Skovbakkemøllen ved Aalborg 1761-1892

På Hobrovej i Aalborg, i den sydlige udkant af byen, ligger Mariendals Mølle. Den er et af Aalborgs kendte vartegn og for mange et vigtigt pejlemærke i byen. Historien om møllen er ganske interessant, men den begynder faktisk med Skovbakkemøllen, der stod omtrent der, hvor Aalborgtårnet findes i dag. Primært via uddrag fra samtidige aviser kigger vi her nærmere på historien om Skovbakkemøllen.

Indhold

• Købmand Oluf Christian Holt
• Skovbakkemøllen
• Møllen til salg i 1831
• Møllerhuset og jorden lejes ud
• Møllen til salg i 1833
• Lejlighed til leje i Skovbakkemøllen 1839
• Møllen til salg i 1843
• Forpagtning af møllen i 1845
• Salg af fire møller i 1845
• Mølleejer Ingstrup dør i 1852, og enken går fallit
• Møllen til salg, forpagtning eller på auktion i 1853
• Skovbakkemøllen solgt til bagermester Øhlenschlæger
• Møllen brændt i 1856
• Ny hollændermølle opføres på stedet og sættes til salg
• Chr. Jensen overtager Skovbakkemøllen
• Skovbakkemøllen solgt til J. Zinck i 1881
• Dalumgaard og Skovbakkemøllen mageskiftes i 1886
• Vejrmeldinger fra Skovbakkemøllen
• Mølleforpagtning i 1887
• Dødsulykke på Skovbakkemøllen
• Beretning om Skovbakkemøllen 1888
• Lynet slog ned i Skovbakkemøllen i 1891
• Koleralazaret på Skovbakken
• Skovbakkemøllen bliver til Vester Mariendals Mølle i 1892
• Vindmotor til Hasseris Villabys vandværk 1893
• Kilder

I midten af 1700-tallet havde Aalborg tre vandmøller, men den 30. maj 1761 fik overkøbmand Holt i Aalborg lejekontrakt på et areal vest for lystanlæget Frederiksminde på Skovbakken – med ret til at fremleje – mod at opføre en vindmølle dér og betale en årlig afgift til byen på 6 rigsdaler og 64 skilling. Kontrakten blev godkendt af Aalborg Stiftsamt den 9. juni samme år.

Købmand Oluf Christian Holt

Oluf Christian Holt var en driftig herre. Han var født i Daubjerg den 12. juni 1712 og døde i Aalborg den 22. juli 1779. Den 6. marts 1742 fik Holt borgerskab som købmand i Aalborg inden for handel med grove og fine varer, tømmer, korn m.m. I de første år drev han sin virksomhed fra den såkaldte Klingenbergs Gaard, der lå ved fjorden mellem Jomfru Ane Gade og Grotumsgade. Holt solgte gården i 1767 til købmand Brinch, siden blev den handlet flere gange. I dag kan en del af købmandsgården ses som Aalborggården i Den gamle By i Aarhus.

I perioden 1760-66 var Oluf Chr. Holt overkøbmand – ensbetydende med oldermand for købmandslavet. Han stiftede Købmand Oluf Christian Holts’ Legat til fattige Købmands- eller Præsteenker. [1]

Skovbakkemøllen

Overkøbmand Holt fik opført sin mølle, der angiveligt var en stubmølle. Flere tegninger viser en stubmølle på Skovbakken, men det er ikke verificeret skriftligt.

Et dokument fra Aalborg Byråd i 1761 fortæller:

… saa har vi ved kyndige Borgere ladet Hannem udvise en bekvem Plads, hvorpaa Møllen nu er opført, samt et Stykke Jordsmon derved liggende til at lade pløie og besaa, og er samme Plads og Jordsmon beliggende paa en Bakke sønden for Aalborg i vester fra Galgebakken …

Aalborg Amtstidende, 15. december 1894, s. 2

Som det fremgår af dokumentet fra 1761 lå møllen nær ved det sted, hvor byens galge tidligere stod. Derfor var møllen også en tid kendt under navnet Galgebakkens Mølle. [2]

Det er ikke klarlagt, hvor længe Holt ejede møllen, men i 1793 var den ejet af Christen N. Schmit. Den 13. august indrykkede han følgende annonce i avisen:

Til behagelig Efterretning for mine Venner og Velyndere bekiendtgiøres herved: At den mig tilhørende Aalborg Veirmølle nu saaledes er istandsat, at jeg til Fornøielse kan opvarte enhver, som behager at beære mig med deres Søgning, med den billigste og meest redelige Behandling.
NB. Grynværket bliver om 3 Ugers Tid færdigt, hvilket da nærmere skal blive bekiendtgiort til Vedkommendes behagelige Efterretning.
Aalborg Veirmølle, d. 13. Aug. 1793
Christen N. Schmit

De Aalborgske allene privilegerede Jydske Efterretninger, 16. august 1793, s. 3

Møllen til salg i 1831

I 1831 var Skovbakkemøllen ejet af Christen Andersen, der udbød den til hurtigt salg. Han oplyste i avisannoncen, at der vare tale om en mølle af hollandsk bygning. Det er så vidt vides første gang, at Skovbakkemøllen i aviserne omtales som en hollændermølle.

