiansen, for Ingeniøren, Hr. Secretair Hjorth og for Hr. Consul Nielsen, der i sin Tid ufortrøden medvirkede til at, Vendsyssel fik gode Chausseer, uden hvilke Veilocomotivet vilde være en Umulighed. Den bedste Stemning herskede, da pludselig Efterretningen om en ubehagelig Episode naaede Passagererne, Under Vendingen var nemlig Locomotivet med det høiere Baghjul sunket dybt ned i den noget bløde Rabat og uagtet al anvendt Flid var det ikke muligt at faae det op forinden Mørket og andre Forhindringer tilsidst umuliggjorde videre Forsøg for den Aften. Uagtet Hr. Christiansen gjorde sig al mulig Umage for at skaffe Passagererne Vognbefordring, vilde dette dog ikke lykkes ham, og Kromanden, der vist neppe var misfornøiet over det talrige Besøg, saae sig ei istand til at yde nogen Assistence. Rygtet om Begivenheden havde imidlertid naaet Hjørring, hvorfra flere Befordringer ilede til Undsætning, saa at Enden var god endda. Vi ville ønske og haabe, at denne Slags Uheld ikke oftere skal tilstøde; en af Dagene vil Veistrækningen til Aalborg være færdig og Routen være gjennemgaaende, saa at alle Slags farlige Vendinger fremtidig kunne undgaaes. – Locomotivet er i Eftermiddag velbeholdent retourneret hertil og vil imorgen foretage endnu et Par Lysttoure til Vreilev Kro, hvorhen de nu, da Broen er færdig, kan gaae.

Frederikshavns Avis, 27. oktober 1862, s. 2

Landeveis-Lokomotivers praktiske Anvendelighed.
“Hr. Redakteur! De har skjænket Landeveislokomotivet “Vendsyssel” saa megen Opmærksomhed, at de sikkert ikke vil nægte mig Plads i Deres ærede Blad for nogle Bemærkninger, der mulig kunne bidrage til at rokke den Tro paa Landeveislokomotivers Uhensigtsmæssighed i Almindelighed, som Beretningerne om de forskjellige Uheld, der have fulgt “Vendsyssel”, ganske naturligt have fremkaldt i Publikum, og til at fjerne den Frygt, som skal have bemægtiget sig Forskjellige, der have tænkt paa at følge Hr. Christiansens Exempel.

I Henseende til Terrainforholdene og Veienes Beskaffenhed her i Landet kan der sikkert Intet være til Hinder for, at Landeveislokomotivet med Fordeel bringes til Anvendelse i Danmark som Transportmiddel paa Steder, hvor der hverken er Søvei eller Jernbane, men for at det skal kunne modtages som et Gode, maa det tilfredsstille fire Fordringer: det maa kunne befare Landeveiene saaledes, som disse nu engang ere; det maa være saaledes indrettet, at Hestene kunne vænnes til det; det maa kunne styres med Sikkerhed; endelig maa det for at kunne kaldes hensigtsmæssigt, bevæge sig med en Hastighed af mindst fem Fjerdingvei i Timen. Det er nu rigtignok en beklagelig Kjendsgjerning, at det første Landeveislokomotiv, vi see her, kun opfylder een af disse Betingelser, nemlig den, at det lader sig styre med Sikkerhed; alle de andre lader det uopfyldt, og det har tilmed den store Feil, at det i bogstavelig Forstand slaaer sig selv i Stykker ved at bruges. Da alle disse Feil imidlertid let lade sig undgaae, er det min Hensigt med et Par Ord at udtale min Mening om den Maade, hvorpaa dette lader sig gjøre, idet jeg vilde ansee det for meget beklageligt, om den Omstændighed, at “Vendsyssel” har nogle let undgaaelige Feil, skulde gjøre Loven om Landeveislokomotivers Anvendelse hertillands overflødig maaskee i en lang Aarrække.

