Ved en offentlig vognauktion i Den kgl. Stald-Etat i 2007 blev der solgt otte vogne. En af disse var en landaulet, bygget af Henry Fife i København.
Inventarieregnskabet for Stald-Etaten 1906 omtaler to landauletter fra Fife. Vogn nr. 10 er fra 1884 og er noteret afgået til H.K.H. Prins Valdemar. Vogn nr. 18 er fra 1892 og beskrevet således: Landaulet. Indtræk Blaat Chagrin og Klæde. Bueglas fortil. Gummihjul. Våben med Skjoldholdere, Fra Fife 1892. Denne vogn er identisk med auktionsnummer 7.
Landauletten er på et tidspunkt blevet polstret om med blåt klæde. I inventarieregnskabet 1947 har vognen nr. 9.
I auktionskataloget 2007 blev vognen beskrevet således: Landaulet med buede vinduer, der kan nedsænkes. Tosædet med ”børnesæde” Stofindtræk. Våbenskjold med Elefantordens og Dannebrogsordens kæder og krone. Horisontale trykfjedre. Uden lygter.
Auktionshuset havde vurderet landauletten til 80.000-100.000 kr. Hammerslaget lød på 160.000 kr. ekskl. salær og moms, og vognen blev solgt til Svend Aage Lauridsen, Herning.
Kilder
Inventariet ved Hans Majestæt Kong Chr. d. IX’des Stald-Etat 1906.
Heste og Inventar ved Hans Majestæt Kong Christian X’des Stald-Etat 1947.
Hjalmar Friis: Den Kgl. Stald-Etat. Udgivet København 1947.
Auktionsnummer 7
2007 Stald-Etatens vognnummer 27
1947 Stald-Etatens vognnummer 9
1906 Stald-Etatens vognnummer 18