Aalborg Veirmølle,
med tilliggende Bygninger og Jorder, hvorpaa kan holdes 2 Heste og 6 Køer, er formedelst anden Bestemmelse underhaanden at faae tilkjøbs. Møllen der er af Hollandsk Bygning og har 4 Qværne, er tilligemed Bygningerne assureret i Brandcassen for 5160 Rbd. Sølv. Prisen vil blive billig, især om der enten i denne eller først i næste Maaned kunne træffes Accord om samme. Liebhabere ville behagelig henvende sig til undertegnede Eier.
Christen Andersen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 21. februar 1831, s. 4

Møllerhuset og jorden lejes ud

Beboelsen ved Aalborg Veirmølle, samt fortrinlige gode Jorder, hvorpaa aarlig kan græsses og fodres 6 a 8 Køer og 2 Heste, kan fra førstkommende Michaelsdag erholdes til Leie; tillige kunne dette Aars Afgrøde, om det matte ønskes, overlades Leieren. De herpaa Reflecterende ville behagentlig snarest muligt henvende dem til Undertegnede.
Kjærsmølle, den 26de Juli 1831
Christiansen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 30. juli 1831, s. 6

Møllen til salg i 1833

Formedelst anden Bestemmelse agter jeg underhaanden at bortsælge de mig tilhørende betydelige Møller:

a) Kiers Mølle, som staar for Hartkorn Mølleskyld 13 Tønder, 6 Skæpper, 2 Fjerdingkar, – Album og Jordskyld 1 Tde, 1 Skpe. 1 Fdkr. 4½ Alb., hvis Vaaningshuus og Mølleværker ere opførte af Nyt i Aarene 1831 og 1832. Vaaningshuset, en 2 Etage grundmuret Bygning, er indrettet til Beboelse for en Familie udenfor Bondestanden, og Mølleværkerne bestaae af 1 Meelqværn, 1 Sigteqværn og et Pilleværk. Avlsbruget til Møllen er betydeligt og Besætningen er i Almindelighed 6 Heste, 10 Køer og 20 Staldstude.

b) Aalborg Veirmølle, som bestaar af en Sigteqværn, 1 Brækqværn og 2 Pilleqværne, er ifjor undergaaet en Hovedreparation, saa den ligesom Kiers Mølle er i en ypperlig Stand. Dens Bygninger ere vel indrettede for en Bondefamilie, og paa dens tilliggende fortrinlig gode Jorder, 15 Tønder Agerland, holdes 2 Heste og 10 a 12 Fæhøvder.

I disse importante, neppe ½ Fjerdingvei fra Aalborg beliggende, Eiendomme, hvortil der haves betydelig Maling, saavel fra de omliggende Landsbyer, som fra Kjøbstaden, kunne 20.000 Rbd. Sølv, tildeels offentlige Penge, forblive indestaaende og Tiltrædelsen kan ske strax. Nærmere Oplysninger om Eiendommenes Beskaffenhed samt Handelsvilkaarene kunne erholdes, enten hos Hr. Kammerraad, Procurator Juul i Aalborg eller hos mig, som tillige foreviser Eiendommene.

Kiers Mølle pr. Aalborg, den 15de October 1833
J. Chr. Christiansen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 19. oktober 1833, s. 7

Lejlighed til leje i Skovbakkemøllen 1839

Den forhen af Gartner Friis beboede Leilighed oppe paa Aalborg Veirmølle, bestaaende af 3de gibsede Værelser, Kjøkken, Spisekammer, Kjelder og øvrige Beqvemmeligheder, kan faaes i Leie strax, naar man henvender sig til undertegnede Eier.

Kjærsmølle, den 16de Mai 1839
Kuhlmann

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 16. maj 1839, s. 3

Møllen til salg i 1843

Landejendom til Salg
Formedelst anden Bestemmelse agter Undertegnede at sælge underhaanden Kjærsmølle med et Areal af imellem 40 og 50 Tdr. extra gode Jorder, samt Aalborg Veirmølle, begge neppe ½ Fjerdingvej fra Aalborg By beliggende.

Møllerne have en udmærket Søgning, saavel fra By som Landet; første extra gode, for faa Aarsiden ny opførte Bygninger og Værker, og en særdeles smuk Beliggenhed. Ejendommene kunne tiltrædes førstk. Mai.
Man behage at henvende sig desangaaende til Undertegnede Eier.