“Vendsyssel” kan ikke bruges paa vore lettere Landeveie, fordi det har den uhyre Vægt af 24.000 Pd. Grunden til, at man har gjort det saa tungt er, at man ansaae det for nødvendigt, at det skulde kunne trække tre med ialt 22.000 Pd. belæssede Vogne op ad Bakker med 1/10 Stigning. Saa stærk Stigning findes saavidt mig bekjendt aldeles ikke paa den Strækning “Vendsyssel” skal befare, og findes der end enkelte Stigninger stærkere end 1/18, hvortil Lokomotivet passende kunde være indrettet, saa var der Intet til Hinder for, at det kjørte de to eller een af Vognene op ad Gangen, hvad der jo ikke kunde sinke ret meget. Havde man villet nøies hermed, havde man kunnet gjøre Lokomotivet langt lettere, end “Vendsyssel” er, og man vilde have undgaaet at kjøre fast, hver Gang man fjerner sig lidt fra Midten af Chausseen, ligesom de 4.000 Rdl., der nu medgaae til Broernes Forstærkning, vilde have kunnet spares. “Vendsyssel” er dernæst meget skikket til at indjage Hestene Skræk, selv naar det bevæget sig med ringe Fart, og Grunden hertil ligger nærmest i, at Dampmaskinen er indrettet paa at skulle gaae overordenlig hurtig for at give Lokomotivet en Hastighed, der nærmer sig den, som en Hest har, naar den traver. Ved at give Dampmaskinens Stempler større Diameter og længere Vandring, vilde man let kunne formindske Støien. Blev Lokomotivet mindre, vilde Hestene ogsaa lettere kunne vænnes til at see det. “Vendsyssel” kan ikke gaae blot nogenlunde hurtig og vil vistnok efterhaanden slaae sig selv aldeles istykker. Disse to Feil skyldes simpelthen den Omstændighed, at Mr. Rickett, da han konstruerede sit Lokomotiv med det forresten meget hensigtsmæssige enkelte Forhjul, ikke tænkte paa. at et saadant forholdsviis meget lille Hjul, hvis Axe staaer i direkte Forbindelse med Lokomotivet, nødvendigviis maa bringe det til at ryste forfærdelig, selv om det kjører ganske langsomt paa den jevneste Chaussee. Forholdet er noget nær det samme, som ved en Barnevogn, der skyldes frem, medens det lille Hjul foran berører Jorden og bærer endeel af Vægten. Det enkelte Forhjul maa altsaa gjøres større, og der maa anbringes Fjedre imellem Axen og Lokomotivet. Det er klart, at den uheldige Indretning af denne Deel af “Vendsyssels” Styreapparat, næst at bevirke et betydeligt Krafttab, gjør det i høieste Grad farligt at give det en ordenlig Hastighed, thi Alt rystes i den Grad, at det maa gaae istykker om kortere eller længere Tid. Nu er den ene Dampcylinder revnet, og det vil rimeligviis gaae alt det øvrige Støbejern ligesaa. Naar man seer bort fra de nævnte Feil, som flere andre engelske Fabrikanter paa Grund af en anden her uanvendelig Konstruktion af hele Lokomotivet have undgaaet, tror jeg imidlertid, at man tør ansee “Vendsyssel” for det bedst konstruerede Landeveislokomotiv, der hidtil er bygget i England.
F.C.”

Idet vi optage denne Artikel, skulle vi berøre endnu en af de Anker, som ere gjorte imod “Vendsyssel”, nemlig at det saa hyppigt maa standse for at indtage Vand. Denne Anke er fremsat for Mr. Rickett, der i en Skrivelse af 9de September d. A. har besvaret den saaledes:

“Hr. Hjorth har yttret for mig, at det vilde være af største Vigtighed at fortætte den brugte Damp i Vei-Lokomotiver for at undgaae de Standsninger, som ere fornødne for at indtage Vand til Kjedlens Forsyning samt forsyne den med destilleret Vand. Jeg skal derfor tillade mig at bemærke, at efter Forsøg, som jeg har gjort med et mindre Lokomotiv, konstrueret i dette Øiemed, seer jeg mig istand til at levere Maskiner, som ville opfylde denne Betingelse og iøvrigt blive indrettede saaledes, at Dampens Udvidekraft benyttes paa en saadan Maade, at den med ringe Spændighed strømmer ind i Kondensatoren, der bestaar af Metaloverflader som udsættes for Luftens Paavirkning, saa at den brugte Damp hverken vil kunne høres ved Udstrømningen eller blive synlig, men vende tilbage til Kjedlen i Form af destilleret Vand med en Varmegrad, der er noget mindre end Kogepunktet, medens Trækket frembringes ved en Vifte. Som Følge heraf fordrer Maskinen kun en meget kort Skorsten og Vægten af Kondensatoren vil omtrent svare til Vægten af Vandbeholderen med dens Indhold i de nuværende Maskiner. Denne Forbedring vil endvidere medføre en betydelig Kulbesparelse ved at benytte Dampens Udvidelseskraft, ved at forsyne Kjedlen med varmt Vand og endelig ved den Omstændighed, at Kjedlens indvendige Overflade mindre udsættes for at beskadiges ved Bundfald. Maskiner med de nævnte Forbedringer ville vel koste mere at anskaffe, men de daglige Omkostninger ved deres Anvendelse ville betydelig reduceres.”

