Russisk landauer solgt på kongelig vognauktion i 2007

Om en enestående russisk landauer, der i 2007 blev solgt på offentlig auktion i Den kgl. Stald-Etat.

24. november 2007 afholdt Den kongelige Stald-Etat offentlig auktion over hestekøretøjer og tilbehør. Det var den første vognauktion i mere end 50 år.

Blandt otte vogne, der var udbudt på auktionen, var der en sortlakeret landauer af typen carré, hvilket betyder, at den har kantet fading (vognkasse). Hvis man følger fadingens underlinie vil man se, at linien netop er kantet i modsætning til typen bateau, der er bådformet.

Landaueren har to sorte læderkalecher. Dørhåndtagene er af messing og har været forsølvede. Rigsvåben med Elefantordenens kæde og dobbelt krone er påmalet dørene. Indtrækket er af blåt chagrin (gedeskind) og klæde. Hjulfælgene er forsynet med gummiringe, og vognen har horisontale trykfjedre. Originale firkantede lygter medfølger.

Russisk landauer
Russisk landauer bygget af hofvognfabrikant i St. Petersborg i 1897. Foto: Auktionshuset.
Navkapsel til russisk landauer
Navkapslerne viser vognfabrikantens navn: Ivan Bräutigam, St. Petersborg. Foto: Jørgen Konge.

Landaueren har en ganske særlig proveniens, for der er tale om en vogn, som H.K.M. Kejser Nikolaj II af Rusland forærede til H.M. Dronning Louise som 80-års fødselsdagsgave i 1897. Denne historie og vognbyggerens navn fremgik ikke af auktionskataloget, men hjulenes navkapsler og vognlygterne er med russisk skrift mærket:

ИВ. БРЕЙТИГАМЪ
С. ПЕТЕРБУРГЪ

Inskriptionen betyder Iv. Breitigam – St. Petersborg. Iv. Breitigam eller rettere Ivan Bräutigam var af tyskrussisk oprindelse og hofvognfabrikant i St. Petersborg.

Russisk landauer i regnskab 1947
Beskrivelse af den russiske landauer. Stald-Etatens inventarieregnskab 1947.

Hofvognfabrikant Bräutigam

Brødrene Karl og Ivan Bräutigam var sønner af Johann Stephan Bräutigam, der i begyndelsen af det 19. århundrede var skomager i St. Petersborg. Fra midten af samme århundrede etablerede Karl og Ivan Bräutigam sig som vognfabrikanter i St. Petersborg, og fra 1870’erne var de hovedleverandører af køretøjer til det kejserlige hof. Bräutigam blev en af St. Petersborgs førende vognfabrikanter og kom til at lede vognafdelingen i de kejserlige hofværksteder.

På verdensudstillingen i Paris 1867 udstillede Bräutigam en Victoriavogn og forskellige vogndele, og i 1880’erne restaurerede den anerkendte hofvognfabrikant de ældre køretøjer fra kejserens stald. Flere af disse blev bygget af Johann Conrad Buchendal i 1790’erne og findes fortsat bevaret i St. Petersborg.

Med bilernes indtog fulgte Bräutigam med og ændrede virksomheden til karosseribygning. Fra omkring 1905 begyndte Bräutigam at bygge karosserier til den russiske bilfabrik G.A. Lessner og til tyske Mercedes. Ved den første internationale biludstilling i St. Petersborg 1907 modtog samarbejdet mellem Lessner og Bräutigam den kejserlige guldmedalje. I 1909 fik Bräutigam generalagentur for Mercedes i St. Petersborg.

Vognfabrikken lå på adressen Zakharievskaya St. i St. Petersborgs Liteiny distrikt, og kort før første verdenskrig havde vognfabrikken 300 ansatte og var udstyret med datidens moderne maskiner. Under første verdenskrig leverede Bräutigam ambulancer til armeen og det kejserlige bilselskab i Petrograd (St. Petersborg). Disse ambulancer blev bygget på chassiser fra fabrikker som Russo-Baltique, Benz, Peugeot, La Buire, Renault, Minerva, Fiat, SPA, Sunbeam og Austin.

I 1917 blev virksomheden eksproprieret af den russiske stat og omdannet til bilværksted for det lokale bystyre. Familien Braütigam udvandrede herefter til Letland og fortsatte senere til Tyskland. Enkelte familiemedlemmer blev dog i Rusland.

Brautigams vognfabrik
Ivan Bräutigams automobilfabrik ca. 1912. Over porten ses statsvåbenet, som blev benyttet af hofleverandører. Foto udlånt af Stanislav Kiriletz.