Kjærsmølle pr. Aalborg, den 16de Febr. 1843
Kuhlmann

Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 18. februar 1843, s. 4

Forpagtning af møllen i 1845

Kjærsmølle og Aalborg Veirmølle er af Hr. Proprietær Levring bortforpagtet til Møllerne N. Jensen og N. P. Nielsen for en aarlig Afgift af 1.100 Rbd., dog har Eieren forbeholdt sig den skjønne Bolig og de samme tilhørende gode Jorder, ca. 70 Tdr. Land.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 26. april 1845, s. 2

Salg af fire møller i 1845

Aalborg, den 14de Juli.
Hr. Proprietær Levring har i disse Dage solgt Gammel-Mølle, Kjærs-Mølle, Aalborg Veirmølle og Kjærsholm Veirmølle med Inventarium til Hr. Proprietær Ingstrup til Ørbekgaard pr. Grenaa for 70.000 Rbd, og igjen afkjøbt Hr. Ingstrup Ørbekgaard med underliggende Mølle, Huse samt fuld Besætning og Inventarium for 50.000 Rbd.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 14. juli 1845, s. 4

Mølleejer Ingstrup dør i 1852, og enken går fallit

Desværre døde den kun 42-årige mølleejer Lorentz Høyer Ingstrup den 12. august 1852. Hans hustru, Witta Ingstrup (født Ingerslev) sad tilbage med fem uforsørgede børn og mandens virksomheder, der omfattede både teglværket Godthaab, Kjærs Mølle, Skovbakkemøllen og en ejendom i Kongensgade med tilhørende dampbageri.

Det endte efterfølgende tragisk for fru Ingstrup, der gik fallit med det hele. I februar-marts 1853 kom fallitboet med fire ejendomme på auktion i Aalborg Raadstue. Se annoncen nedenfor vedrørende auktionen over Skovbakkemøllen, også kaldet Aalborg Veirmølle.

Der måtte fire auktioner til for at få Skovbakkemøllen solgt. Den 13. april 1853 blev møllen solgt til Grosserer Larsen & Comp. i København.

Retssag

Beboelseshuset ved møllen havde siden 1. maj 1852 været forpagtet ud til Laurs Nielsen, men i forbindelse med salget blev han opsagt af de nye ejere til fraflytning den 1. november 1853. Laurs Nielsen ville imidlertid ikke flytte, så han blev sat ud ved fogedens hjælp. Forpagteren lagde nu sag an imod de nye ejere, der i retten blev dømt til at betale en erstatning. Retssagen blev omtalt i “Juridisk Ugeskrivt” 1856.

Møllen til salg, forpagtning eller på auktion i 1853

Den 19. oktober 1853 blev Aalborg Veirmølle på Skovbakken udbudt til auktion, salg eller forpagtning. Avisen skrev:

Efter Reqvisition af Forstander Bentzen paa vedkommende Eiers Vegne, bliver den saakaldte Aalborg Veirmølle paa Skovbakken ved Aalborg med tilliggende Jorder, ca. 16 Tdr. Land, stillet til Auction, alternativt tilsalg eller Forpagtning, Onsdagen den 2den November førstkommende, Formiddag, Kl. 10, ifølge Conditioner, som forinden Auctionen erfares hos Reqvirenten her i Byen. Auctionen afholdes paa Aalborg Raadstue.

Det bemærkes, at Møllen staaer for 3 Tdr. Mølleskylds Hartkorn, men Privilegium til al Slags Kornmaling, at Gangværket er vel construeret og nyt, at Jorderne paa lidet nær ere af udmærket god Beskaffenhed og næsten afgiftsfrie, at der paa Jordlodden findes en Gruus- eller Sandgrav, som i de sidste Aaringer har afgivet flere hundrede Rigsbankdaler aarlig netto, samt at der ved Møllen findes de fornødne Bygninger til Beboelse samt Avls- og Møllebedriften.
Aalborg, den 19de October 1853
A. Mørch

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 25. oktober 1853, s. 4

Skovbakkemøllen solgt til bagermester Øhlenschlæger

I november 1853 kunne aviserne så fortælle, at Skovbakkemøllen var blevet solgt til bagermester Mathias Øhlenschlæger:

Aalborg Veirmølle paa Skovbakken, der staaer for 3 Tønder Mølleskylds Hartkorn, med Tilliggende af 16 Tdr. Land, er ifølge Aalb. Avis i disse Dage solgt underhaanden af Grosserer Larsen & Comp. i Kjøbenhavn til Bager M. Øhlenschlæger i Aalborg for 8000 Rbd.

Flyveposten, 11. november 1853, s. 1

Møllen brændt i 1856

Desværre for Mathias Øhlenschlæger brændte Skovbakkemøllen i 1856. Aalborg Stiftstidende berettede levende om ulykken:

Aalborg, den 15de August
Veirmøllen ovenfor Skovbakken, tilhørende Bagerm. Øhlenschlæger, er i nat afbrændt. Kl. 12¾ lød Brandklokken, Vægterpiben og Militairappellen næsten samtidigt; med Raskhed og Punctlighed var det militaire Mandskab paa Benene, Brandcorpsets Befalingsmænd og Politiemesteren paa Stedet, Borgermilitair samlet og Sprøiterne befordrede saa hurtigt det lod sig gjøre ud til Brandstedet. Men Intet lod sig foretage, og ved Fraværelse vilde heller intet have været forsømt, thi i ikke meget over en halv Time var Møllen nedbrændt, og Mandskab, Arbeidspersonale, Militair og et talrigt Publicum grupperet som Tilskuere om de tilbageblevne Skeletstykker og det lysende Baal, der gav et broget Billede af en natlig Bivouac til Skue og bredte, under den mørke Skyhimmel, heelt over Byen og de nærliggende Marker sit rødliggule Flammeskjær, som fuldendte de smukke Natstykke.

