For at fremstille et perfekt vognhjul kræver det blandt andet, at egertapperne passer præcist i henholdsvis hjulnav og fælg. Tidligere fremstillede hjulmageren tapperne i hånden med økse, sav og stemmejern, men det kunne være vanskeligt at få tapperne helt nøjagtige. Siden kom hjulmaskiner med bore- og fræseværktøjer. Men allerede i 1838 udviklede en hr. Beuze i Paris et tappeværktøj, hvormed man nøjagtigt kunne tildanne runde tapper i hånden.
I Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere. Nr. 114 og 115, 28. juni 1838 fortalte Ursin og Hummel om Beuzes tappeværktøj: (Se også tegning nedenfor)
Værktøi til at tildanne Tapperne paa Hjuleger af Herr Beuze i Paris
“Vi ville for at beskrive dette Værktøi gjøre et Udtog af Herr Amédée Durand’s Rapport derom til Selskabet for Industriens Opmuntring i Paris.
De Tapper, man anvender for at forene Egerne med Hjulfælgerne, ere to Slags, runde og fiirkantede. De første anvendes meest i Tydskland, de sidste meest i Frankrig.
Enhver af disse Arter har sine Fordele. Dersom de fiirkantede Tapper mindre svække Fælgerne ved den samme Styrke, end de runde, saa ere hines Tilpasning til Taphullerne, hvori de skulle anbringes, vanskeligere at udfore, end ved de runde Tapper. Ved disse sidste kunne Taphullerne bores med Centrumboer, og blive altid lige nøiagtige, med Undtagelse af deres Retning, der altid bliver afhængig af Arbeidernes Færdighed. Men hvad Tappen angaaer, saa er den vanskeligere at udføre, og den Uleilighed, som ofte Løbet af Træfibrerne frembyder, er ofte særdeles stor.
For at Samlingerne ved runde Tapper ikke skulle frembyde flere Vanskeligheder, maatte der udfindes en Fremgangsmaade for selve Tappernes Tilberedelse, hvorved denne blev lige saa simpel og lige saa let, som Udførelsen af Taphullet. Og dette er det, som Herr Beuze har udført paa en meget tilfredsstillende Maade.
Betingelserne, der skulde opfyldes, være følgende:
- Naar Egerne vare indsatte i Navet, saa at anbringe i lige Afstand fra Navet en rund Tap paa dem, der skulde gaae ud fra et vel afrettet Bryst.
- At alle disse Tapper skulde være af samme Diameter, have deres Axler i samme Plan, hvor conisk end Hjulet er. For at opnaae disse Resultater, anvender Benze to Instrumenter; det ene er en Træring, der kan skrues ind over Fælgerne, og hvis Aabning kan erholde en Skraaning, svarende til Hjulets Kegledannelse. Denne Ring fastgjøres paa det Sted, hvor Brystningen for Tappen skal skjæres ind. Man indseer strax, at Ringen skal danne et Hjælpebryst, hvorpaa det Instrument skal hvile, der skal bortskjære Træet.
For at gjøre sig et Begreb om dette Instrument, kunde man til en vis Grad forestille sig to Høvle, der vare stillede parallelt, saaledes, at deres Høvljern vendte lige imod hinanden. I enhver af disse Høvle og paa det Sted, hvor Jernet befinder sig, kunde være anbragt en Fordybning paa tværs i dens Bane, der kunde gribe ind over Enden af den af Egerne, der skulde tildannes, og disse to Høvle kunde nærmes til hinanden ved to Skruer, som gik igjennem dem.
Dette er virkeligen ogsaa det, der skeer: Høvlspaanerne, der tages af efter en Spiral, undvige let og i stor Mængde, indtil Tappen har faaet en Tykkelse, man vilkaarligen kan bestemme.
Uafhængigt af Jernets Virkning, der foregaaer, som ved sædvanlig Høvlning paa tværs, maa man ogsaa med Nøiagtighed danne Brystningen af Tappen i Endetræ. For at udføre dette, har Opfinderen anvendt et almindeligt bekjendt Middel, næmlig at befæste til Høvljernet en Skjærer, med Eg lodret paa det øvrige af Høvljernets Eg, saa at Træfibrerne derved overskæres tværs paa deres Længderetning, med det samme man tilhøvlede Tappen.
Behandlingen af dette Instrument udfordrer ingen særegen Øvelse, og dets Virkning er sikker. Behandlingen, udført paa denne Maade, er uden Sammenligning lettere og giver en Nøiagtighed og en Hurtighed, som ikke ved simpelt Haandarbeide kan opnaaes.
Nærmere Beskrivelse af Redskabet.
- Fig. 1 er en Opstalt af den dobbelte Høvl, hvormed Tapperne skulle tildannes.
- Fig. 2 Plan af samme.
- Fig. 3 Verticalt Gjennemsnit.
- Fig. 4 Detaillering af et af Høvlejernene i to Projectioner.
- Fig. 5 Gjennemsnit af Ringen, der skrues ind over Hjulegen, paa det Sted, hvor Brystningen skal være.
- Fig. 6 Plan af samme.
De samme Bogstaver betyde de samme Dele i alle Figurer.
AA ere Høvletræerne, hvorimellem Egerne indklemmes, ved Skruerne BB med Haandfang.
CC Ledere for Skruerne, befæstede respective til de Høvletræer, hvorfra hver Skrue gaaer ud. De tjene til at vedligeholde Parallelismen imellem Høvlene.
D de udskaarne Dele af Høvletræerne, der optage Tapperne under Arbeidet; de ere udfodrede med Jernplader aa, for at Træet ikke skal slides ud.
EE Høvlejern, stillede skjævt i ethvert af Høvletræerne og bestemte til at bortskjære Træet. De have en Udskjæring b, hvorigjennem kan gaae en Skruebolt, som holder Jernet fast. Denne Skrue gjør altsaa samme Tjeneste, som Kilerne ved de almindelige Høvle; naar man vil have Jernet til at staae mere for, saa behøver man kun at løsne Skruen c, slaae gandske let paa Jernet, og derpaa atter trække Skruen fast.
G, Fig. 5 og 6, Træring, der kan skrues ind over Enderne af Hjulegerne, paa det Sted, hvor Tappens Brystning skal anbringes.
H Skrue med Haandtag, der fastgjør den omtalte Ring. For at danne Tappen fatter man Redskabet med Haandtagene II af Skruerne BB; efter at man nu har indklemt Egerne stærkt imellem Træerne saa dreier man Redskabet, og Jernene ville da afrunde Tappen, og borttage Træet som Høvlspaaner, lige indtil den har erholdt den ønskede Diameter.
(Bulletin de la Société d’encouragement)“
Tegninger af Beuzes tappeværktøj
Læs også artiklen Hjulet og Værktøj til Fremstilling af Hjulet