Vognmuseum i sommerpaladset Tsarskoje Selo

Ca. 25 km. syd for St. Petersborg ligger det statslige museum Tsarskoje Selo, der tidligere fungerede som sommerpalads for de russiske zarer. Tsarskoje Selo var også kendt under navnet Pushkin.

Peter den Store forærede området til sin hu­stru, den senere Katarina I, og slottet fik navnet Katarina-paladset. Sin blom­stringsperiode havde stedet under Katarina den Store (Katarina II) i slutningen af 1700-tallet. Katarina-paladset, der er omgivet af en 300 ha. stor park, er især berømt for sit enestående ravkammer. Det blev fjernet af tyskerne under 2. Verdenskrig og er ikke fundet siden.

Ravkammeret blev genskabt i anledning af Skt. Pe­ters­borgs 300-års jubilæum i 2003 takket være en donation fra det tyske Ruhr­gas. Men også danske Velux bistod i forbindelse med restau­re­rin­gen af ravgenstande af dansk og tysk oprindelse fra det oprindelige rav­kammer.

I de tidligere staldbygninger på Tsarskoje Selo findes en enestående samling af kejserlige køretøjer, blandt andre en coupéslæde fra 1873 og en coupé fra 1879 bygget af Ivan Bräutigam til kejser Alexander II. Kejseren kørte i netop denne coupé, da han 1. marts 1881 blev dødeligt såret ved et attentat. Disse køretøjer er ret enkle i design og udstyr, da de var blandt kejserens daglige transportmidler. De to køretøjer er så vidt vides de eneste fra Bräutigam, der er bevaret i Rusland. Coupéen er bevaret urestaureret og står stærkt beskadiget som efter attentatet.

Coupé bygget 1879 af Bräutigam til kejser Alexander II
Coupé bygget 1879 af Bräutigam til kejser Alexander II, der kørte i netop denne vogn, da han 1. marts 1881 blev dødeligt såret ved et attentat. Foto: Tsarskoje Selo State Museum.
Kejserattentat 1881
Den første bombe ved attentatet på Kejser Alexander II den 13. marts 1881. Efter skitse af John Beer, St. Petersborg. Illustreret Tidende 27. marts 1881.
Attentatet på Kejser Alexander II den 13. marts 1881. Gengivet efter The Illustrated London News, 2. april 1881.
Attentatet på Kejser Alexander II den 13. marts 1881. Gengivet efter The Illustrated London News, 2. april 1881.

Russisk landauer under hammeren

Hvad skal en russisk landauer fra Bräutigam med fyrstelig proveniens koste? Auktionshuset Hørsholm vurderede den til 80.000-100.000 kr., men interessen var stor blandt køberne, så hammerslaget lød på 160.000,- kr. eksklusive salær og moms.

Der havde været stor interesse fra udenlandske private vognsamlere, og forfatteren havde en begrundet frygt for, at vognen ville blive solgt til udlandet. Men lykkeligvis var køberen Danmarks Jernbanemuseum i Odense, der havde taget den store tegnebog med. På jernbanemuseet havde man set en idé i at udstille en kongelig russisk landauer sammen med to kongelige salonvogne fra henholdsvis 1871 og 1900 og dermed skabe et sammenhængende rejsemiljø omkring jernbanevognene.

Det er svært at forstå, at Den kongelige Stald-Etat valgte at sælge en så enestående og sjælden vogn som Dronning Louises landauer fra Ivan Bräutigam. Med den i karetmuseet på Christiansborg havde det været oplagt at formidle relationerne mellem den danske kongefamilie og den russiske zarfamilie samt ikke mindst historien om zarens hofvognfabrikant Bräutigam. Men lykkeligvis blev landaueren ikke solgt til udlandet. Nu kan vognen ses i jernbanemuseets udstilling i Odense.

Kilder

Inventariet ved Hans Majestæt Kong Chr. d. IX’des Stald-Etat 1906
Heste og Inventar ved Hans Majestæt Kong Christian X’des Stald-Etat 1947
Hjalmar Friis: Den Kgl. Stald-Etat. Udgivet København 1947
Achse, Rad und Wagen, nr. 12, 2004
Korrespondance med dr. Irina Bredikhina, leder af vognmuseet på Tsarskoje Selo, St. Petersborg.
Korrespondance med Stanislav Kiriletz, Tyskland.

Landauerens vognnummer i Stald-Etaten
2007: vognnummer 17
1947: vognnummer 3
1906: vognnummer 4.