Forsøg paa at anvende Slukningsredskaberne vilde ogsaa, selv under heldigere Omstændigheder, Intet have frugtet, da den nærmeste Brønd var styrtet sammen nogle Dage i forveien, Vand kun fandtes i længere Afstand og var vanskeligt at transportere, og ogsaa Vandene, som Jupiter pluvius havde sendt fraoven, vare standsede lige før Branden.

I Møllen, som var ubeboet, havde der været arbeidet til Kl. 10. – Ildens Aarsag er ubekjendt. En Formodning af Nogle, at den skulde være fremkommen ved Lynantændelse, mangler Sandsynlighed, da man kun havde sporet svage og fjernere Lynglimt og Vægteren paa Kirketaarnet siden Kl. 10-11 og den da paafulgte Regn slet intet havde bemærket.

Veirmøllen var med tilhørende Bygninger (som ikke ere brændte) i Brandkassen forsikret ialt for 7920 Rd. Derimod brændte paa Møllen et Qvantum Korn, der ikke var forsikret.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 15. august 1856, s. 1

Ny hollændermølle opføres på stedet og sættes til salg

Efter branden gik bager Øhlenschlæger i gang med at få opført en ny mølle på stedet. Det var også en hollændermølle, som stod færdig i begyndelsen af 1857. Øhlenschlæger valgte dog hurtigt at sætte den nye mølle med tilhørende ejendom til salg. 30. april 1857 bragte han i Aalborg Stiftstidende følgende annonce, som beskrev den nye mølle i detaljer:

Ny hollandsk Veirmølle
Min paa Aalborg Skovbakke beliggende, i dette Aar af Nyt opførte, Vindmølle, tækket med Zink paa Hatten og Skifer paa Skroget, indrettet paa nyeste, allerhensigstmæssigste Maade, og for hvis Durabilitet indestaaes, er at erholde tilkjøbs for en solid Kjøber paa billigste Pengevilkaar. Møllen har 5 Qværne, 2 Skalleqværne, 1 Meelqværn, 1 Brækkeqværn, 1 fransk Qværn med Tilbehør, 2 Sigter, 1 Grynsortering.

Med i Kjøbet følge 2 tæt ved Møllen liggende Bygninger, hvoraf den ene afgiver Beboelse for 2 Familier; endvidere medfølge 16 Tdr. Land god Jord, Møllen tæt vedliggende, og hvad Søgningen angaaer, da vil Sælgeren lade sit Korn formale, som circa beløber sig til en 14 a 1500 Rd. aarligt, og er der al Sandsynlighed for at Møllen vil faae fuldtop at bestille, da der meget ofte har været Mølletrang med Sigtning og Ingen har kunnet faae sigtet paa en fransk Sigte.

Foruden denne Eiendom kan endvidere erholdes med eller separat 1 Huus med 6 Tdr. Land, Møllejorden vedliggende, og bemærkes: i denne Lod ligger en Sandgrav, som afgiver betydelig Indtægt ved Leverance til Aalborg. Liebhavere ville behageligen henvende sig til undertegnede Eier.
M. Øhlenschlæger.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 30. april 1857, s. 4

I midten af juli 1857 gjorde Aalborg Stiftstidende status på byens mølleindustri, der var i “stærk Udvikling”. Her oplyste man også, at Øhlenschlæger havde opført en “ny og vel construeret Veirmølle”:

Aalborg, den 16de Juli
Et nyt Dampbageri er anlagt og aabnet her i Byen, ved Kjøbmand Haubroe, som dertil har leiet og anvender endeel af Vandkraften i Gammelmølle til at sætte Æltemaskinen igang, hvorimod Ovnen ophedes ved Damp. Selve Eieren af Gammelmølle, Hr. Phil, har ogsaa i den seneste Tid betydeligt forbedret og udvidet sit Mølleværk. I det Hele er Mølleindustrien her i stærk Udvikling. Bager Øhlenschlæger har, efter Branden af hans Mølle, ovenfor Skovbakken opført en ny og vel construeret Veirmølle og Kjøbmand R. P. Bagh opfører i denne Tid en Dampmølle efter en anseelig Maalestok paa sin Eiendom ved Fjorden.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 16. juli 1857, s. 1

Øhlenschlæger fik ikke møllen solgt straks, så i september 1857 annoncerede han den igen til salg. Nu var den i kommission hos husfoged Brøchner i København:

Ny hollandsk Veirmølle
Vindmøllen paa Skovbakken ved Aalborg er underhaanden tilkjøbs. Møllen er af Nyt opført i dette Aar, tækket med Skifer og Hatten med Zink. Dem har 5 Kværne, nemlig:

2 Skalkværne
1 Meelkværn
1 Brækkværn
1 Franskkværn med Tilbehør, hvortil 2 Sigter og i Grynsortering.

I Kjøbet følger en Jordlod paa 16 Tdr. Land med derpaa opførte Bygninger, som afgive en god Bopæl. Møllen ligger tæt ved Aalborg; den har et talrigt Opland og giver Udsigt til en god Virksomhed for Kjøberen.