Dagbladet (København), 3. november 1862, s. 2-3

Dampelephanten i Vendsyssel er mere elephantisk i sine Bevægelser og synes, efter hvad der hidtil er passeret, ikke at skulle gjøre megen Indgreb i Vognmændenes Næring eller indjage Hr. Erichsenerne nærved mere Skræk, end hidtil er skeet i Afstand. Den gik fra Hjørring i Søndags Form. omtr. Kl. 9 til Brønderslev Kro, 3 Miil, men naaede først dertil Aften Kl. 6, idet den to Gange maatte gjøre Standsninger, foranledigede ved den sædvanlige Ulempe, at Varmerørene i Dampkjedlen bliver lække, hvorved Ilden slukkes. Eieren haaber dog, at han i det Galster’ske Maskinværksted i Nørresundby, hvortil han vil begive sig saasnart Passagen er heelt aaben, skal faae denne Ulempe, der alt har voldet ham meget Tab, hævet. Vi ville haabe det Samme, thi ellers er ogsaa denne Udsigt til en Commucationsforbedring glippet.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 12. november 1862, s. 2
I det fjerne ser man dampelefanten køre mod Brønderslev kro og krogård.
I det fjerne ser man dampelefanten køre mod Brønderslev kro og krogård. Maleri af maler og fotograf C. A. Zehengraf, Aalborg. Historisk Arkiv Hjørring.

Damp-Veilocomotivet afgik, efter Forlydende, i Søndags fra Frederikshavn, men vendte atter om, da den hertil ankomne engelske Maskinist erklærede Rør og Kjedel for at være for opbrændte til at Locomotivet kan anvendes. Det skal nu til Foraaret retournere til England og er der attraaet et nyt Locomotiv paa fem Hjul (istedetfor 3) og af lettere Construction eller bedre egnet til Byrdens Fordeling.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 8. januar 1863, s. 3

Landeveislokomotivet “Vendsyssel”, om hvilket man efter dets Prøvetoure i Kjøbenhavn i Oktober Maaned havde Grund til at nære saa gode Forventninger, har siden den Tid været ledsaget af stadige Uheld. Først vare Veiene i Vendsyssel saa slette, at det paa sine Prøvefarter bestandig kjørte fast, saa viste der sig idelige Lækkager i Rørene, hvilken Ulempe det først i den allersidste Tid er lykkedes formeentlig at faa hævet, og endelig synes det nu at være afgjort, at Fabrikanten, Mr. Rickett, ikke har opfyldt den indgaaede Kontrakt, idet Lokomotivet ikke har den betingede Kraft. Efterat der var gjort ufyldestgjørende Forsøg med Lokomotivet af Danske, forskrev Eieren, Hr. Christiansen, en kyndig Mand fra England til dets Styrelse, og denne, en af Mr. Ricketts første Arbeidere er anden Juledag kommen til Frederikshavn, men vil ikke paatage sig at kjøre med Lokomotivet, fordi det mangler Kraft. Der er korresponderet med Mr. Rickett derom baade skriftlig og pr. Telegraf, og indtil der indløber fyldestgjørende Meddelelser fra ham, henstaaer Lokomotivet ubenyttet. Det er saa meget beklageligere, at disse Uheld have ramt den driftige Mand, der har brudt Isen for Landeveislokomotivers Indførelse her i Landet, som netop i dette Efteraar vilde have været fuldt op af Arbeide for Maskinen, og Opfindelsen iøvrigt ved de anstillede Forsøg har vist sig praktisk. Det har navnlig viist sig, at den Frygt, man nærede for, at mødende Heste vilde blive Skye ved synet af Maskinen, har været aldeles ugrundet.

Ifølge “Aalb. Stiftst.” er det Eieren Hr. Christiansens Agt til Foraaret at sende Lokomotivet tilbage til England og ombytte det med et andet, der er lettere konstrueret og forsynet med fem Hjul istedetfor tre.