Lysthavende til denne indbringende Eiendom behage at henvende sig til Hr. Huusfoged Brøchner, Toldbodgade Nr. 42 D i Stuen, i Kjøbenhavn, som har i Commission at indlede Underhandlinger om Eiendommens Salg og saaledes meddeler de fornødne Oplysninger.

Dannevirke, 21. september 1857, s. 4
Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 22. september 1857, s. 3

En rask Dreng kan faae Condition eller blive antagen i Møllerlære paa Skovbakkemøllen, naar man derom melder sig hos

M. Øhlenschlæger
Allgaden

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 22. februar 1862, s. 3

En flink og duelig Møllerkarl kan faae Condition til 1ste Mai, naar han desangaaende henvender sig til Møller Nicolaisen, Skovbakkemøllen.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 12. marts 1862, s. 3

En stor hollandsk Veirmølle, beliggende paa Skovbakken tæt ved Aalborg og for faa Aar opbygget efter nu Construction, med 5 Qværne, hvoraf den ene en fransk Qværn, og en Grynsorterer, kan strax eller til 1ste November faaes tilkjøbs eller i Forpagtning med eller uden Jorder, som ere bortforpagtede for en Afgift af 345 Rd. aarligt. Møllens Maling anslaaes til mindst 8 a 900 Rd. og kan udvides til betydeligt meer. – Et lille Huus tæt ved Møllen med ca. 6 Tdr. Landjord, hvori er en stor Sandgrav, som giver god Indtægt, kan faaes tilkjøbs eller i Forpagtning af Undertegnede.

Sammesteds kan en ny tilhugget Møllevinge m.m. faaes tilkjøbs.

Aalborg, den 30te Juli 1868
M. Øhlenschlæger

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis,
3. august 1868, s. 4 og 20. august 1868, s. 4

Siden Natten mellem Løverdag og Søndag har der raset en orcanagtig Storm, som igaar Aftes naaede sit højdepunct og idag i Byens Gader viser Sporene af sin Voldsomhed ved en Mængde nedblæste Tegsteen, omstyrtede Plankeværker osv. Møllen paa Skovbakken har mistet en af sine Vinger…

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 15. februar 1869, s. 2

Chr. Jensen overtager Skovbakkemøllen

Efter at have forpagtet og overtaget Skovbakke-Møllen, som betydeligt er udvidet og forbedret, modtager jeg alle Sorter Korn til Meelmaling og Sigtning. Det bemærkes, at Hveden sigtes paa en fransk Qværn, der giver betydeligt Udbytte samt lyst og smukt Flormeel; Byg pilles til Gryn og sorteres paa Maskine. Saavel fra Aalborg som fra Landet modtages Korn, der expederes hurtigt, og reel Behandling forsikres.

Chr. Jensen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 27. november 1869, 2. udgave, s. 3

Mit tilhørende Sted ved Skovbakkemøllen med Have, og om ønskes, kan en udmærket Sandgrav medfølge, er at erholde tilleie strax eller til April Flyttedag af

Mølleeier C. Jensen
Skovbakkemøllen

Sammesteds kan en flink og paalidelig Møllerkarl faae Plads til 1ste Mai.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 25. marts 1871, s. 2

En stor stærk Dreng, som har været ved Mølleriet, kan faae Plads til 1ste November hos

Møller C. Jensen
Skovbakkemøllen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 18. oktober 1873, s. 3

Skovbakmøllen tæt ved Aalborg er tilsalg naar man henvender sig til Eieren sammesteds.

Til Møllen, der har 5 Qværne og 2 Sigter, hører 15-16 Tdr. Agerland og en god Gruusgrav.

C. Jensen
Skovbakmøllen

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 3. marts 1880, s. 3

Skovbakmøllen med tilliggende Eiendom, ca. 16 Tdr. Land kan strax erholdes tilkjøbs. Liebhavere bedes henvende sig til Eieren.

C. Jensen
Skovbakmøllen

Sammesteds kan stadigt erholdes Muursand.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 12. april 1880, s. 4

Skovbakkemøllen ved Aalborg kan faaes tilkjøbs strax. Areal ca. 16 Tdr. Land gode Jorder, en godt beliggende og indbringende Gruusgrav. Møllen, hvori 5 Qværne, udmærket indrettet. Eieren anviser.

C. Jensen.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 12. februar 1881, s. 4

Bekjendtgjørelser

Herren kaldte til sig igaar min kjære Hustru, Mariane Jensen, født Thomsen, i sit 74de Aar, efter længere Tids Svagelighed.

Skovbakkemøllen ved Aalborg
den 30te Marts 1881
C. Jensen

Begravelsen foregaar fra Capellet Mandag Middag Kl. 12.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 2. april 1881, s. 2

Skovbakkemøllen solgt til J. Zinck i 1881

Skovbakkemøllen med tilliggende Jord, ca. 16 Tdr. Land, er af Hr. C. Jensen solgt til Mølleeier J. Zinck her af Byen for 14.500 Kr. Eiendommen overtages imorgen.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 30. april 1881, s. 2

Dalumgaard og Skovbakkemøllen mageskiftes i 1886

Ejendomshandel. Gaarden Dalumgaard pr. Støvring er, ifølge, “Aalborg Flktd.” mageskiftet med “Aalborg Vejrmølle”. Dalumgaard er ansat til 50.000 Kr, Aalborg Vejrmølle til 26.000 Kr. Den paa Eiendommen værende udvendige Besætning medfølger.

Frederikshavns Avis, 7. januar 1886, s. 2

Vejrmeldinger fra Skovbakkemøllen

Vejrsignaler. Aalborg Amts Landboforenings Bestyrelse har taget Initiativet til, at der bliver vist Vejrsignaler, som kunne tilkjendegive det meteorologiske Instituts Aften-Vejrmeddelelser i en videre Udstrækning.

Der er saaledes rejst en Signalstang paa det øverste Punkt af Skovbakken ved Aalborg, tæt nordøst for Møllen der. Paa denne Stang vil der hver Aften, Søndag undtagen, omtrent Kl. 7 blive hejst Kugler, der angive det Vejr, som der er Sandsynlighed for, at vi ville faa næste Dag. 1 Kugle betyder: Tørt Vejr. 2 Kugler betyde: Usikkert Vejr. 3 Kugler betyde: Regnfuldt Vejr. Kuglerne ville blive hængende til Middagstid næste Dag. I løbet af næste Uge vil der forhaabentlig paa Nørretranders Bakke tæt ved Kirken blive rejst en Signalstang, der vil blive betjent paa lignende Maade.

Vendsyssel Tidende, Hjørring, 19. juli 1884, s. 2

Vejrsignaler ved Aalborg
I Aar er der ligesom i de to foregaaende Aar bleven hejst Vejrsignaler paa Bakken ved Aalborg Vejrmølle efter det meteorologiske Instituts Melding om det sandsynligste Vejr den næste Dag. Signalerne, som bestaar af store Balloner, bliver hejste Kl. 6½ hver Aften med Undtagelse af Søndag, og bliver tagne ned omtrent Kl. 12 næste Dags Middag. 1 Ballon betyder “Tørt Vejr”, 2 Balloner betyder “Upaalideligt Vejr”, 3 Balloner betyder “Regnfuldt Vejr”.

Morsø Folkeblad, 30. juni 1886, s. 3

Mølleforpagtning i 1887

Mølleforpagtning. Skovbakmøllen her ved Byen er i disse Dage af Ejeren, Hr. Buus, bortforpagtet for et Tidsrum af 5 Aar til Møllebestyrer J. M. Nielsen af Ouegaards Mølle ved Hadsund for en aarlig Afgift af 1200 Kr. Forpagteren erholder Beboelse, Staldplads m.m.

Aalborg Stiftstidende, 12. februar 1887, s. 2

Dødsulykke på Skovbakkemøllen

Det meddeles sørgeligst fraværende Slægt og Venner, at min stræbsomme Mand, Niels Chr. Svendsen, som Følge af ulykkelig Hændelse i Dag er afgaaet ved Døden paa Skovbakmøllen ved Aalborg.

Svanehuset, den 6. Maj 1887
Kirstine Marie Svendsen, født Sørensen
Begravelsen sker fra Hjemmet Onsdagen den 11. dennes, Kl. 1.

Aalborg Stiftstidende, 9. maj 1887, s. 3

Beretning om Skovbakkemøllen 1888

I Fra Himmerland og Kjær Herred, 1975, fortæller Jacob Stistrup Andersen om arbejdet i Skovbakkemøllen i december 1888:

Min far var møllersvend ved Skovbakmøllen i Aalborg i 1888 og 89. Den stod omtrent der, hvor nu Aalborgtårnet står. Han har fortalt, at i december måned 88 var der meget lidt blæsevejr, men de sidste 8 dage før jul, var der blikstille både nat og dag. I møllen hobede der sig store lagre op af korn til formaling, situationen var ved at blive kritisk. Men juleaftens dag om morgenen begyndte det at blæse, møllen kom i gang, vindstyrken øgedes til stiv kuling, møllen måtte bremses og en del af sejlene ribbes for at ikke der skulle ske en katastrofe. Men ellers fortsattes med fuld kraft, møllen trak to kværne, en valse, to sigter, der skiftedes til at være i brug og ind imellem en grynpiller.