Dagbladet (København), 12. januar 1863, s. 2

Landeveislokomotivet “Vendsyssel”
Hr. Redakteur! Foranlediget af de Omstændigheder, som ere indtrufne med Veilokomotivet “Vendsyssel”, efterat det er ankommet til Frederikshavn, har Fabrikanten Mr. Rickett sendt mig en Skrivelse, hvori han blandet Andet yttrer sig saaledes:

“Da jeg veed, at Maskinen er fuldkomment god i enhver Henseende, samt da jeg tilfredsstillende og gjentagende har viist, at den kan præstere Alt, hvad jeg har paataget mig, medens de indtrufne Uheld skyldes en urigtig Behandling, saa er jeg villig til at sætte Maskinen i samme fuldkomne Stand, som da den blev afleveret, samt selv komme over til en nærmere bestemt Tid, dersom det er nødvendigt, for at bringe den til at anvendes efter sin Bestemmelse, imod at den endnu ikke erlagte, stipulerede Kjøbesum, deponeres i Banken for at udbetales til mig, efterat Maskinen tilfredsstillende har arbeidet i en vis Tid.”
De vil forbinde mig, paa Vedkommendes Vegne, ved behagelig at optage Ovenstaaende i Deres ærede Blad
Ærbødigst
S. Hjorth

Dagbladet (København), 26. februar 1863, s. 3

Dampelephanten, der i længere Tid har forholdt sig rolig, foretog igaar ganske uventet en ny “Prøvetour” et Stykke af Landeveien til Hjørring. Efterat den havde forsynet sig med Vand, begav den sig paa sædvanlig adstadig Viis tilbage hertil og passerede heldigt de Steder, der have været Vidner til dens tidligere Vanskæbne. “En ny bedrøvelig Vise om Dampelephantens sørgelige Endeligt”, der netop igaar blev colporteret heri Byen, synes saaledes at være kommen for tidlig.

Forøvrigt meddeler Hr. S. Hjorth i “Dagbl.”, at da Fabrikanten Mr. Rickett, er overtydet om, at Maskinen er fuldkommen god i enhver Henseende, samt da han tilfredsstillende og gjentagende har viist, at den kan præstere Alt, hvad han har paataget sig, medens de indtrufne Uheld skyldes en urigtig Behandling, saa er han villig til at sætte Maskinen i samme fuldkomne Stand, som da den blev afleveret, samt selv komme herover til en nærmere bestemt Tid, dersom det er nødvendigt, for at bringe den til at anvendes efter sin Bestemmelse – dog kun imod at den endnu ikke erlagte fastsatte Kjøbesum deponeres i Banken for at udbetales til ham, efterat Maskinen tilfredsstillende har arbejdet i en vis Tid.

Frederikshavns Avis, 2. marts 1863, s. 2

Landeveislokomotivet “Vendsyssel”. Frederikshavn, den 2. Marts. (Byens Av.) Dampelefanten, der i længere Tid har forholdt sig rolig, foretog igaar ganske uventet en ny “Prøvetour” et Stykke ad Landeveien til Hjørring. Efterat den havde forsynet sig med Vand, begav den sig paa adstadig Viis tilbage hertil og passerede heldigt de Steder, der have været Vidner til dens tidligere Vanskjæbne. “En ny bedrøvelig Vise om Dempelefantens sørgelige Endeligt”, der netop igaar blev kolporteret her i Byen, synes saaledes at være kommen for tidlig.

Dagbladet (København), 6. marts 1863, s. 3

En splinterny bedrøvelig Vise
om
DAMPELEPHANTENS
tidlige og sørgelige Endeligt i Vendsyssel
Anno efter Kristi Byrd 1862


Mel. Min fjortende Vaar kun jeg skued’

Kommer hid, I deltagende Sjæle!
Alle I, som af hjærtelig Trang
Føler ømt for hvert Dyr uden Mæle,
Kommer hid og istemmer min Sang.
Nys et Stordyr fra Storbretland fik vi,
Og af Dyret vi smukt gjorde Stads,
Det i Møde højt jublende gik vi –
Ak, nu ligger dets Storhed i Kvas!

Elephanten med os skulde fare
Frem, som Vinden der jager en Sky;
Og, mod prisbillig Fragt, vore Vare
Transportere fra By og til By
Men Kolossen ej taalte at dampe
Uden Pust’rum frem; Stædig den blev;
Under Tiden og paakom den Krampe,
Saa den bums imod Hushjørner drev.

Elephanten paa fire Ben gaar kun,
Det ved vi, med adstadige Fjed;
– Ja, paa fire helst rokkende staar hun –
Og du Stakkel! Du havde kun tre.
Hvi, som Trækstud, da turde man vente,
Med din Korpus saa gyselig svær,
At du, trebenet, let kunde rende
Som en Hjort henad vore Chaussé’r.