Mølleren og hans to medhjælpere havde mere end nok at gøre, man skulle være hurtig både i tanke og med hånd. De enkelte kunders kornparti skulle holdes adskilt, og partierne skulle ikke behandles ens. Der blev ingen julebord den juleaften. Maden blev fra møllerens køkken båret over i møllen til folkene, man stod op eller sad på en kornsæk og indtog et hastigt måltid for atter at passe sin dont. Møllen kørte for fuld kraft hele julenat til den lyse morgen, men da var vinden også løjet af.

Da var det et smukt syn at se de mange hestekøretøj er rundt om møllen og langt ned ad vejen, men det var og å en dejlig følelse for mølleren og hans folk at kunne udlevere de færdige varer, til landmænd, til privat brug og til vognmændene, der skulle levere varerne til bagerierne i Aalborg, der da skulle i gang med at bage julebrød. Dette er ikke noget særtilfælde, det er kun, hvad der har gentaget sig i mange vindmøllerier.

Andersen, Jacob Stistrup: Energikrise. Vore gamle møller. I Fra Himmerland og Kjær Herred, 1975, s. 125-126
Skovbakkemøllen fotograferet Grundlovsdag, 5. juni 1891.

Lynet slog ned i Skovbakkemøllen i 1891

Uvejret i Aftes
I Mands Minde har man ikke her i Aalborg haft Lejlighed til at iagttage et saa voldsomt og vedholdende Tordenvejr som det, der i Aftes rasede over Omegnen, og som nu og da nærmede sig selve Byen paa en højst betænkelig Maade…

… I selve Byen, hvor man kun saa de fyldige Lynglimt og hørte Tordenen rulle, medens man derimod var ude af Stand til at følge Uvejrets Gang, herskede i flere Hjem en fuldstændig Panik. Mange Kvinder og Børn skjulte sig forfærdede i Husenes mørkeste Kroge, og Færdselen paa Gaderne ophørte næsten fuldstændig. Især var dette Tilfældet henad Ottetiden, da Uvejret var paa Kulminationspunktet.

Omtrent ved denne Tid slog Lynet ned i Skovbakmøllen her ved Byen, hvor det splintrede den ene Vinge og bortrev af den et Stykke paa flere Alen. Mærkværdig nok tændte Lynet ikke, ligesom det i øvrigt er umuligt at følge Lynets videre Gang…

Aalborg Stiftstidende, 2. oktober 1891, s. 1-2

Koleralazaret på Skovbakken

I 1892 spredte en kolerapandemi sig, og blandt andet Hamborg blev hårdt ramt. I Danmark var myndighederne bekymrede for, at den smitsomme sygdom skulle sprede sig hertil, så rundt om i landet forberedte man isolationslokaler og lazaretter. I Aalborg resulterede det i, at byrådet besluttede at overtage arealet ved Skovbakkemøllen med tilhørende bygninger, der nu var ejet af møller Buus. Her ville man indrette et koleralazaret.

Bygningerne skulle man naturligvis købe af Buus, men byrådet i Aalborg havde regnet med, at det var en formssag at overtage grunden. Tilbage i 1761 havde man nemlig blot lejet arealet ud til overkøbmand Holt mod at han skulle opføre en mølle på stedet. Men ved talrige salg af både grund, mølle og bygninger efterfølgende var der vundet hævd på ejerskab også af arealet. Aalborg Stiftstidende skrev om sagen:

Aalborg, den 30. August
Skovbakkemøllen. Ved Kjøbet af Møller Buus’ Ejendom paa Skovbakken er en Sag, hvormed Byraadet i de senere Møder har beskæftiget sig vedrørende Skovbakkemøllens Nedrivning, bragt ud af Verden. I 1761 havde en Mand lejet Arealet ved Skovbakken af Aalborg Kommune for herpaa at anlægge en Vindmølle, og da den nuværende Ejer af Møllen nedlagde denne, matte derfor Spørgsmaalet om hans Ejendomsret til dette Areal naturligvis komme frem.

Det viste sig imidlertid, at Lejeforholdet, der i hvert Fald var evigtvarende, saa længe Møllen benyttedes, efterhaanden ved Møllens Salg er gaaet over til Eje, idet Møllens Ejere allerede for ca. et halvt hundrede Aar siden har vundet Tidshævd paa Ejendommen. Der var derfor ikke andet at gjøre for det nuværende Byraad, da det ønskede at erhverve en Del af Arealet, end at kjøbe det igjen, skjønt det som anført for ca. halvandet hundrede Aar siden har tilhørt Aalborg Kommune og aldrig er blevet solgt af denne.

Aalborg Stiftstidende, 30. august 1892, s. 2

Kolera-Lasarettet paa Skovbakken
I Følge de Oplysninger, Borgmesteren gav i Byraadets Gaarsmøde, angående Kjøbet af Møller Buus’ Ejendom paa Skovbakken, er denne erhvervet for et Beløb af 13.000 Kroner, hvorfor Kommunen erholder den derværende Bygning samt et Areal paa cirka 18.000 Kvadratalen. Hr. Buus er indgaaet paa, at der til Vejfærdselen fra og til den erhvervede Ejendom udlægges og anvises en Vej fra Landevejen langs med Skjellet mellem de der liggende Parceller.

Endvidere har han forpligtet sig til, saa længe han bebor Ejendommen, at modtage og føre Tilsyn med det Inventar, som Kommunen anskaffer til det eventuelle Kolera-Lasaret, og endelig er han indgaaet paa at fraflytte Ejendommen med Aftens Varsel.

Aalborg Stiftstidende, 30. august 1892, s. 1

Epidemihuset paa Skovbakken, I Byraadets Gaarsmøde forelaa fra Møller Buus om Afhændelse til Kommunen af den ham tilhørende Lade- og Staldbygninger ved Skovbakmøllen. For et Beløb af 3000 Kroner for Bygningen forlanger han tillige fri Benyttelse af den til 1. Novbr. 1895. Sagen henvistes til Behandling for lukkede døre.

Aalborg Stiftstidende, 13. september 1892, s. 2

Skyldsætning af Skovbakkemøllens Tilliggende
Ved Lejekontrakt af 30. maj 1761, approberet af Aalborg Stiftsamt den 9. Juni s. A. blev det vest for Lystanlægget “Frederiksminde” beliggende Areal, nu indbefattet inder Matr. Nr. 80m af Aalborg Bys Markjorder, overdraget til Overkjøbmand Holt med ret til Fremleje uden Tidsbegrænsning, mod at denne bl. a. sammesteds opførte en Vejrmølle samt svarede til Byen en aarlig Afgift af 6 Rigsdaler 64 Skilling.

I Tidens Løb er dette Lejeforhold imidlertid, som tidligere nævnt overgaaet til at blive Ejendom gennem en Række af Skjøder, hvorved Jorden nu alene siden 1830 har været i 10 forskjellige Ejeres Besiddelse. Den vil saaledes utvivlsomt ikke kunne vindiceres for Kommunen, som derfor nu søger Forholdet ordnet derved, at Arealet fraskilles Matr. Nr. 80m.

Byraadet har derfor nu affattet en Ansøgning til Indenrigsministeriet om at faa det nævnte Areal paalignet særskilt Hartkorn og Gammelskat i Forhold til Matrikuls-Taxationen, for at Kjøbet af den Parcel, Byen har erhvervet af Møller Buus’ Ejendom med paastående Bygninger, kan blive endelig berigtiget i Overensstemmelse med, hvad der i den Henseende er anført i Byraadets Andragende af 27. Avgust d. A.
Ansøgningen blev i Aftes underskreven af Byraadet.

Aalborg Stiftstidende, 18. oktober 1892, s. 2

Skovbakkemøllen bliver til Vester Mariendals Mølle i 1892

I forbindelse med kommunens overtagelse af Buus’ ejendom besluttede han at flytte Skovbakkemøllen. Han købte et stykke jord ved Vester Mariendal af gårdejer Chresten Thorn og flyttede møllen der til i foråret/sommeren 1892.

Møllen fik nu navnet Mariendals Mølle efter gårdens navn. Undertiden blev møllen kaldt Vester Mariendals Mølle for at undgå forveksling med Øster Mariendals Mølle ved Vejgaard. [3]

Skovbakmøllen forsvinder
Møller K. Buus har afkjøbt Chr. Thorn, Vester-Mariendal et mindre Stykke Jord, hvortil han i Løbet af Forsommeren agter at henflytte Møllen.

Aalborg Stiftstidende, 27. april 1892, s. 2

Vindmotor til Hasseris Villabys vandværk 1893

I efteråret 1893 blev der rejst en anden mølle på Skovbakken. På toppen af bakken opførte fabrikanterne Galster og Mortensen for 11 andelshavere en selvvirkende vindmotor (klapsejler), der skulle trække pumpen til Hasseris Villabys vandværk. Vindhjulet var ca. 7 meter i diameter og var monteret på et godt 11 meter højt stativ.

Der var gravet en 186 fod (ca. 58 m.) dyb brønd, hvorfra man hentede vandet. Når der var vind til det, kørte vindmotoren og dermed pumpen døgnet rundt og hentede vandet op fra undergrunden. Vandet flød over i en stor cementbeholder, der lå ca. 60 meter over Limfjordens vandoverflad. Beholderen var 36 fod i diameter, 17 fod høj og rummede ca. 4.000 tønder vand. Ved almindeligt forbrug var det tilstrækkeligt til to måneders forbrug for de 11 andelshavere, Skydepavillonen og epidemihuset på Skovbakken, der også var tilsluttet vandværket. Så selv om der var vindstille i mange dage, kom man ikke til at mangle vand.

Læs historien om Mariendals Mølle via linket her.

Kilder

1. Klitgaard, C.: Aalborg Handelsstands Historie 1431-1913, s. 190 og
   Knudsen, P.C.: Gamle Aalborghuse i Tekst og Billeder. Aalborg, 1929. S. 70
2. Aalborg Amtstidende, 15. december 1894, s. 2
3. Fra Himmerland og Kjær herred, 1955, s. 22
4. Aalborg Stiftstidende, 15. januar 1894, s. 2 (Vindmotoren på Skovbakken)