Stakkels Klumpfod! Du stedse har skrantet,
Blev forslugt du i Stenkul og Vand?
Var var Jordbund for tung eller sandet?
Eller stod dig vort Klima ej an?
Medens rørt vi din Helsot begræde,
– Thi vi vented’ af dig noget stort –
Gives dem, der med hemmelig Glæde
Saa paa Vejen dig komme tilkort.

Vore Fragtkuske sukkede lønligt,
Da du kom paa vor’ dampfrie Vej,
Og de bade Vorherre saa bønligt
Snart at fjerne det Damp-Kontrafej.
Skønt nu staar indtil Taarer bevæget
Aktionairer og Entrepreneur,
Hine Gavtyve smile i Skægget,
Elephant! ved din bitre Malheur.

Vi nu bede den skabende Herre:
Naar Opstandelsens Morgen den gry’r,
Du maa opstaa til din og hans Ære,
Et forklaret og raskere Dyr.
Vi skal gense – o Trøst i vor Kummer –
I en mindre Forkrænkelighed;
Da skal skadefro Brødnid forstumme…
Indtil da – med Kadaveret Fred!

Gengivet efter Anton Jakobsen: Vendsyssel Folk og Land, VII, Sæby 1916, s. 36.

Landeveisdampvogne
I Tirsdags afgik fra Middelfart, ifølge “Mdf. Av.” , den sidste af de tre Landeveisdampvogne, der vare udstillede i Odense under Landmandsmødet, hvor de ventelig paa det Tydeligste have godtgjort, at de høre hjemme i Humbugens store Rige. Dampvognen er fra Middelfart gaaet tilsøes til Flensborg, hvorfra den, saavidt vides, skal føres tilbage til England, formodenlig over Tønning. – Hr. Christiansens vendsysselske Dampvogn henstaaer endnu paa Havnepladsen her i Frederikshavn; ventelig skal ogsaa den engang i Tiden som ubrugelig tilbage til det Sted, hvorfra den er kommen.

Frederikshavns Avis, 1. august 1863, s. 1

Hr. Christiansens Landeveisdampvogn er i disse Dage bleven indskibet i Kuffen “Dageraad”, Capt. Nielsen, og skal føres til London.

Frederikshavns Avis, 19. september 1863, s. 2

Den Vendsysselske Dampelephant, som efter at have besøgt nogle Kroer og givet en mislykket Forestilling i Nørresundby, med tunge Fjed maatte vende Snabelen tilbage til Frederikshavn, efterlader, efter Byens Av., nu vore Strande og afgaaer med “Dageraad” til London.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 21. september 1863, s. 2

Andre kilder til historien om Dampelefanten

  • Bock, Lauge: Fiasko for en dampelefant i Vendsyssel. I Frederikshavns Avis, 6. januar 1990, s. 12-13.
  • Jakobsen, Anton: Vendsyssel Folk oh Land. Historisk Topografisk Aarbog, bind VII, Sæby 1916. S. 28-38.
  • Larsen, Thomas: En Gennembrudstid – Fra det nittende Aarhundredes sidste Halvdel. Den økonomiske Udvikling i Vendsyssel. I Vendsysselske Aarbøger 1927. Udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1928. S. 62-71.
  • Parbøl, E.L.: Dampelefanten Vendsyssel. I Vendsysselske Aarbøger 1962. Udgivet af Historisk Samfund for Hjørring Amt 1962. S. 117-137.
  • Thomassen, P.: Dampvogne og Landevejslokomotiver. Gentofte 1978. S. 21-36.
  • Damp-Elefanten. Det første danske Landevejslokomotiv. I Jernbanebladet: Ugeblad for Den Danske Jernbanestand. Vol. 7, 1909-1910, Årg. 7, s. 94-96.
  • Frederikshavns Avis, 22. november 1927, s. 1 og 4.
  • Illustreret Tidende, Nr. 158, 5. oktober 1862, s. 3-4.
  • Vor Stand. Medlemsblad for Jernbaneforeningen. Nr. 6, 31. marts 1967, s. 87-89.
  • Vor Stand. Medlemsblad for Jernbaneforeningen. Nr. 10, 15. juni 1967, s. 157-158.
  • Vor Stand. Medlemsblad for Jernbaneforeningen. Nr. 17, 30. november 1967, s. 270-271.